Forum

Kommentarer til »Hvordan fjerner vi 350 m² brombær?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan fjerner vi 350 m² brombær? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mai-Britt Lorentzen, 16. februar 2004 kl. 15.51

Svar til Henrik.

Tak for dit svar men vi har ikke mulighed for at slå det ned med en plæneklipper da mange af planterne er meget store nede ved roden. Er der noget man kan sprøjte med? eller er det muligt at få noget biologisk man kan udrydde dem med, jeg har hørt om brombærsyge der får det hele til at gå ud? Eller kan man brænde det hele af, kan det fræses op, eller spræder det sig så over det hele, der er ikke meget rundt om som vi gerne vil beholde
Vi er ret desparate.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 16. februar 2004 kl. 18.10

Den lette løsning med forgiftning af jorden eller podning med sygdom kan jeg desværre ikke anbefale. Rødderne stikker antagelig ret dybt. Problemet er nok, at der skulle være sat ind for længe siden. Selv om det er et hestearbejde, er den eneste løsning, jeg kan give, at fjerne ''stubbene'' med en boltsaks/papegøjenæb eller en buskrydder, får derefter at holde området rent med græstrimmeren eller plæneklipperen (hvis området er plant nok). Husk på, at det grove arbejde kun skal gøre én gang, hvis i efterfølgende formår at holde de nye skud nede. På den måde udpines rodsystemet. Måske kan I tage et mindre område af gangen. Lignende problemer kendes fra hybenrose, der nu betegnes som landskabsukrudt.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 16. februar 2004 kl. 18.32

SYGDOM Det kan være hindbærdværgsyge, Rubus stunt MLO, som du hentyder til. Det er en sygdom, der er inført med inficeret plantematriale her til landet og nu stærkt frygtet i dansk hindbæravl. Sygdommen spredes af hindbærcikadens munddele (ved saftsugning). Ud over at være et alvorligt problem, har sygdommen op til 2 års inkubationstid. Bevidst smitte med sygdommen vil ganske sikkert vække Plantedirektoratets interesse.

AFBRÆNDING Hvis ikke, der er brandfare kan planternes overjordiske dele muligvis afbrændes, selv om det givet er besværligt, idet det er vanskeligt at få ild i de friske etårige skud. Afbrænding vil dog ikke påvirke rødderne eller tendens til nye skud senere. Et godt råd inden et evt forsøg: tag en snak med brandvæsenet, -så undgår I også at andre slår storalarm for jer i utide.

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 18. februar 2004 kl. 0.58

Hvis I starter med at fjerne det stikkende krat på den ene eller anden måde, kunne I måske indhegne området og sætte nogle firbenede på opgaven, hvis I har mod på husdyrhold.

Et par vildsvin kan sikkert fjerne brombærrødder og alt andet på området i løbet af sommeren og i tilgift give dejlig flæskesteg. Det kræver dog en virkelig solid indhegning til vildsvin.

Måske æder får også de bløde nye skud fra brombær planterne efterhånden som de kommer op.

Er der nogen, der har erfaring med dette?

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ania Larsen, 26. februar 2004 kl. 21.35

Geder elsker brombær!

Jeg har 2 slags brombær – med og uden torne. Mine geder æder med stor fornøjelse brombærranker med torne, men vil under ingen omstændigheder røre de tornfrie (!)

Det er ikke kun de unge bløde skud vi taler om – alt ryger ned!

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Søgård, 30. januar 2005 kl. 22.01

Har selv bekæmpet brombær med en spade. Af psykologiske grunde har jeg ikke målt det op...Jeg gik systematiskt og grundigt til værks. Rødderne stikker ikke særligt dybt, ihvert fald ikke her i jan-feb måned. Men det er vigtigt at få hjerteskuddet med. Det sidder lige i jordniveau og det skal fjernes helt. Lader man det ligge ovenpå jorden gror roden bare igen. Jeg var alene om projektet og brugte en week-end på det. Arealet er vel 2/3 af jeres. Virker det helt uoverkommeligt, kan man jo invitere venner, naboer og familje med spade. Med en god middag som fælles afslutning kan det såmænd blive et hyggeligt projekt. Men der skal følges op på det. Brombærene har garanteret sået sig selv, så hvis I ikke gør andet end at rydde kan I starte forfra om 3 år. Evt. kan I så græs i det til maj og så fremover slå det som græsplæne.

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kenneth Warrer, 5. august 2007 kl. 15.25

Jeg leder nettet rundt efter en effektiv metode til bekæmpelse af vilde brombær, men jeg støder ofte kun på disse ovenstående indlæg som man ikke kan bruge til en døjt når man bor i et parcelhus kvarter hvor naboen finder det dejligt at have et "vildt bed" for enden af haven. vi har nu i 2år gravet hakket alt hvad vi har kunnet finde af skud men det vælter ind under og over hækken fra 2 naboer nu vi kan simpelthen ikke følge med længere og geder og får de er da søde men de går altså ikke i et parcelhus kvarter vel!

jeg har læst om roundup de siger selv det virker men flere sider på nettet siger faktisk det ikke gør og hvad har vi efterhånden af alternativer? jeg er mildt sagt kold over om nabens brom flyver med i farten for det skal vel ikke gå ud over de omkring liggende naber at de syntes det er en herlig plante
vi er virkeligt kørt i bund og er trætte og kede af det skidt.

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.P.Hansen. Ravnskobbel 14, Sønderborg, 8. marts 2008 kl. 19.47

Ja det er rædselsfuldt med brombær i en nyplantning af bøgetræer. De kvæler det hele. Nu har jeg gået i to dage med en buskrydder med et kædehoved.

Men det batter ingen ting. Kan man sprøjte med Round op. Hvem har prøvet det?

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 8. marts 2008 kl. 23.29

Hej A.P.

Jeg vil fraråde at sprøjte. Du kan ikke undgå at ramme bøgene også, og det er meget lidt, der skal til for at skade dem.

Den bedste måde er, som jeg har beskrevet i andre tråde, at smøre stubbene med koncenteret glyfosat. Klip stænglerne 15–20 cm over jorden og smør sårfladen inden 6 timer. Den bedste tid på året at gøre det er i nov. dec. og jan. inden saftstigningen begynder, så det er ved at være på høje tid. Tilsæt lidt rød farve, så du kan se hvem der har fået.

Mvh.

Hans

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Leif, 19. maj 2008 kl. 13.01

Hej,

Vi har ryddet henved en 10 m2 manuelt. Det var et ordentligt stykke arbejde, og som beskrevet ovenfor skyder rødderne bare igen. Nu har jeg så gennemgået det igen og fjernet alle skud og rodknolde, så nu er det ryddet. Det værste område har så fået plantex havedug over sig, og 10 cm barkflis ovenpå igen. Det kan brombærrene ikke skyde igennem, så vi regner med at have vundet :o)

Mvh Leif

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 22.25

Spredes de vilde brombær med fugle, som taber frø, eller sker det nærmere på anden vis.?

Kan der være en fare for, at brombær uden torne kan afgive frø, som bliver til vilde brombær.?

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 25. maj 2018 kl. 7.21

Brombær spredes primært via rodskud, måske en sjælden gang ved frø.
Rodskud fra tamme brombær, bliver til tamme brombærplanter.

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 25. maj 2018 kl. 7.24

Ved nærmere eftertanke. En stilling af tamme giver tamme brombær. Hvis planten er podet, kan rodskud er, blive anderledes end den oprindelige plante og mere ligne vilde brombær.

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. maj 2018 kl. 8.50

Jeg har nogle tornfri brombær, og jeg har også formeret dem ved stiklinge, så de er ikke podet. Men jeg ved ikke noget om deres frø.
På gårdspladsen under tagdryppet kom der en vild brombær, som jeg har bekæmpet.
Senere kom der en vild brombær et andet sted midt i nogle skvalderkål.
Og nu har jeg en tredje vild brombær, som også er under tagdryp, og der er en masse sten, så den er bare ekstra træls at bekæmpe.
Jeg tænker næsten, at dem under tagdryp sandsynligt må være kommet med frø.

Jeg er meget glad for de tornfri brombær, men jeg vil selvfølgelig gerne være sikker på, at de ikke er skyldige i spredning af vilde frø.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 25. maj 2018 kl. 10.47

Brombær spredes også med frø - ellers ville de ikke dukke op langt fra de plantede brombær.

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. maj 2018 kl. 11.30

@Lars Holt

Ja, men mit hovedspørgsmål er, om tornfri brombær kan sprede frø, som bliver til vilde brombær.?

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 13.42

Nu har jeg skrevet til Henrik Ahlmann i håb om, at han kan give et sikkert svar.

Her er dokumentationen til mine tornfri brombær ( firmanavn og pris er fjernet ):

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. maj 2018 kl. 23.34

Jeg takker Henrik Ahlmann for et hurtigt og sikkert svar.

Han skriver:
"Det vil være sådan, at de plantede brombær kan krydse med indfløjet pollen fra vilde planter. Frø herfra vil via fuglespredning godt kunne give afkom, der bærer torne."

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. juli 2018 kl. 20.59

Jeg havde egentlig besluttet også at udrydde mine tornfri brombær, når der er denne risiko for spredning af de vilde.
Men jeg kan alligevel ikke nænne det, så jeg har besluttet foreløbigt at lade tvivlen komme dem tilgode.
Jeg holder mig til, at de vilde brombær har vist sig under tagryp i en afstand på 30-50 meter fra de tornfri, og havde de tornfri været gode til at sætte vilde frø, så gætter jeg på, at der ville have vist sig vilde brombærskud tættere på de tornfri.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. august 2018 kl. 21.38

Vedr. svar 15

Blandt andet klipperedskaber kan bære rodskud temmelig langt.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 22. august 2018 kl. 11.06

Skrevet af: Mogens; E., i dag kl. 8.53

En gartner har fortalt mig at, bliver en tornløs brombær klippet helt ned til jorden, vil det vrimle op med skud med torne.
Jeg købte for 4 år siden en Loc Næs brombær uden torne, på planteskolen.
Frugterne smagte ikke af noget, så den blev klippet helt ned til jorden. Helt rigtigt, så kom der mange nye skud op, med torne. Selv inde i mit redskabsskur, med fliser på gulvet, dukker de op.
Åbenbart en evig kamp, og så er de ligeglade med R.Up.

Nyt svar til emnet »Hvordan fjerner vi 350 m² brombær?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan fjerner vi 350 m² brombær?«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider