Forum

Kommentarer til »Kan jeg bruge min saftkoger til at lave æblesaft?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan jeg bruge min saftkoger til at lave æblesaft? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Bartram, 30. september 2005 kl. 17.41

Jeg har netop brugt min stålsaftkoger til æblesaft. Det var sure æbler jeg kogte, det tager tid men bliver en ganske god og velsmagende saft. Saften virker bestemt ikke sur, selvom jeg ikke har tilsat sukker. Hvis den skal gemmes skal den naturligvis tilsættes konserveringsmiddel og sukker. Har du plads i fryseren kan du undgå konservering og sukker.

Hvis jeg spæder saften med vand virker den mere syrlig. Den samme erfaring har jeg med andre frugter.

Rigtig god fornøjelse.

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 9. november 2005 kl. 23.54

Du kan også bare pasteurisere saften, – Det synes jeg er helt oplagt, når saften i forvejen er varmet op.

Den metoder jeg bruger at at koge flaskerne i en stor gryde (pas på de ikke står direkte på bunden, – brug et viskestykke, rist eller lign.) og hælde den kogende saft på de 100 gr varme flasker, og lukke dem straks.

Konserveringsmiddel kan vel næppe heller være særlig sundt?

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Bartram, 10. november 2005 kl. 12.32

Det har jeg også gjort ved en stor del af æblesaften. Jeg hælder saften på flaskerne nærmest medens den koger, jeg bruger glasflasker med skruelåg, hælder flasken helt fuld så det løber lidt over, på denne måde er der ikke luft i flasken, som er med til at udvikle bakterier. Det har vist sig, at denne metode er ganske god, men skal praktiseres under høj opmærksomhed på hygiejnen, jeg er nemlig heller ikke glad for konserveringsmidler.

Med venlig hilsen Kirsten Bartram

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Cecilia, 21. august 2007 kl. 13.45

Kan man også konservere æblemost ved at koge det og hælde det på kogte flasker?

Og i så fald, hvor længe kan det så holde sig – i eller udenfor køleskabet?

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else Marie Poulsen, 19. oktober 2008 kl. 13.15

Jeg koger med stort held æblesaft hvert år, og jeg får meget saft ud af det på følgende måde.

Jeg skærer æblerne i både.minimum kvarte.fjerner stilk og blomst og grimme pletter (slag og let råd). Derefter lægger jeg dem i store plastposer, jævnt fordelt i et fem centimeter tykt lag. Lægger poserne i fryseren i et døgn. dette bevirker at cellerne i æblerne sprænges, og der frigøres meget mere saft end ved dirkte kogning fra frisk tilstand... æblestykkerne lægges frosne i saftkogeren og i løbet af en times tid har du den dejligste æblesaft. Nuvel, en lille smule sukker skal tilsaættes for at få æblesødmen frem igen, men ikke de store mængder vi ellers kender fra andre frugter. jeg anvender ca ½ kilo sukker til fem liter saft. men smag dig frem.

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else Marie Poulsen, 19. oktober 2008 kl. 13.18

Ps. efterfølgende hælder jeg saften i plastposer og lægger i fryseren igen. så er jeg fri for Atamon og anden konservering. Holder sig ca. 14 dage i køleskab.

Synes det er bedst fortyndet med vand 1:1

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Bartram, 20. oktober 2008 kl. 1.08

Ja æbler er der nok af i år, og saften bliver rigtig fin i smagen, hvis man bruger rørsukker, når sødning er nødvendig.

Jeg har lavet æblesirup ved at inddampe saft til et minimum, og tilsætte rørsukker og ingefær.

Rigtigt lækkert til pandekager.

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 2. februar 2009 kl. 22.06

Hvad med konservering af rå saft (ikke kogt)... kan den mon også hældes ned i de varme flasker, og opnå en lang holdbarhed på den måde?

Venlig hilsen
Mette Gautier

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 2. februar 2009 kl. 23.03

Hej Mette

Hvis ikke du koger det for at dræbe bakterier vil det rådne med tiden også selvom du kun har skoldet flaskerne. Selv mælk, der kommer fra koens indre skal varmebehandles for at det ikke bliver grobund for bakterier. Både flasker og saft skal varmebehandles.

Ellers skal du komme atamon i. Men hvorfor ikke bare fryse det ned?. Så er du sikker på at det er uden tilsatser. På den måde vil du bevare alt det sunde og selvom du ikke koger det,, men fryser det straks efter at det er presset vil der ikke ske noget med det da bakteri floraen ikke er særlig stor.

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 3. februar 2009 kl. 20.08

Det bliver frysning! Tak for tippet

Mette

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. november 2020 kl. 15.13

Er der nogen der har prøvet dette med kvæder?

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 8. november 2020 kl. 17.46

Jeps, jeg lavede 10 glas kvædegelé d. 27.11.2016 - kan jeg se på etiketten :) Den står stadig fint i det sidste glas.

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. november 2020 kl. 17.57

Tilsatte du pektin bagefter eller var der nok i saften? Eller sagt på en anden måde, vil min saft mon stivne i flaskerne?

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 8. november 2020 kl. 23.01

Her presser vi de rå æblesnitter (efter en tur i kværnen) i vinpressen og fryser mosen ned, til den skal bruges.
Ingen konservering eller ødelæggende varmebehandling.

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. november 2020 kl. 23.16

Det tror jeg nu ikke man kan med kvæder...

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 8. november 2020 kl. 23.34

Jeg overså emneskifte fra 2009 og til 2020.
Men en findeling af frugten vil under alle omstændigheder være gavnlig.
Hvis den findelte frugt ikke afgiver saft, der kan presses, kan der tilføres enzymer, eller gær. Begge dele nedbryder cellevæggene, men mens enzymerne blot lader mosten trække ud af frugtmassen, vil gæren gå i gang med at omsætte sukker til alkohol.

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 9. november 2020 kl. 8.08

Claus; saften vil ret sikkert stivne i flaskerne. Det var nemlig det store pektin indhold i frugterne, der vakte min interesse for kvædefrugterne. Det er rart at være selvforsynende - også med pektin. :)

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. november 2020 kl. 10.24

Hej James, ja det er netop det høje pektinindhold som bekymrer mig. På den anden side siger man jo generelt at gele ikke stivner uden ekstra pektin hvis man har kogt saften på en saftkoger (tuttifrutti).
Nu har jeg foreløbige renset kvæderne og kommet dem i fryseren. Det skulle gøre det lidt lettere at koge saften ud og måske og hjælpe på pektinen.

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. november 2020 kl. 7.38

@Claus

har lige forsøgt at lave en "sirup" af kvæder men den blev ikke stiv nok og skal varmes op igen og tilsættes en smule pektin.

Pærekvæder kogte i timer, blev siet og saften kogt ind til det halve og tilsat en til en sukker.

Målet er en sirup til kager og ris a la mande - :)
Geleén er flot rubinrød

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 10. november 2020 kl. 15.35

Ja, saften skal koge noget ind. 'Dråbetesten' giver et vink om, hvornår saften er klar til at komme i glas.

Tak for tippet om at fryse kvæderne Claus, for det er godt nok en langsommelig proces at koge saften ud ...

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. november 2020 kl. 15.27

Det gik udmærket med kvæderne. Saften er ikke stivnet i flaskerne. Mht. smagen, så var jeg nødt til at smage til med citronsaft. Ellers var den for "flad". Jeg brugte saft presset af to citroner til 2.5 L saft. Der skal også smages til med sukker. Jeg må indrømme at jeg ikke fik målt undervejs, men jeg har en klar fornemmelse af at der skulle bruges noget mindre sukker end man bruger til saft af bær.

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 16. november 2020 kl. 8.04

Det er min erfaring, at en saftkoger ikke er velegnet til ret meget.
Sagt og gelé bliver ikke krystal klar, når der anvendes saftkoger.
Trækker den kogte frugt/bær gennem læred på manuel vis, bliver den derimod fuldkommen klar.
Iøvrigt anvender jeg kun kvæder til gelé. En fantastisk farve og smag.

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2020 kl. 10.45

Vi har stadig kvædegele fra sidste år så derfor søger jeg efter flere anvendelser. Generelt kan vi få brugt størrelsesordner mere saft end gele og marmelade her i huset.
Hvis man laver kvædesaft med filtreringsmetoden tror jeg bestemt det vil blive til gele.

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 16. november 2020 kl. 13.43

Måske Claus. Det er mange år siden, jeg har anvendt saftkoger.
En anden delikat måde at anvende kvæder på er at sylte dem.
Problemet er selvfølgelig den hårde skal. De bør skrælles forinden eller også, som vi gør med størstedelen, sylte dem med skræl. De kommes så i blenderen inden de anvendes som tilbehør til både koldt bord og middag.

Nyt svar til emnet »Kan jeg bruge min saftkoger til at lave æblesaft?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan jeg bruge min saftkoger til at lave æblesaft?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider