Forum

Kobberbånd, sneglekant eller strøm?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 11. februar 2018 kl. 18.03

Sidste år blev min køkkenhave glæde ædt op af dræbersnegle, selv om jeg samlede op til 200 om dagen. Desværre har jeg naboer til to sider, der ikke tager kampen op. I år vil jeg gerne være lidt på forkant, og prøver derfor at undersøge hvad der virker bedst. Jeg har læst og læst her på siden, men vil gerne hør konkrete erfaringer.
Jeg har nogle relativt store (310*120 cm) "højbede" (eller mere korrekt: plantekasser uden bund) som jeg har jordbær og diverse grøntsager i.
Jeg har prøvet med tagetes, men når sneglepresset bliver så stort hjælper det slet slet ikke - de er enten helt ligeglade, eller spiser også tagetes :-(
Hvad er jeres erfaringer i forhold til sneglekanter (ikke billigt), kobberbånd (slet ikke billigt) og strømtråde? hvad virker og hvaad virker ikke?
Eller evt. denne her metode:
www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Havebrug/Frugt-og-baer/Jordbaer/Sider/Bilag_til_aktuelt_nr_342.aspx

MVh
Helle

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 11. februar 2018 kl. 18.08

Jeg skal da lige tilføje at jeg også har sneglefælder - de der ''plasticpose trekanter " med øl i som også tager en del - især de helt små tidligt i foråret....

/Helle
-som gerne vil have jordbær og salat i år

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 11. februar 2018 kl. 21.20

Tætsluttende net over dine rammer i kombination med indsamling fra bedene under net skal nok lade dig få salat og jordbær i rimelig fred for snegle.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 11. februar 2018 kl. 21.33

Hej Helle

Vi er også meget plagede af dræbersnegle. Har kun boet i hus to år. Første sommer åd sneglene alt i køkkenhaven, undtagen rucolasalat, som de åbenbart ikke kan lide. Sidste år etablerede jeg højbede i jern med 'indbyggede' sneglekanter. Har kun prøvet dem én sæson, men det virkede fint. Jeg fandt nogle enkelte dræbersnegle i højbedene af og til, men jeg så ingen snegle kravle over kanten.
Jeg fyldte bedene med jord fra haven, så dem jeg fandt stammede måske fra æg, som var i jorden.

I år er jeg spændt på, om jeg bare var heldig sidste år, eller om sneglekanterne igen vil se ud til at virke.

Jeg håber, du finder en løsning, der virker, for jeg kan godt følge, at det tager glæden fra en, når man skal slås med horder af snegle.

Mvh. Iben

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 11. februar 2018 kl. 23.20

@Helle M.
Skal jernpladerne have effekt, skal de være ubehandlede.
Snegle kravler ikke på rå jern og gør de, så dør de.
Jeg lavede et par forsøg i 2015:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/15325.html#e100831
Det ene forsøg gik ud på, at søle siderne af et højbed til med jernvitriol (det er egetræ).
Ingen snegle forsøgte at forcere.
Problemet er, at effekten af jernvitriol naturligvis forsvinder når her regnet nogle gange. Forsøget var vellykket men metoden dårlig.
Et andet forsøg jeg lavede var med snegle på et bræt på midten af en jernplade.
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/15325.html#e100833
Det er ikke helt korrekt hvad jeg dengang skrev. Det viste sig, at snegle der forcerede jernpladen senere døde.

Jeg er ikke itvivl om, at højbede med rå jernkanter hæmmer sneglene og reducere antallet.
Problemet med råt jern er at det ruster hvilket især gør sig gældende ved et højbed der konstant vandes og er fugtigt.
Problemet er ikke så meget æstetikken som det er holdbarheden og at kanterne kan blive barberblad skarpe.
Og så er der selvfølgelig prisen.
Asien og Afrika er nærmest magnetiske med alle deres anlægsprojekter der sikre en stabil høj pris på jern :(

Sneglehegn er ikke helt effektivt.
Foruden det mangler effektivitet resulterer det heller ikke i en reduktion af bestanden af dræbersnegle.

Reduktionen af dræbersnegle er trods alt også et mål fordi - som du skriver - går de i en masse andet end blot afgrøderne i køkkenhaven (hos os anvender vi f.eks. tagetes som lokkemad for dræbersneglene).

Idag bekæmper vi alene dræbersnegle med Feramol og sneglefælder.
Oprindelig lavede jeg en simpel overdækning:
www.havenyt.dk/forum/brugere/27237/
Men anvender idag færdigkøbte som langt bedre hindre hussnegle i at få fat i Feramolen.
Men også økonomien spiller ind. Sneglefælder beskytter Feramolen mod regnen og derfor forbruges kun den Feramol der rent faktisk spises af dræbersneglene.
Det betyder på en 1100 m2 grund, at en pakke række til tre sæsoner. Og vi havde et voldsomt snegletryk for år tilbage!

Vi har vist ti såkaldte sneglejægere og foruden de hindre hussnegle fra at få fat i Feramolen og gør anvendelsen mere effektiv så afslører de selvfølgelig også hvor de største snegletryk er.
Snegle har det med at følge hinandens spor og bliver en sneglejæger tømt, så kommes der lidt mere Feramol i den end sidst.
Bliver den derimod ikke tømt, så kan den flyttes til et andet sted i haven hvor den så kan afslører om der er dræbersnegle.

Efter at have brugt metoden i nogle år vil jeg mene, at når en sneglejæger har stået på en "sneglerute" og der ikke længere spises (jeg kommer til sidst blot 10 stk. granulat i) kan den flyttes og der kommer næppe flere snegle ad den vej den sæson (men jeg har kun erfaringer fra 3 sæsoner).

På den måde er det meget sjældent vi har dræbersnegle steder hvor de bestemt er uønskede.
Endvidere er der en meget mærkbar reduktion af dræbersnegle i vores have (dræbersneglene forlader sneglejægeren for søge tilbage til deres ly).

Vores køkkenhave er ca. 100 m2 og dér placeres de de 8 af sneglejægerne.

Jeg må sige, at jeg ikke længere tror på indhegning. Både fordi, som du gør opmærksom på, der kan komme snegleæg i højbedet med havejorden. Men også fordi indhegning ikke letter snegletrykket.
De søger så blot i stauder og blomster efter noget spiseligt.
Selvom de er feinschmeckere og helt åbenlyst foretrækker køkkenhavens tilbud er de ikke kræsne og snupper hvad der er af hortensiaer, tagetes, asters og hvad der eller er i staude og blomsterbede.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 11. februar 2018 kl. 23.25

|| Endvidere er der en meget mærkbar reduktion af dræbersnegle i vores have (dræbersneglene forlader sneglejægeren for søge tilbage til deres ly). ||
... hvor de dør af sult.)

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 12. februar 2018 kl. 8.57

Hej Willy

Tak for at samle dine forsøg med at begrænse dræbersneglene.

Interessant at dræbersnegle ikke kravler på råjern. Det vidste jeg ikke. I så fald kan man jo bare købe højbede i råjern, som så ruster med tiden, og man behøver ikke sneglekanten.

Hvad er det for sneglefælder du bruger, som du kalder 'sneglejægere'.

En af vores naboer har foreslået, at vi laver en fælles indsats mod dræbersneglene med nematoder i år. Han er fra Norge, hvor de har brugt det meget med gode resultater. Jeg er glad for den fælles indsats, for det er godt nok et sisyfosarbejde, når man er den eneste, der går rundt og klipper snegle over om aftenen.
Nogle her der har erfaringer med nematoder?
Denne artikel fra Bolius beskriver hvordan man bruger nematoder til at bekæmpe dræbersnegle, men det lyder næsten for godt til at være sandt: www.bolius.dk/mikroskopiske-orme-nyt-vaaben-mod-draebersnegle-40886/

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 12. februar 2018 kl. 13.43

@Iben H.
Sneglefælder er dem fra Harald Nyborg.
Det er rigtig fornuftigt med en fælles indsats. Dejlig nabo du har!
Nematoder har jeg fravalgt. Dette selvom der er en fidus, når de lever i døde snegle. Levende snegle som spiser de døde får herved nematoder overført (Feramol overføres ikke fra den ene snegl til den anden. Død eller levende)
Der er nogle ting man bør være opmærksom på ved brugen.
Bl.a. om alle snegle er ofre for nematoderne.
Holdbarheden. Der er både en udløbsdato såvel som udbredelsen af nematoder i sneglebestanden naturligvis bliver stadig mindre i takt med sneglene dør af dem.
Når sneglene tilbage i skjul inden de "står af" eller ligger de og flyder rundt om i haven?
Indsatsen mod dræbersnegle kan ikke blive målrettet.
Nematoder spredes selvsagt tilfældigt og strømmen af dræbersnegle fra naboen mod nord, er det ikke sikkert bliver ofre for nematoder hvis de er sat ud mod strømmen af dræbersnegle fra naboen mod syd.
Jeg kan godt li' at have styr på sneglebelastningen og hvorfra den kommer :)
Men som sagt har jeg ikke forsøgt mig med dette middel og vil følge spændt med i tråden :)

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 12. februar 2018 kl. 14.00

@Iben
Ikke helt så godt med de nematoder måske.
Nederst i artiklen er der resultater fra et forsøg og konklusionenen er ikke opløftende:
"Der er lavet et grundigt forsøg, hvor man har inficeret jorden med nematoder. Her var det kun 40 procent af dræbersneglene i forsøget, der blev inficeret, og man så ikke rigtig, at sneglene døde af det, dog med undtagelse af snegle, der vejede mindre end ét gram. Ud fra de undersøgelser, jeg har læst, ser det altså ikke ud til, at nematoderne er effektive mod dræbersnegle, siger Stine Slotsbo."

Så forhåbentlig er der nogen der byder ind i tråden med egne erfaringer.

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 12. februar 2018 kl. 17.48

Hej Iben,
hvis du i forvejen klipper sneglene over så køb en pakke Feramol og drys tre-fire korn over hver død snegl. Når artsfællerne efterfølgende kommer for at spise de døde snegle spiser de også granulatet og dermed kan en død snegl blive til flere døde snegle på en nem måde.
mvh Lone

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 14. februar 2018 kl. 22.51

Hej Lone

Tak for godt tip. Jeg har ikke brugt feramol hidtil, men vil overveje det kraftigt i år, hvis snegleplagen hos os bliver lige så stor som sidste år.

Mvh. Iben

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ebbe Wettlaufer, 24. april 2018 kl. 12.38

Husløse snegle, de æder det meste i køkkenhave.
Men løsningen er et højt gammelt bord med kunststofplade og højekanter beskyttet m. Plast. Brug evt. Jernvitriol omkring benene . Anvend de billige plantesække, de er fri for æg.
Det er nok ikke særlig øko. Men det virker. Og gød øko.
Brændenælde udtræk er en sikker gødning .
mvh. Ebbe wettlaufer

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 25. april 2018 kl. 7.46

Jeg har brugt nematoder med godt resultat. Med nematoderne fulgte en vejledning. Sneglene samles ind, overhældes med blandingen og sættes ud igen. Når de dør bliver de ædt af andre snegle som bliver inficeret og dør - som bliver ædt ... osv.

Gik fra massivt sneglepres til noget der ikke er et stort problem mere. Har så i mellemtiden også fået høns i haven, der godt nok ikke tager de voksne snegle, men spiser de små og ikke mindst snegleæggene.

Bruger ferramol i køkkenhaven om sommeren hvis nødvendigt, når hønsene har adgang forbudt der.

Har et bed med sneglekant, der fungerer -ikke 100% men ok.

Har baljer med omviklet kobbertråd ( fra ledninger). Fungerer ikke i kraftig regnvejr og nogle af de små snegle finder ud af at 'slå en bue' på kroppen så de kan komme over - men det er tydeligt at de stopper op, når de når tråden.

Nematoder og hønsene har gjort den store forskel her.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 26. april 2018 kl. 9.11

jeg synes at nematoder er dyrplageri sneglen er meget længe om at dø når den bliver ædt op indefra - med ferramol som ikke er miljøskadeligt går det meget hurtigere og det giver osse kædereaktion når de døde bliver ædt af de andre

Nyt svar til emnet »Kobberbånd, sneglekant eller strøm?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Kobberbånd, sneglekant eller strøm?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider