Forum

Kommentarer til »Høst broccoli i april«

På denne side finder du kommentarer til teksten Høst broccoli i april. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Peter Mølgaard, 1. april 2004 kl. 14.13

Hvor får man frø af disse?

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 1. april 2004 kl. 15.40

Frøposen plejer at have en eller to sorter. Desuden har jeg set at Jolity Farm har en sort med lilla hoveder og Impecta en med hvide.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Finn T. Sørensen, 4. april 2005 kl. 14.18

"Høst broccoli i april"
Der er tale om vinterblomkål. Da danske gartnere begyndte at dyrke dem i slutningen af 1930erne kaldtes de for broccoli-blomkål. Senere for fiduskål.

Vinterblomkål (winter cauliflower) dyrkes mere i England. Der er flere sorter med mere eller mindre faste/løse hovder i hvide, grønne og blålige farver. I England er klimaet mere velegnet til dyrkning af vinterblomkål. I Danmark er kulturen usikker.

Vinterblomkål såes på bed i forsommeren til omkring 10. juli og udplantningen finder sted sidst i august og i begyndelsen af september, med høst i maj. Bliver vinteren hård, skal planterne beskyttes.

Bedre er det at så frøene sidst i maj og udplante sidst i juni og begyndelsen af juli i velgødet havejord med en afstand på 60 x 45 cm. I november før frosten for alvor sætterind graves planterne omhyggeligt op med klump og plantes ind i drivhuset. Her kan man så i agril og maj høste vinterblomkålen.

Se Gartner-Tidende 1938 side 30–31,289 og 1941 side 74.

Kristensen, R. 1954: Dyrkning af køkkenurter side 254–255.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 5. april 2005 kl. 12.37

De omtalte sorter i artiklen, som dette emne er en kommentar til, er broccoli – de t er små broccoliskud, man høster. De har ikke et stort hoved som på almindelige broccoli. Planten og hovederne har slet ingen lighed med blomkål.

Hos Chiltern Seed finder man de omtalte broccolisorter under broccoli og vinterblomkål under blomkål (cauliflower).

www.edirectory.co.uk/chilternseeds/pages/default.asp?mt=SCat&cid=211&recordid=EXspecialcategorynumX5&pageno=4

Her er i øvrigt et par vintersorter af blomkål. Jeg tror bare ikke at der er sorter til salg i Danmark. Men det kunne være interessant at afprøve nogle af de engelske sorter.

Der er en del sorter af kål, som vi ikke tidligere har kunne t dyrke i DK, men som måske kan overvintre under to lag fiberdug eller anden beskyttelse. Jeg eksperimenterer med bla. bobleplast, som sammen med bladdække i vinter har været beskyttelse nok til, at jeg hele vinteren har kunnet høste majroer direkte fra bedet.

Jeg har en del overvintrede planter af en engelsk sort af de såkaldte winterkale, som kan give tidlige hovedkål i maj–juni i Damark – i England høster de allerede fra april, først blade, senere hoveder. Nogle har stået i potter i drivhuset med fiberdug over. Andre har overvintret fint på friland under en omvendt styroporkasse med en mursten ovenpå. De helt udækkede på friland er enten gået ud, eller har kun lige klaret stadig at være i live. Vi har i Landsforeningen Praktisk Økologi for nogle år siden haft et medlemsforsøg, hvor disse kål var en succes, især dyrket i drivhus og under fiberdug.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har to planter af den gamle, sene sort af broccoli ''Waltham'', som har overlevet vinteren, og hvor der er ved at være de første buketter. Den gav også broccoli i efteråret og helt ind i januar. Den har klaret vinteren bedre end et par planter af en af de specielle vintersorter, som dog også er i live. Disse har ikke være dækket eller beskyttet.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Nyt svar til emnet »Høst broccoli i april«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Høst broccoli i april«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider