Forum

Kommentarer til »Pæresorter og bestøvningsskema«

På denne side finder du kommentarer til teksten Pæresorter og bestøvningsskema. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Børge Nielsen, 17. april 2005 kl. 11.59

Jeg kan se at mine pære spalier træer har mange blomster. De to sidste år har der ingen blomster været. Clara friis og grev molkte
Jeg ønsker råd om sprøjtning
De har tidligere givet godt med frugt og passer tilsyneladende godt sammen.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ditlev Brodersen, 25. april 2005 kl. 19.26

Vi har købt et gammelt hus med to store, flotte pæretræer. Da huset var et dødsbo kender vi ikke sorterne, men vi fik at vide af arvingerne at vi ikke skulle regne med at få nogen pærer – "der var virus i området", sagde de. Efter første år i haven kan vi nu gøre status og der kom ganske rigtigt ingen pærer på træerne sidste år. Der var masser af blomster på begge træer og pærer, der udviklede sig til en diameter på ca. 1 cm inden de faldt af. Jeg lagde mærke til at der var sorte og røde pletter på mange af bladene, men jeg kan ikke finde nogen sygdomme i havebøgerne, der passer på disse symptomer, så jeg er begyndt at tænke på om det er manglende bestøvning, der er problemet istedet. Hvis de to træer enten er de samme eller nogen af de "gamle" arter Grev Moltke eller Gråpære, der ikke kan bestøve andre arter. Skal jeg tage chancen og plante et tredje pæretræ med gode bestøvningsegenskaber og dermed tage risikoen for at det får samme sygdom, hvis det er problemet?

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 2. september 2005 kl. 14.02

Til Ditlev
Du har sandsynligvis nogle af de sorter, der ikke kan bestøve, måske to ens sorter, så går den heller ikke. At de som små falder af, tyder på ingen bestøvning. Du skulle prøve at pode et par bestøversorter i hvert træ – Conference og Hardy er gode, har du lerjord er Clara Frijs også god.

Ompodning sker bedst sidst i april, men du skal have fat i podekviste forinden.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steen Jakobsen, 28. september 2005 kl. 15.38

Jeg tror det er rigtigt med " virus " eller sygdom i området. Min bror havde samme problem med en sygdom der overvintrer på enebærbuske. Efter hvad han kunne finde ud af er der ikke meget at gøre ved det bortset fra at fælde alle enebærbuske i området. Jeg tænker nu også på om det kunne være skurv, det kan der jo sprøjtes for.

Mvh, Steen.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 28. september 2005 kl. 15.48

Hej Ditlev og Steen
Prøv at se på Landbohøjskolens hjemmeside, hvor problemet er beskrevet allernederst på siden. Henvisningen er her:
www.pometet.kvl.dk/Aeblehistorier/Aeblesygdomme.htm

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Green, 25. september 2006 kl. 22.48

Jeg har en Concorde (er jeg ret sikker på at der stor på skiltet) Den er købt i Kvickly, så jeg tror ikke at det er en sjælden sort.

Bestøver den som Conference, som den minder meget om?

Den står sammen med en Herrepære, som jeg valgte udelukkende på grund af det sjove navn. Sidste år var der "masser" af frugt, ca. 10 pærer (De er kun tre år gamle) men der er slet ikke nogen i år.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge, 26. september 2006 kl. 22.32

Hej Boi Jensen
– du er jo ikke hvem som helst, oplyser nettet. Vil du måske uddybe "dødsdømte", alligevel udviklede pærer, der falder af, yderligere? håp

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 27. september 2006 kl. 19.19

Hej Hans Åge
Jeg skal prøve
En blomst der ikke bliver bestøvet ordentligt kan godt starte med at udvikle en frugt. Den vil ikke udvikles rigtigt og i de fleste tilfælde vil den falde af planten, når den blive et sted mellem størrelse som hasselnød og en lille valnød.

Hvis nogle af Jer en gang har set et æble, der er blevet helt skævt i udviklingen – f.eks. kun den ene halvdel er fuldt udviklet og den anden bliver kun ganske lille – prøv at snit det over og se at i den del, der ikke er udviklet er kernerne heller ikke udviklet – og det er nøjagtigt manglende bestøvning, der er problemet. Havde det været hele frugten, der manglede bestøvning, var frugten faldet af træet længe før modningstidspunktet.

Det betyder så også at bliver frugterne ikke rigtig bestøvet, kan de ikke udvikles og dermed blive til noget, der kan spises.

Det har først og fremmest noget at gøre med at vi skal skaffe nogle sorter, der først og fremmest kan bestøve hinanden, dernæst at bierne og eller os selv skal ud og summe, så bestøvningen faktisk sker – dernæst at det ikke bliver for koldt umiddelbart efter bestøvningen er sket – for så er hele arbejdet spildt eller delvist spildt for den frugtsæson.

Men – opgiv ikke på forhånd, heldigvis er det sjældent det sker, at der slet ingen frugt bliver. F.eks. var 2005 et elendigt år på Pometet i Tåstrup fordi der lige i æblernes blomstringsperiode satte ind med kold østenvind – og derfor var der så at sige ingen frugt på træerne.

Venlig hilsen
Boi Jensen
www.de-gamle-sorter.dk

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin T. Jensen, 27. april 2008 kl. 20.42

Hej,
Jeg har fået et pæretræ (Clapps favorite' Dafo) i gave, men kan forstå man skal have 2 træer for at få det befrugtet.

Hvilken anden art passer godt til dette træ?

Mvh Karin

Nyt svar til emnet »Pæresorter og bestøvningsskema«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Pæresorter og bestøvningsskema«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider