Forum

Kommentarer til »Høst og opbevaring af græskar«

På denne side finder du kommentarer til teksten Høst og opbevaring af græskar. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nada, 2. september 2009 kl. 20.12

Fra de fuglefrø som fuglene smidder på jorden, og som jeg har smidt i en stor jordhøj fået mange store græskar (og solsikker). Er det spisegræskar, og hvilken sort kan det være?

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 3. september 2009 kl. 11.11

Hej Nada

Det er ikke til at vide, om der er spiselige græskar imellem – du må smage dig frem. Hvis smagen er behagelig, så brug dem til ovnbagte græskar-fritter, suppe, eller halve bagte som tilbehør til grønt- og kødretter.

Du kan finde masser af opskrifter på anvendelsen af græskar ved at surfe lidt på nettet.

Du behøver ikke nødvendigvis at høste lige nu – eller at høste alle på én gang. Måske kan du gøre dig erfaring med at gemme nogen af græskarrene, hvis du har et lidt køligt sted, hvor de kan ligge tørt. En del græskar kan holde sig i månedsvis – og nogen af dem må man bruge, mens de er nyhøstede.

Hvis græskarrene smager bittert skal du holde dig fra at bruge dem – du kan ikke ved tilberedning fjerne de bitterstoffer, sopm kan give anledning til allergitilfælde og ubehagelige maveonder.

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nada, 3. september 2009 kl. 11.15

Hej Lone,

Tak for oplysningerne. Kan se et par er ved at ændre farve fra grøn til gul. Spørgsmålet er om jeg skal lade dem blive lidt mere gule inden jeg høster. Det er vel problemet ved ikke at vide hvilken sort det er?. Om de skal være gule for at kunne spise dem

Mvh Nada

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 3. september 2009 kl. 11.22

Hej Nada

Prøv dig frem – farveskiftet fra grøn til gul tyder på, at der sker en modning inde under skallen.

Høst et par stykker og skær dem i stykker, fjern den trævlede midte med frøene. Bag de tykke skaller og smag så på dem. Det vil vise sig, om de er spiselige og modne. De spiselige skal smage lidt sødt og være bløde i kødet, når de er bagt.

Med venlig hilsen fra
Lone

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Alnor, 5. september 2009 kl. 9.04

Hvor store skal hvide ufo sommersquash være, før jeg høster dem? Til singlemad. Sorten er vist ret gammel og hedder early white flat.

Samme problem med Sunburst-sommersquash.

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Kaas, 11. september 2009 kl. 21.53

Hej hvornår skal jeg høste mine Halloween græskar? Hilsen slagteren fra bylderup bov

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila, 16. september 2009 kl. 14.00

Græskar – også pumpkins el. Halloween græskar – skal helst blive så modne som muligt på planten, så de kan holde sig. I USA står de på markerne også efter den første lette frost. Her i DK er det mere fugtigt om efteråret, så det er ikke en god idé at lade dem stå i så lang tid. Når frugterne har fået deres dybe orange farve over det hele, skindet er hårdt (du kan ikke stikke igennem med en fingernegl) og stænglen sprækkr lidt, er de modne.

NB: For at holde sig optimalt skal græskar også eftermodnes, dvs. stå et varmt sted (25–30+ grader!), gerne også med solskin, i 10–14 dage. Høj fugtighed er en fordel i denne eftermodningstid. Et drivhus er fint – eller sæt dem i bilen med lukkede vinduer!

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Betina Frost, 16. november 2009 kl. 10.44

Hejsa

Jeg har været på Samsø, og købte et flot græskar, som er grønlig og har udformning som en svane, mener, at der var tale om en gauds græskar, eller noget ligende. Dette græskar var udtørret og blevet brugt som fuglehus. Er der noget materiale jeg kan finde om dette.

Med venlig hilsen
Betina

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lila Towle, 16. november 2009 kl. 12.39

Min søgning viser et par lignende vækster, begge flaskegræskar el. kalabas, på latin Lagenaria siceraria (på engelsk "gourd", måske er det det, du har hørt) fremfor Cucurbita el. græskar af den type, der spises. (Men begge tilhører samme plantefamilie.)
De to kaldes "birdhouse gourd" og "swan gourd", og den, du har, er nok en svanekalabas lavet til fuglehus-kalabas! Der er et godt billede her af en grønlig svanekalabas, så du kan se om jeg har ret: gcrec.ifas.ufl.edu/Gourd%20webpage/gooseneck_swan.htm.

For at læse mere om dem kan du google disse navne på engelsk, eller "flaskekalabas" på dansk. Der er ikke så meget på dansk, men "Ask-Alex" har et billede af den mere typiske fuglehus-gourd, og Gourmethaven har et billede af Dæhnfeldts frøpose med kalabasfrø.

Andre frugter i samme familie bliver brugt til øse, og der er en anden Lagenaria kalabas hvor indmaden bruges som vaskesvamp.

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Tinson, 12. oktober 2014 kl. 15.55

Jeg har et lille grønt græskar, som er begyndt at gulne lidt i toppen. Det vokser ikke længere. Stilken er død. Ville gerne lave en lille portion syltede græskar. Skal jeg tage det ind og lade det blive orange, eller kan jeg sylte det som det er nu?

Hilsen Lis

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 12. oktober 2014 kl. 18.33

Jeg ville tage den ind og få lidt farve .

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ., 12. oktober 2014 kl. 19.23

Græskar - man kan vist roligt sige at her er tale om verdens største bær.. ;-)

Synes lidt det er en skam at roe-lygte m/K næsten er gået i glemmebogen.

Sjovt at græskar skikken lige skulle en tur omkring Amerika og blive "opfundet" af en dansk udvandre.

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2014 kl. 13.49

Frank.

Der er jo ingen, der dyrker roer mere. Det skulle lige være bønderne på Lolland , som har gjort det i generationer . Hernede er jorden perfekt .
Det skulle eftersigende heller ikke være så let at dyrke dem.
Det samme gælder kløver, der er en herlig foderplante. Det er kun hvis landmanden er økobonde at så er der sået kløver. Ellers ser du det ikke.
Til gengæld er der majs mærker mange steder. Majs kan udnytte 100% .
Og bruges som regel til foder til malkekøer .

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ., 13. oktober 2014 kl. 16.48

Stakkels køer - majs morgen, middag og aften. Ja roe marker er da et sjældent syn. Tror faktisk også vi her på egnen kun har en roe bonde tilbage. Han dyrker til gengæld disse rødder tæt ved Danmarks højeste punkt.
Rigtig at Lolland er roeland - husker jeg især fra mine drengeår på familiebesøg på Langø ;-)
Den danske USA immigrant der kastede sig i krig med græskarmænd kom vist også fra Lolland.
Måske man (og andre) i det små skulle prøve dyrke lidt roer - og genoplive en glemt skik.

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Tinson, 13. oktober 2014 kl. 18.53

Tak Søren Duus,
Det vil jeg gøre foreløbig. Men er der nogen som VED om et græskar skal være modent før man sylter det?? Det står absolut ingen steder. Ikke engang hos kloge Camilla P. det er måske en selvfølge?
Hilsen Lis

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Tinson, 13. oktober 2014 kl. 18.58

Glemte at svare Christian: Jeg har da sandelig lavet en herrrrlig græskarmand af mit andet græskar, som var så godt som orange. Men det var alt, disse to.
Har engang på Sofiero set et stort bed KUN med græskar, ca 5 x 10 m. SÅ flot var det. Meget inspirerende.
Hej med jer: Lis

17 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2014 kl. 22.22

I tivoli dækker de også op med græskar og det er værd at opleve . De har i øvrig Danmark største græskar udstillet . I år vejede det vistnok 276 kg.

Nyt svar til emnet »Høst og opbevaring af græskar«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Høst og opbevaring af græskar«

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider