Kommentarer til »Ukrudt i det tidlige forår«

Du skriver at det flerårige ukrudt vil blive til kompost hvis det puttes i sorte sække, andre steder har jeg læst at det brænder sammen og derefter skal komposteres sammen med den øvrige kompost. Kan godt li' tanken om at det komposterer sig selv i sækken, men hvad skal der til for at det lykkes. Og kan man så være sikker på at mælkebøttefrøene bliver omsat?

Mælkebøtter og ukrudt mellem fliserne har forårsaget tennisalbuer i flere omgange. Nu har jeg i flere sæsoner sprøjtet med ren eddikesyre via forstøver og vips, bukker blade under og ukrudtet sygner hen på mindre en 3–4 timer. Skvalderkålen vil dog ikke slippe, bæstet!

Er der miljømæssig risiko ved brug af eddikesyren?

Pas på, at det forstøvede ikke havner i øjnene. Eddike, salt mv. har været til debat på havenyt, hvilket du vil opdage ved at søge øverst til højre.

Umiddelbart er eddikesyre ikke giftigt for grundvand eller miljø i større sammenhænge, sålænge der er tale om begrænsede mængder. Det dræber dog en række bakterier og svampe på og i jorden inden det selv nedbrydes, hvilket sker relativt hurtigt. Desuden er der ætsningsfare ved kontakt sålænge stoffet ikke er nedbrudt. Du vil dog sandsynligvis slå en række nyttedyr ihjel. Miljøsyrelsen vurderer, at stoffet ikke udgør nogen væsenlig risiko for miljøet, samlet set.

Det lyder interessant at kunne komme ukrudt i sorte plastsække, og at det så året efter er blevet til kompost.

Men hvordan?

Lige nu er jeg ved at fjerne masser af ukrudt fra min nye kolonihave. Det er mest græstotter og kvikgræs der er. Indtil nu har jeg bare lagt det hele i en stor bunke i et hjørne, sammen med alle de grene og kviste jeg har klippet af hækken.

Mn hvis jeg kommer det i sorte sække istedet – hvor skal de så bedst stå – i sol eller i skygge, og skal de lukkes eller være åbne?

Hej fra wina.

Hej Wina Fiona

Det er ikke alle slags plantemateriale, som omsættes på et år i sorte plastsække. Kviste og grene kan ikke omsættes nær så hurtigt som græsafklip, visne blade og ukrudt/ukrudtsrødder.

Så sortering må der til!

Der skal være en vis mængde fugtighed i materialet i plastsækken for at bakterie- og svampevæksten og de andre omsætningsprocesser kan tage fart. Men der må ikke være stående vand i sækkens bund!

Det er ikke sikkert, du opnår et helt godt resultat med store mængder af græstotter – det en vanskeligt at få dem til at optage fugt i tilstrækkelige mængder.

Sammenlign med hø: Der sker ofte ikke andet end at høbunken mugner nogen steder – og så stopper processen der, fordi der mangler vand. Der vil så være dele af bunken, som er næsten upåvirket (= uomsat). Resultatet er store mængder svampesporer og men ingen kompost...

Men hvis du sorterer, så der kun kommer let omsætteligt og fugtigt materiale i plastsækkene, og sætter sækkene i skyggen uden at lukke dem fuldstændigt, kan du formentlig opnå en omsætningsgrad, der er god nok til at du kan anvende det halv- eller helkomposterede materiale som jorddækning om et årstid.

Du kan hjælpe lidt på fugtbalancen ved at dække sækkens indhold med en sammenfoldet gammel jutesæk eller et par lag brugt fiberdug.

Når metoden med sorte sække er interessant er det fordi man ved en god sortering kan undgå at senegræsrødder, tidselrødder og andre uønskede planter kan spirer / gro igen, sådan som det kan ske i en kompostbunke, hvis den passes mindre end godt.

Grene og hækafklip kan findeles med en lille flishugger, græstotter kan flås fra hinanden med hænderne.

Begge dele kan lægges i en kompostbunke / åben kompostbeholder. Brug en kande regnvand – fordel i flere omgange med spreder, mens du lægger lag på lag i bunken.

Efterhånden som du kan skaffe mere til bunken, kan du (bedst flere gange om året!) blande og lufte alt materialet med en greb – og undervejs holde øje med, om bunken er fugtig. Hvis den er blevet våd kan du opblande de våde partier med lidt tørt materiale – små mængder af tørt græs eller tørre visne blade.

Måske skal bunken dækkes med sække eller med et gammelt gulvtæppe i perioden oktober – marts for ikke at blive for våd af efterårs- og vinterregn
For at skaffe mere materiale til bunken kan du samle græsafklip, dyrke grøngødning til formålet, få et par sække hestemøg på en rideskole, tage lidt tang med hjem fra stranden eller rive visne blade sammen til efteråret.

Men det er oftest en flerårig proces at frembringe velomsat kompost – men det er et dybt interessant gartnerhåndværk at øve sig i!

Rigtig god arbejdslyst!

Med venlig hilsen fra
Lone