Forum

Kommentarer til »Kan man dele hosta?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan man dele hosta? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 27. juni 2007 kl. 18.03

Hej Grit og Karna
Hosta er så nem at have med at gøre, at den faktisk tåler deling på enhver tid af året. Jeg har mange gange delt hostaer mens de blomstrede og de gror bare videre. Rigtigt at der skal være mindst en knop på hver plante. Deling vil jeg foreslå sker ved hjælp af 2 havegrebe, gerne dem med flade tænder, således at de stikkes ned i midten af planten og således kan presses mod hinanden og derved presse hostaens rødder fra hinanden. Det er i hvert fald den mest skånsomme deling, jeg kan komme på.

Du planter de delte planter med passende afstand – ca. samme afstand som plantens færdige højde og du vil få tætte planter i løbet af en enkelt vækstsæson.

Ganske små hostaer kan deles med mindre værktøj – f.eks. et par skruetrækkere. Jeg har kun oplevet få sorter, der ikke kan deles med grebene – og i sådanne tilfælde må vi gribe til spademetoden, som ødelægger ret meget, fordi der skæres gennem både rødder og knopper.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Petersen, 13. september 2007 kl. 14.35

Jeg har i flere år brugt en gammel sav (fuchssvans og/eller stiksav) til at dele hosta med. Med lidt øvelse går det fint med at placere snittet rigtigt, dvs uden at ødelægge mere end højst nødvendigt.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. september 2007 kl. 16.49

Hej Svend – det er også meget fint – men du saver mange rødder af, og skal du have mest muligt ud af det, er det bedre, hvis planten på en måde kan deles uden at fjerne ret mange rødder. Det er dog meget forskelligt hvor lette de forskellige sorter deles. Nogle af de helt store på helt op til en meters højde, er det aldrig lykkedes mig at dele med grebmetoden, så her komme spaden i funktion – og så tager det længere tid før planten genetablerer sig.

Hvis vi sætter en plante til opformering vil det måske være aller bedst at plante den i champignonmuld eller kompost i det øverste 20–30 cm, for det er nemmere at dele end almindelig jord. Det skal i hvert fald prøves en gang.

Nyt svar til emnet »Kan man dele hosta?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan man dele hosta?«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider