Forum

Kommentarer til »Umodne tomater i oktober«

På denne side finder du kommentarer til teksten Umodne tomater i oktober. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge Leth, 13. oktober 2010 kl. 10.04

Kære Karna Maj.
Jeg husker fra min barndom (beg. af 60'erne) at min far gravede tomatplanterne op, pakkede avispapir om rodklumpen og bandt dem op på tøjsnoren i fyrkælderen -med rodklumpen opad! Og så fortsatte vi ellers med at plukke tomater, til der ikke var flere. Jeg husker dem som velsmagende og jeg mindes ikke at de rådnede, men det var frilandstomater, som der generelt ikke var meget sygdom i.
Mvh. Inge Leth

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 13. oktober 2010 kl. 11.54

Kære Inge Leth

Der findes rigtig mange opskrifter på at eftermodne tomater. Den, du beskriver, er bestemt værd at afprøve, hvis man har mulighederne for at hænge tomatplanter op indendørs.

Desværre er kartoffelskimmel blevet meget værre i de seneste 20 år, så frilandstomater er i dag ikke så sygdomsfri som tidligere. I dag er det oftest drivhustomater, man har tilbage midt i oktober.

Med venlig hilsen
Karna

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lonnie Madsen, 14. oktober 2010 kl. 18.56

Hej.
Jeg har i flere år brugt mine umodne tomater i en kage, en opskrift fra Dolly Parton, Dixie Fixin.
420g mel, 1 stor tsk bagepulver, 1 tsk stødt kanel, ½ tsk stødt muskatnød, 1 tsk salt, 450 g sukker, 225 g smeltet smør røres godt og iblandes 2 dl rosiner, 2 dl kokosmel, 2 dl nødder/cocktailbær/chokolade/ syltet appelsin/figner/dadler eller andet.
I anden skål røres 3 æg, 112 g flydende becel, 2 tsk vanilleekstrakt, 500g grønne udkernede og hakkede tomater og vendes i melblandingen. Der er ikke væske nok så put evt æblemos, appelsinsaft, mælk eller andet i. Fyld i smurt meldrysset springform, bag ca 1 time ved 175 grader.
(vægtvogterløsning er 253 gram Perfect Fit istedet for sukker og smeltet smør ).
Kan fint fryses ned, jeg plejer at kalde det min julekage og fylde masser af figner/dadler/klementiner/ smuldrede brunkager i + extra kanel samt kardemomme.
Opskriftens frosting er 200 g flødeost, 50 g blødt smør tilsmagt med flormelis, vanille og kanel.
Håber det kan hjælpe med at få brugt de sidste tomater.
MVH Lonnie Madsen

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mvh. Morten, 16. oktober 2014 kl. 10.55

Vi (min kone) plukker alle tomater i oktober, også de grønne, og lægger dem i vidueskarmen og de farves langsomt men sikkert hen over julen, så vi har røde tomater i januar. Det er helt rigtigt, at de ikke smager så godt som stængelmodnede tomater, men de kan sagtens måle sig med dem man køber i supermarkedet i vinteren og selvfølgelig er der også et vist spild til grisene.

Nyt svar til emnet »Umodne tomater i oktober«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Umodne tomater i oktober«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider