Forum

Kommentarer til »Kan katte blive syge af Roundup?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan katte blive syge af Roundup? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 19. september 2008 kl. 21.11

Midlet glyfosat (der ofte forhandles under handelsnavnet "RoundUp") er forbudt at bruge på arealer med belægning. Hvis den omtalte indkørsel er belagt f.eks. med piksten, brosten, fliser eller belægningssten, har naboen klart overtrådt reglerne for brug af midlet.

Hvis indkørslen er befæstet med f.eks. fasttromlet stabilgrus, befinder vi os i en gråzone, hvor man ikke uden videre kan gå ud fra, at det er tilladt at bruge midlet. Pointen er, at sprøjtevæsken ikke må afledes på overfladen og dermed nå ud på steder, som den ikke var tiltænkt.

Under alle omstændigheder bør I følge Karnas råd af hensyn til kattene. Vær i øvrigt opmærksom på, at fareklassificeringen af bekæmpelsesmidler forholder sig til den øjeblikkelige (dvs. den akutte) giftvirkning. Langtidsvirkninger og virkninger af den lange række af nedbrydningsprodukter er der aldrig taget hensyn til. Her er det op til den enkelte af bruge sin sunde fornuft.

Måske skulle man overveje at bede naboen holde inde med sin iver, for levende og trivelige katte er måske vigtigere end en ukrudtsfri indkørsel?

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. september 2008 kl. 10.49

Jeg tror ikke at der er lavet undersøgelser omkring katte og glyfosat (som er aktivstoffet i Roundup). Men din kat kan sagten være overfølsom overfor stoffet, selvom andre katte nødventigvis ikke er det.

Men hvis du skal sprøjte terrassen er der den mulighed at benytte eksempelvis Vegano :

www.osmo.dk/default.asp?action=products&kat=kat4 Der indeholder udtræk af hvidløg, som katten sikkert ikke kan lide. Ellers må du brænde det væk.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johannes Nielsen, 10. april 2017 kl. 9.10

Er roundup farligt for børn?

Vores søn har lejet sig ind i et hus, hvor værten har sprøjtet indkørsel og fliser med ?? (formodentlig roundup). Familien har et barn på 10 måneder. De har fået besked om, at barnet ikke skal kravle rundt de pågældende steder i 14 dage. Men er det så godt at have barnet til at stå og sove i barnevogn på stedet - især når solen skinner?
Ifølge undersøgelser af dyr, så kan stoffet give fosterskader.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2017 kl. 11.38

@Johannes. Spørgsmålet er måske ikke hvor farligt det reelt er. Jeg gætter på at du alligevel vil gå og spekulere. Så er det måske bedre at lade barnet sove et andet sted et par uger selvom der ikke er nogen reel risiko til stede.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. april 2017 kl. 16.19

Hej Johannes Nielsen

Ingen kan svare helt præcist på dit spørgsmål, fordi Roundup fortsat er i søgelyset for WHO's og EU's REACH analysearbejde.

Hvad der er sikkert at gøre er jo relativt og man må selv vælge hvor grænserne går.... Når det er sagt, kan det være værd at tænke igennem, hvordan barnet kommer i kontakt med eventuelle rester af stoffet Roundup.
Der er forskel på at sove i barnevogn på stedet og så at kravle rundt.
Men også barnevognshjul kan transportere små-bitte mængder af stoffet indendørs - og der kravler barnet jo også.... og får måske ikke vasket hænder, hvis det har forsøgt at rejse sig ved at holde om dækkene på barnevognen. Og her er det, at det relative kommer til syne - der kan i dækkene også være stoffer, som har potentiel skadevirkning på det lille barn.....

En foreløbig konklusion fra Miljøstyrelsen (2015) viste, at der var uenighed mellem WHO og REACH om mulige kræftfremkaldende virkninger af produktet. (REACH-direktivet: EU 1272 / 2008).
WHO's vurdering blev på det tidspunkt underkendt og produktet anses derefter for ikke at være kræftfremkaldende.

Der er opdaterede oplysninger fra juli 2013 - du kan finde dem ved at søge på ordene "Roundup Sikkerheddatablad".
Det er værd i disse opdaterede oplysninger at lægge mærke til stor usikkerhed om nedbrydningstiden (fra 2 - 174 dage når opløsningen findes i jord, under 7 dage når opløsningen findes i vand).
Og også bemærkelsesværdigt, at der i undersøgelser er set reproduktive skader og trivselsskader i moderdyr og fostre, når moderdyret har været udsat for opløsninger af stoffet.
Producenten Monsanto tilkendegiver i sikkerhedsdatabladet total ansvarsfraskrivelse for enhver skade, som produktet måtte forårsage.

Min vurdering af den foreslåede forsigtighedsperiode på 14 dage er, at det råd er meget lidt bygget på viden samt på optimistisk håb om rigtig meget regnvejr i løbet af perioden.
Hvis nedbør skyller til jord bør der tages højde for den fulde længde af nedbrydningstid i jord: 174 dage. Til den tid skriver vi september og det lille barn er forlængst gået på opdagelse i sine omgivelser - og har fået masser af jord på fingre, fødder og knæ undervejs. At hindre et lille barn i at putte snavsede fingre i munden før grundig håndvask er vist meget tæt på umuligt.

Så der ud fra en forsigtighedsvurdering grund til at indskrænke / helt undgå barnets færden i indkørsel og på terrasse indtil oktober måned.

Ejeren af boligen konfronteres med, at selv om Roundup kan købes i fri handel, så er anvendelsen i dette tilfælde kritisabel og uhensigtsmæssig
(Produktet må kun anvendes i jord og ikke på hårde overflader).

Der er mange andre metoder til at skaffe sig af med ukrudt, som ikke indebærer den alvorlige usikkerhed, som dette produkt giver anledning til.

Venlig hilsen
Lone

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 10. april 2017 kl. 20.33

Ang. RoundUp/Glyphosat bør I se denne Youtube-video fra drdox.tv

Den kommer rundt om noget af den nyeste viden.

www.youtube.com/watch?v=7J72036_9wY

Nyt svar til emnet »Kan katte blive syge af Roundup?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan katte blive syge af Roundup?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider