Forum

Eksperter i forum

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 18.28

Jeg må sige, at jeg synes, at havenyt.dk har mange dygtige og vidende forumskribenter.
Der er jo også eksperterne, som man kan spørge.

Men kunne det alligevel være en idé og mindre tungt, hvis redaktionen engang imellem hjalp lidt med at få nogle flere eksperter på besøg i forum til at give et par ord med på vejen.?
De kunne evt. tildeles en anonym profil, hvis det kan gøre det lettere at håndtere.

Det, som jeg savner mest, er nok en insekt ekspert, som holder lidt øje med underforum "dyr i haven" og bidrager, når han m/k har mulighed for det.

10 millioner arter kan godt virke lidt uoverskueligt for lægmand.

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Zoologi/Leddyr%2c_generelt/entomologi
"entomologi, læren om insekter; ofte inkluderes også læren om andre land-leddyr (arachnider og tusindben).
Entomologiens særstilling som zoologisk disciplin er dels betinget af land-leddyrenes enorme artsrigdom, skønsmæssigt 5-10 mio. arter"

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria., 12. august 2018 kl. 18.42

Jeg tænker du er på et helt forkert fora.
Gå over på fugleognatur.dk. Her finder du de vildeste insekt-eksperter.

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 12. august 2018 kl. 19.05

Helt enig med Maria.
Der er ingen grund til at lave om på dette have forum når der er et ude mærket forum med fugle og insekt eksperter.

Det er også gratis at melde sig ind.
Bruger det af og til,
Mvh

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 12. august 2018 kl. 19.53

Hej Jakob
Fint nok med dit indlæg - og jeg er en af eksperterne, men det er altså begrænset hvor meget tid vi kan bruge på svar om alt muligt. Tror nogle af os svarer efter hvad vi har tid til, men at få det mere formaliseret, tror jeg ikke vil være muligt. Vi skal jo også passe vores arbejde ved siden af at være skribenter. Og er der andre sider der kan gøre noget, så tag det bare der.
Havenyt handler jo mest om økologisk dyrkning og planter.

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 21.44

Jeg finder da heller ingen insektologer blandt eksperterne.
www.havenyt.dk/spoergsmaal/moed_ekspertpanelet.html

Måske ønskes underforum "dyr i haven" i virkeligheden nærmere nedlagt, fordi man ikke skønner, at viden om dyr er relevant for dyrkningen af økologiske haver.?

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 12. august 2018 kl. 22.59

Jacob, jeg ved ikke rigtig om jeg forstår dit forslag. Vil du have PØ til at betale nogle eksperter for at blande sig i debatten? Hvis ikke, så tror jeg man må leve med at dem der skriver er dem der gider. Man kan da godt undre sig over der ikke er flere som blander sig regelmæssigt. Af ekspertpanelet husker jeg kun at have set Boi bidrage i de almindelige tråde. Nok så mærkeligt er det, at PØ's omkring 3-4000 betalende medlemmer ikke gør mere væsen af sig.
Men sådan er der jo så meget jeg ikke forstår.

I øvrigt er jeg enig i at artsbestemmelse og den slags klares super godt på fugleognatur.

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 23.51

@Claus K Madsen

Det skulle jo gerne være muligt at finde folk, uden foreningen skal betale for det.
Måske nogen i redaktionen eller andre steder har god tilknytning til det andet forum og kan hjælpe med at forbinde dem.
Ægte nørder vil som regel gerne fortælle og øse af deres viden.

Det er jo ikke kun artsbestemmelse. For mig er det nærmere noget med at prøve at forbedre kontrollen med insekterne og andre dyr i mit lokale økosystem.

Jeg kan have overset noget, men jeg mener, at et spørgsmål som f.eks. dette er særdeles haverelevant, og et svar burde være nemt at finde på siden:

Hvordan bygger jeg insektboer til min have, så de tiltrækker specifikke ønskværdige arter.?

Og dette:

Hvordan bygger og monterer jeg et sommerfuglebo.?

Og dette kan nok også besvares bedre, end det er gjort hidtil:

Hvilke planter tiltrækker og frastøder hvilke bestemte arter.?

Og så vil der nok komme en del opfølgende spørgsmål.

Men når du tænker på alle os havefolk. Prøv så også at tænke på, hvilket potentiale, der er for at få mange med til haveforsøg, som kan hjælpe med at udvikle de økologiske teknikker.
Hvis vi f.eks. ønsker at afprøve flere forskellige opskrifter på at tiltrække Apanteles Glomeratus eller frastødning af hvepse osv.

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. august 2018 kl. 0.07

Jeg vil godt give dig ret i at det er relevant for et forum som dette at diskutere hvad man gøre for faunaen i haven.

Jeg forstår bare ikke den ide du introducerer her med eksperter. Nu scrollede jeg lige listen igennem og Havenyt har et panel på næsten 40 at trække på. Dog husker jeg kun at have set 5 blande sig spontant i trådene.

Jeg må konkludere at de ikke gider eller har for travlt med deres egne projekter. Fair nok. Det kan er der vel ikke noget at gøre ved.

Forum ligger her frit tilgængeligt for alle som gider skrive og stort set uden konkurrenter på dansk.

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. august 2018 kl. 9.00

Der er mange dygtige eksperter på hver deres felt. Man kan da også bare skrive til dem. Det gjorde jeg f.eks. til Henrik Ahlmann om brombær, og jeg fik hurtigt et venligt og kompetent svar.
Men det er jo alligevel noget tungere, og det gør ikke forum bedre på samme måde.
Det er selvfølgelig op til redaktionen at vide, hvad der kan lade sig gøre. Men hvis eksperterne er frivillige, så kan jeg nok ikke se, at der er noget i vejen for, at der kan være 100 af dem i stedet for kun 40, og så vil kompetencen blive bredere samtidigt med at flere af dem får bedre tid.

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 13. august 2018 kl. 15.12

Redaktionen burde nok gennemgå listen over ekspertpanelet,og finde ud af hvem der reelt stadig ønsker at have tilknytning til HN. Jeg har ofte undret mig over, at én af de eksperter, der stadig står på listen, har været død siden 2012.

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Kirk Nissen, 14. august 2018 kl. 10.20

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi er meget stolte over og taknemmelige for Havenyt.dks frivillige korps af eksperter. De gør et godt stykke arbejde, men det er netop ubetalt og frivilligt, og vi vil ikke stille krav om et minimumsniveau af aktivitet.

Der er mange med stor haveviden og erfaring her i Havenyt.dks forum, og kan man ikke få svar på sit spørgsmål her, er man velkommen til at benytte funktionen ”Spørg eksperterne”. Det er en mere langsom proces, fordi den går gennem redaktionen, og den kræver, at man er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, men det er bestemt en mulighed.

Som relativt ny redaktør var jeg ikke opmærksom på, at der på listen over eksperter stod en, der var afgået ved døden. Det beklager jeg. Jeg vil sørge for, at listen over eksperterne bliver gennemgået grundigt på et møde sidst på måneden. Måske skal der også nye eksperter til, hvis der er øget interesse for haveemner som faunaen i haven e.l. Det kommer også med, når vi gennemgår ekspertlisten.

Venlige hilsner
Heidi
Redaktør af Havenyt.dk

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. august 2018 kl. 12.20

Jeg vil gerne opfordre eksperterne til selv at stille sig til disposition i forum.

De kan blot hver især oprette en tråd, hvor de uforpligtet giver forumbrugerne mulighed for at lægge et link i et indlæg, hvis de mener, at linket henviser til et emne, hvor den aktuelle ekspert måske kan bidrage med noget særligt interessant.
Eksperterne skal så blot huske at bede om mailsvar, og så vil de få automatisk besked via mail, hvergang en forumbruger beder dem kigge på et indlæg.

@Boi Jensen

Mange tak, fordi du deltager i forum og svarede i denne tråd, selvom vi vist misforstod hinanden lidt.
Men hvad mener du om ovenstående, kan det evt. være en mulighed, som nogle af jer eksperter vil give til forumbrugerne.?

Man kan også tænke sig en kontaktformidler, som efter tilladelse kan sende en mail ud til eksperten med en opfordring til at kigge på et konkret indlæg i forum, når der er behov for det.
Men så vil eksperten jo nok af høflighed først svare kontaktformidleren via mail, og det bliver måske mere administrativt tungt og tidskrævende end nødvendigt.

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 15. august 2018 kl. 12.39

Det er jo fuldkomment håbløst, hvad du foreslår.
Skal man spørge eksperten bruger man den mulighed, der har eksisteret i over 10 år!
Hvem er i øvrigt eksperter? Det er da ikke kun dem, der har indvilget i at deltage i ekspertpanelet!
Der er da mange, der svarer i dette forum, der er eksperter på et aktuelt område uden at være sat på en liste - der er desværre også nogle, der absolut ikke er det.

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 15. august 2018 kl. 20.53

Hej Jacob B.
Efter min mening skal vi holde fast i et system der er aldeles uden mellemled udover når noget ønskes besvaret af en af eksperterne - ser ingen grund til at ændre på det. Alle andre har mulighed for at svare, når eksperten har udtalt sig, på den måde kan alle de "ikke registrerede eksperter" komme til orde. Og så er jeg enig med Lars, at der er nogle få, der ikke er eksperter, men det tager vi, når der er nogle der skriver noget, der ikke holder.

14 af 17 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Fabil Baron, 16. februar 2019 kl. 10.15

Slettet af administrator 17. februar 2019 kl. 21.11.

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Vladimir, 20. maj 2019 kl. 15.03

Hej @Jacob B.

Jeg må give Boi og Lars ret, når de taler om, at ekspertise ikke tildeles folk i form af en placering på en liste. Som du Du også ser, at Anne-Grethe skriver, at man behøver ikke engang at være levende for at kunne have en plads på ekspertpanelet (Alt ære til den afdøde - vedkommende har utvivlsomt gjort sig fortjent til sin placering).

Men det ændrer ikke på, at du ikke er langt fra et sådan ’ekspertise-niveau’ selv. Jeg vil formode, at du har adgang til internettet, når du skriver på en side som denne.

Internettet er en vidunderlig ting, for dem som magter at benytte potentialet. Google er din ven, og hvis du kan søge og så på engelsk såvel som dansk, er der ingen begrænsninger for, hvor mange informationer du kan finde, skrevet af de ypperste eksperter indenfor området. De er kun få tastestrøg væk.

Men det er kun toppen af isbjerget, for når disse ting falder på plads for dig er det tid til at fuldende cirklen. Jeg ved selvfølgeligt ikke om du er den gavmilde type, men hvis du er kunne du sprede din viden, efter du har gjort dig dine fund.

Redigeret af administrator 20. maj 2019 kl. 22.37. Link til egen hjemmeside er fjernet fra indlægget, da det ikke er tilladt i forummet.

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 20. maj 2019 kl. 15.11

Er rapporteret som reklame

17 af 17 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 25. maj 2020 kl. 20.12

Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.

Nyt svar til emnet »Eksperter i forum«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Ris og ros > Eksperter i forum

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider