Forum

Kommentarer til »Hvidløg er en steppeplante«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvidløg er en steppeplante. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 22. oktober 2009 kl. 23.41

Du skriver, at på steppen i efteråret, begynder hvidløg at danne rødder, når temp. kommer under 8 grader.

Jeg har lagt varmkompost over mine, der er sat 9. oktober (indlæg på Havelyst). Men da jeg selv læste det, slog det mig, at den dyne nok ville give tidligere spiring. Og ikke som jeg tænkte, holde lys ude.

Men kan det modsat tænkes, at dynen vil holde hvidløg længere i sommerdvale, når de beskyttes mod lave temperaturer under 8 grader?

Lidt svært spørgsmål, tror jeg. Måske skulle jeg prøve at fjerne dynen af en del af bedet? – og så se, hvad der sker...

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 23. oktober 2009 kl. 1.15

Hej Clara Andersen

Varmkomposten – trods navnet – vil ikke holde stand mod nedkøling ret lang tid. Jordtemperaturen er på omkring 7–8° C i øjeblikket. Med mindre vejret bliver helt utroligt mildt den næste måned, så skal dine løg nok nå at få kuldepåvrkning og begynde at danne rødder inden vinter.

Dynen kan i foråret modsat bevirke, at temperaturen ikke stiger så hurtigt. Dvs. at de begynder at vokse senere, hvis jorden er blevet kølet godt ned. Det isolerende lag gør, at solen ikke kan varme jorden op.

Det er selvfølgelig et par bivirkninger af vinterdækket. Men glem ikke hovedformålet: at det gøder og beskytter jordstrukturen mod vinterklimaet. Måske skal du lette på dækket, når forårssolen begynder at varme jorden op, men ellers tror jeg vinterdækket gavner hvidløgene mere end det skader udviklingen.

Med venlig hilsen
Karna Maj

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 25. oktober 2009 kl. 0.42

Hej Karna

Tak for svar. Nej, det er bestemt ikke nu, at varmkomposten er varm.

Sidste år begyndte mine hvidløg at spire allerede 3 uger efter de var lagt. Men jeg har set til dem idag, og der er ikke spirer at se. Vil se til dem igen om en uge.

Så snart de spirer, bliver varmkomposten vippet ind mellem rækkerne, for jeg vil ikke risikere, at de rådner ved at gro op gennem dækket. Har iøvrigt luret på, om dækket kan befordre dannelse af rust (porre-rust)...

I foråret er jeg opmærksom på, at dækket ikke må være for tykt, men jeg fjerner aldrig det hele.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 25. oktober 2009 kl. 0.54

Hej Clara

Hvis du har haft løgrust på dine hvidløg og du har løgtoppen herfra med i din varmkompost, så er der risiko for at få det på næste års løg. Svampesygdommen klarer overvintringen via de sorte vintesporer, som dannes på løgbladene. Se mere i denne artikel:

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/143.html

Med venlig hilsen
Karna

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 25. oktober 2009 kl. 22.53

Hej Karna
Tak for linket, det er læst nu. Og jeg forstår, at der ikke er tale om 2 slags rust, kun forskellige stammer af samme art.

For flere år siden fik jeg første gang rust på hvidløg, og det så kraftigt, at de var helt sorte og ulækre (burde have taget foto). Jeg smed det vel i skraldespanden, men er ikke sikker, for det er først denne forsommer, jeg blev klar over, at det ikke måtte komme på komposten. Så der er nok sporer i min alm. kompost. Rusten har dog ikke været så slem siden.

I en varmkompost ved ca. 60 grader burde sporerne vel blive dræbt?Jeg har nu ikke kommet rust-blade i den, ikke bevidst ihvertfald. For jeg har ikke været særlig opmærksom på, om ældre blade på purløg og sommerporre havde rust (måske svært at vurdere). På alm. løg og skalotte var der intet.

Måske burde jeg fjerne de sidste sommerporrer nu og klippe purløg helt ned før hvidløg begynder at spire...

Venlig hilsen Clara

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 26. oktober 2009 kl. 15.13

Hej Clara

Læg mærke til, at jeg skriver tror i det følgende, for som det fremgår af artiklen mener man, at der er forskellige stammer af løgrust.

Jeg tror ikke rust på porrer smitter hvidløg – jeg har haft rust på mine porrer siden ca. 1988, men det kun er en lille halv snes år, siden jeg så rust på hvidløg. Jeg tror heller ikke, at rust på purløg smitter hvidløg, for jeg har haft rust på mine purløg altid, også før jeg fik rust på porrer. Så vidt jeg ved, så har jeg endnu ikke haft rust på almindelig kepaløg og skalotteløg. Så jeg har indtil videre en tro på, at det er forskellige stammer.

Jeg har nogle år været god til at fjerne angreben top, andre år ikke. Men jeg ved fra brombær, at en meget effektiv indsats næsten kan fjerne et rustproblem. Jeg har i år fjernet hvidløgtoppen fra haven, og toppen af porrerne forsøger jeg at holde samlet, så det kan fjernes fra køkkenhaven sidst på vinteren. Jeg har ikke tænkt mig at opgive min dyrkning af vinterporrer, selv om de måske kan smitte andre løgarter. Måske ryger mine staudeporrer ud, da de kommer frem i foråret og står hen til midt på sommeren, og de havde massivt angreb af rust i år. De laver en smittevej fra vinterporrer til porreplanteproduktion og de nyudplantede porrebede i maj/juni.

Det er en god ide at klippe purløg ned og fjerne toppen, inden de sorte vintersporer dannes. I øvrigt er de rustangrebne purløg ikke til at spise, så jeg klipper ned hele sommeren, så snart jeg ser begyndende angreb.

Mange hilsener
Karna

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 26. oktober 2009 kl. 15.18

Jeg vil lige tilføje, at jeg har haft rust på forårsløg og pibeløg i det tidlige forår, og de danner også en smittevej hen over foråret, hvor man ellers kan undgå at have aktive rustangreb i haven, hvorfra årets nye løg kan smittes.

Hilsen Karna

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 26. oktober 2009 kl. 18.14

Hej Karna
Hvad er staudeporre, dem har jeg vist aldrig hørt om?

Jeg vil klippe purløg ned snarest, dem rører jeg ellers aldrig udover at høste dem. Jeg har ikke pibeløg og forårsløg.

Mine erfaringer er også, at rust på hvidløg må skille sig ud. For det har ikke påvirket andre løgsorter incl. porre, så jeg har lagt mærke til det.

Hilsen Clara

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 27. oktober 2009 kl. 0.09

Hej Clara

Du kan se et billede af staudeporrrerne her:

www.havenyt.dk/aaret_rundt/karnas_have/2002/marts/14.html

Staudeporrer er meget små, nærmest som forårsløg. Toppen kommer frem i det tidlige forår og visner ned igen midt på sommeren. Det giver porrer på et tidspunkt, hvor der er få andre løgvækster i haven, og ingen porrer. Det giver ikke noget stort udbytte. Man høster de store og lader de små stå og vokse videre. De er 2–3 år om at blive store.

Hilsen Karna

Nyt svar til emnet »Hvidløg er en steppeplante«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvidløg er en steppeplante«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider