Forum

Kommentarer til »Hvordan bekæmper jeg skvalderkål i mit staudebed?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan bekæmper jeg skvalderkål i mit staudebed? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brigsted, 7. februar 2003 kl. 21.43

Et lille ganligt råd: Hvis man f.eks. lader skvalderkålen fungere som bunddække mellem stauderne og klipper den let med en hæksaks, og så i øvrigt spiser afklippet, så får man det også bedre med sin gigt. Det er der alt for få, som tænker på.

I flere plantebøger ser jeg smukke billeder, hvor man ser skvalderkål stå smukt sammen med f.eks. roser – måske skal man blot tænke lidt anderledes.

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Petersen, 16. marts 2003 kl. 9.31

Vi overtog også en gammel have forige år, med et gammelt staudebed, med masser af spændende planter.

vi gravede 25–30 cm jord af bedet, og kørte det væk. Planterne er i "Pleje" hos noget familie med masser af jord, og rødderne på disse planter er blevet renset fra skvadderkåls rødder, så godt som vi nu kunne. Hårdt arbejde.

Men nogle gange skal tingene være lidt skidt før det bliver godt :)

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Holm, 25. juni 2006 kl. 21.56

En effektiv bekæmpelse af skvalderkål er at putte friskklippet græs ovenpå – helst 20–30cm. Det kvæler planten ved at hindre lys og udvikler en enorm varme, som skvalderkålen går til ved. Metoden er rigtig god de steder, hvor man ikke kan komme til at luge – eksempelvis imellem høje staude, tætte buske, hække o.lign. Det kan godt tage et par græsklipninger og skvalderkålen vil prøve at lave udløbere, men det er den mest afslappende bekæmpelse jeg kender

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Winnie, 25. juni 2006 kl. 22.47

Hej Ole
Ødelægger varmen ikke stauderne?

Jeg har brugt samme princip som Susanne, med at rense og flytte stauderne, og det er et stort arbejde, så hvis man kan undgå det, vil det da være betydelig nemmere.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Marie Marckmann, 24. oktober 2006 kl. 14.50

Jeg synes bare skvalderkålen kommer op igennem det afklippede græs – men jeg har måske ikke lagt et tykt nok lag på?

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 4. juli 2018 kl. 21.35

Det er meget enkelt. Og tag det lidt afslappet.

BRUG JORDDÆKNING. Brug dit hækafklip og måske også din nabos. Smid det på græsplænen og pulveriser det med plæneklipperen. Tag så dette biologiske materiale og smid det på steder hvor der er ukrudt og også skvalderkål. Det kan være i rosenbedet, køkkenhaven hækken m.m.

Vent så et stykke tid til noget af ukrudtet kommer op igennem jorddækket og så kan du begynde en BEHAGELIG omgang håndlugning. Og ukrudtet er nu let at trække op, også fordi ukrudtet i stor udstrækning sender sine rødder op i dette næringsrige jorddækningsmateriale. Og således er lette at trække op.

Tag det nu AFSLAPPET, du behøver ikke absolut at få alting med i første omgang.

Men efter nogle forbavsende få omganges lugning er dit bed renset for ukrudt. Og du vil elske din nye form for ukrudtslugning. Hocus Pocus"

Jeg lavede en tilføjelse samme sted:

En lille tilføjelse.
Jeg foretrækker hækafklip, men i mangel heraf kan man også bruge alm. planteaffald. Men brug lige plæneklipperen til at pulverisere det så det bliver mere ensartet og pænere.
Jeg har også ofte brugt græsafklip og med en MASSE mælkebøtter og mælkebøttefrø. Og det rigtigt interessante er, at der efterfølgende ikke kom en masse mælkebøtter. Faktisk ingen overhovedet.
Og forklaringen er sikkert, at når et sådant materiale nedbrydes, så kommer der så mange regnorme og andet kryb, at ALT ædes, - også plantefrøene.
Der er forbavsende rent på jordstykket bag efter.

I USA kaldes brug af jorddækning MULCHING, og det er en udbredt metode i havebruget derovre.

I øvrigt vil jeg sige, at det vil være mærkeligt, hvis jorddækningsmetoden ikke allerede er vidt udbredt i dette forum. For så er I ialt fald ikke nogle rigtige økologer.

Redigeret af administrator 6. juli 2018 kl. 9.00. Redaktionen har fjernet forslag til brug af sprøjtemidler, da det som nævnt i reglerne for brug af forummet, ikke er tilladt som anbefaling i forummet. Der er også gode alternativer, som det fremgår i indlægget.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. juli 2018 kl. 11.46

Jeg synes, at du skal starte med at læse betingelserne for dette forum.
Der må ikke opfordres til at bruge gift. Det er et økologisk haveforum.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 5. juli 2018 kl. 13.32

Jeg opfordrer ikke til noget som helst.
Jeg fortæller bare hvad jeg også ville gøre til at håndtere er problem som mange åbenbart føler er vanskeligt.

Redigeret af administrator 8. juli 2018 kl. 15.49.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. juli 2018 kl. 14.39

Når man skriver, hvad man selv ville gøre, så opfordrer man jo andre til at gøre det samme!

10 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: James F., 5. juli 2018 kl. 20.16

Slettet af administrator 8. juli 2018 kl. 15.50.

11 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Lars Holt, 5. juli 2018 kl. 20.54

Slettet af administrator 8. juli 2018 kl. 15.52.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 6. juli 2018 kl. 1.57

For mange år siden holdt jeg det amerikanske tidsskrift Organic Gardening og det har lært mig en masse om vækst af planter. Jeg har også deres store mursten af en bog, en encyklopædi om Organic Gardening.

Herinde i dette forum er man meget strikse med at definere om ting er økologiske eller ikke, for økologi er blevet et modeord. Og der er en række mennesker der gerne sætter sig til dommere over andre.

Jeg er nok mindst lige så organisk som langt de fleste i dette forum. Men jeg er ikke RELIGIØST organisk.
Hvis jeg ser et problem der ikke kan løses ordentligt ved en metode, så vil jeg bruge en anden.

I mit indlæg nævner jeg hvad jeg selv ville gøre, men samtidig er den organiske løsning fuldt anvendelig, hvis andre kun vil bruge denne.

Der er nogen der fortæller om hvordan de har renset et staudebed for skvalderkål eller andet ukrudt. En meget omfattende proces
Opgravning af stauder, rensning af stauder for skvalderkål osv, osv.
Hjælp dog disse mennesker med en metode der er meget simplere.

Brug af JORDDÆKNINGs metoden, som jeg beskriver det er meget, meget simplere. Den er nærmest helt banalt mekanisk og tilgængelig.
Men om den også er ØKOLOGISK må vi hellere spørge ”præstestanden” om.

Redigeret af administrator 8. juli 2018 kl. 15.59. Hej Henning, jeg er sommerferieredaktør på Forum og har slettet lidt af det, du skriver, da det kan virke nedledende både overfor økologer og overfor religiøst troende, i hvert fald virker det nedladende på mig. Økologi er en landbrugsmetode og ikke en re

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 6. juli 2018 kl. 7.04

Har prøvet jord dækning men er gået fra det igen.
Fordelen er at det holder på fugten men det er sneglene også meget glade for.
Ulempen er at bierne ikke kan lide eller ikke vil grave bo i det.
Og man skal stadig luge.
Skvaderkål bliver luget tit så forsvinder de med tiden.
Så jeg laver kompost af afklip og lægger et tyndt lag på i det tidlige forår og prøver at komme før dronningen flyver. Det er ca nå erantis blomster.
Mvh

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henning Rolapp, 7. juli 2018 kl. 4.11

Jeg har kun gode erfaringer med jorddækning.
Med lidt viden om hvordan man gør, så forsvinder lugearbejdet næsten helt.

Tiltrækker snegle ? Ikke min erfaring.
Jo et enkelt efterår fandt jeg en forfærdelig masse snegleæg under jorddækket. Men da forår og sommeren kom, var der ikke flere snegle end der plejede at være i haven.
Mit gæt er at også rovbiller og andre insekter havde fundet disse æg og smæsket sig i dem.

MORALE: Hvis man forøger den biologiske aktivitet i haven vil der lettere blive skabt en afbalancering mellem de forskellige elementer.
Et andet eksempel har jeg nævnt oven for:

"Jeg har også ofte brugt græsafklip som jorddække og med en MASSE mælkebøtter og mælkebøttefrø. Og det rigtigt interessante er, at der efterfølgende ikke kom en masse mælkebøtter. Faktisk ingen overhovedet.
Og forklaringen er sikkert, at når et sådant materiale nedbrydes, så kommer der så mange regnorme og andet kryb, at ALT ædes, - også plantefrøene.
Og der er som altid forbavsende rent på jordstykket bag efter."

Nyt svar til emnet »Hvordan bekæmper jeg skvalderkål i mit staudebed?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan bekæmper jeg skvalderkål i mit staudebed?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider