Forum

Kommentarer til »Hvor tæt skal man plante for at få en birkelund?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvor tæt skal man plante for at få en birkelund? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 7. januar 2007 kl. 15.48

I stedet for at smide kartofler eller lignende op i luften og så plante der hvor de lander, kan du sætte (bambus)pinde i jorden – det giver et godt overblik. Gør det så "tilfældigt" som muligt. Der bør være områder hvor træerne står tæt og områder hvor der er længere mellem dem. En anden god idé for at få det til at se naturligt ud er at plante 2 eller flere træer i samme hul. Plant også gerne nogle så de står skævt.

I stedet for at holde hele arealet rent for ukrudt kan du nøjes med en ½ m fra stammen på hvert træ og så så græs (der slås som plæne) eller en blomstereng af en slags i mellem træerne. I hullet ved træerne bør der ikke være bar jord, plant gerne noget. I Den Økologiske Have har vi plantet kodrivere, Primula veris, som vi håber med tiden vil brede sig mellem træerne når græsset svækkes efterhånden som træerne skygger og bruger mere vand. Men mange andre stauder kan bruges.

God fornøjelse – det er en rigtig god idé!

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Junggreen Have, 7. januar 2007 kl. 18.37

Hej Hanne, jeg er næsten helt enig med dig, bortset fra at så græs mellem træerne. Jeg tror det omgående vil blive et meget besværligt ukrudt. Men en bund af kodrivere eller lignende lyder meget smukt.

Og så vil jeg endnu engang opfordre Lene til at plante mange flere birk, som en rigtig stor lund, hvis der er plads og lyst til det. Det vil blive et spændende og landskabeligt værdifuldt element på de kanter, som ellers er mest kendt for en rosenplanteskole.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 7. januar 2007 kl. 20.45

Hej Niels
Kan man lave en birkelund formet som en ''flod'' der følger et fugtigt slynget strøg ned over marken til engen? Vil det se helt tosset ud?

Vi har 100 Penla +12 andre slags til formålet, som også skal være en slags sortsafprøvning, så vi kan se hårdførheden hos de enkelte.Floden skal vel være 5–7m på de smalleste steder?

Hilsen Anne Marie

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Junggreen Have, 7. januar 2007 kl. 22.23

Hej Anne Marie
Det lyder helt vildt flot – Det må du endelig gøre!

Floden kan godt på de smalleste steder være træer i bare én slynget række. Birkene bliver jo i sig selv 5–7 m brede, eller mere.

Birk i et fugtigt strøg skal gerne kunne trives med jordbunden. I Birkholms katalog står der om Betula pendula (og hermed også fk. Penla) at den trives bedst på tør bund; bør ikke plantes på fugtig bund. I Kortegårds katalog står der, at den ikke stiller specielle krav til jordbund, men trives også på let og mager jord. Hos Lorenz von Ehren (lve.de) står der at den er meget fordringsløs.

Betula pubescens, dunbirk, er særlig god til kolde, klamme, sure jordbunde, men det er der vel ikke ned over din mark? Jeg synes du skal prøve med de forskellige birk, du har lyst til.

Venlig hilsen, Niels J.H.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 8. januar 2007 kl. 8.03

Tak for korrektionen. Så er det alligevel rigtigt,det jeg lærte i elevtiden: Dunbirk til morjord og vortebirk til høj jord.

Jo, det er sur jord, så jeg vil forsøge med dunbirk og podninger derpå. Penla må jeg så sælge.

Kunne blåbær bruges i grupper i bunden? Evt porse?

Anne Marie

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads, 9. januar 2007 kl. 19.21

Til Annamaria

Blåbær kræver fugtig sur jord hvis du har det kan det være flot at have en masse planter, og du kan også bruge krækibær, de giver en god dram...

Mads

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. januar 2007 kl. 21.26

Hvad er krækibær?

Anne Marie

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads, 9. januar 2007 kl. 22.41

Krækiber er islandsk, de hedder revling/revelsbær på dansk.

Mads

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 10. januar 2007 kl. 21.12

Nåååh. swåtbær på jysk. Jeg tror de bliver for lave og tåler nok ikke skygger fra birkene.

Anne Marie

Nyt svar til emnet »Hvor tæt skal man plante for at få en birkelund?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvor tæt skal man plante for at få en birkelund?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider