Havenyt uge 39, 2002

Netop nu er nætterne begyndt at blive længere end dagene, og efteråret har for alvor holdt sit indtog med hård vind og udbredt regn. Selv om det er ærgerligt igen at være tilbage i lange bukser og de langærmede, så er det i det mindste rart igen at se planterne ranke sig og blive saftspændte. Og kunne nyde at gå gennem haven og se alle træer, buske, blomster og grønsager stå med rene, regnvåde blade, og at høre det dryppe fra trækronerne.

Desværre rystede vinden lige frugttræerne en ekstra gang, så nu er der masser af nedfaldsæbler til æblekage, æbleflæsk og æblemost.

Plantetid

Jorden er igen fugtig og stadig varm, så det er en god ide at skynde sig at dele og plante de stauder om, som man måske havde planlagt til først i september. Hvis man skal ud og købe nye stauder, er der mange at vælge imellem.

Men det er ikke nok at vælge planter, som man synes er flotte, man skal også vælge planter til rette sted – eller rette plads til den valgte plante. Derfor er det en god ide – inden køb – at sætte sig ind i artens krav til voksested, herunder jordbund, sol eller skygge, om den kan tåle tørke eller skal vokse i fugtig jord. Hvis man desuden vælger planter, som er gode insektplanter, forbedrer man samtidig mulighederne for, at haven får en større bestand af nyttedyr, som kan æde skadedyrene de kommende år. Under stauder kan man finde disse oplysninger om en lang række gode stauder, som ofte også er gode biplanter.

De samme overvejelse bør man gøre sig, inden man planter forårsblomsterløg, hvis pollen og nektar er en meget vigtigt fødekilde for insekterne i det tidlige forår, hvor fødeudbuddet er begrænset.

Risiko for nattefrost på udsatte steder

Vejrprofeterne er begyndt at true med risiko for nattefrost på særligt udsatte steder, og det får jo enhver haveejer til at spidse ører og overveje, hvad der skal træffes af forholdsregler. De fleste haver ligger dog ikke på særligt udsatte steder. Lige nu er havvandet varmt, så de kystnære områder er ikke i farezonen.

Men det er under alle omstændigheder en god ide at få flyttet evt. potter med varmekrævende krydderurter som basilikum og rosmarin, som har stået ude i den varme eftersommer, ind under mere beskyttede forhold i f.eks. drivhus. Det er nu så koldt derude, at de ikke vokser mere. Også chili og peberfrugter i potter udenfor bør flyttes ind.

Dernæst skal man have et overblik over, hvad der absolut ikke tåler frost, heller ikke let nattefrost. Det gælder tomater, peber, chili, auberginer, agurker, squash, majs og bønner, som man gør bedst i at høste inden evt. frost. Store salathoveder tåler heller ikke frost, mens små salatplanter tåler let nattefrost. Ved nattefrost er det en god ide at dække bl.a. salat og bladselleri med fiberdug.

Drivhuset i efteråret

I drivhuset er der snart ikke flere agurker og tomater, og man skal derfor til at overveje, om de skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder.

I drivhuset kan man ikke nå at dyrke grønsager til fuld udvikling, men man kan dyrke bladgrønsager, som kan høstes i alle udviklingstrin. Ikke mindst er de arter, som kan tåle lidt frost interessante. Nogle af dem vil endda med lidt held kunne overleve en ikke alt for streng vinter. Hvor stor succes, man får, afhænger helt af efteråret, men næsten mest af, om man får sået nu. Et par dage nu betyder meget for udvikingen i sidste ende.

Man kan selvfølgelig gå ud og købe frø, hvis man ingen har, men det er besværligt og tager tid, da frøstativerne er væk i supermarkederne, og man er nødt til at bestillle fra postordrefirmaerne. Det er derfor hurtigst at så det, man har. Følgende arter kan man forsøge sig med: radiser, grønkål, spinat, bladbede, evighedsspinat, dild, almindelig rucola, salat, mesclun, pak choi, tat soi, mizuna, sennep, f.eks.‘Red Giant’. Da de ikke når at udvikle sig til store planter, kan man så med tættere afstand i rækken og mellem rækkerne eller bredså. Hvis efteråret bliver godt, kan man altid hive planter op til salatskålen og på den måde udtynde. Ellers vil det mest blive løbende høst af små, lækre blade til salatskålen.

Der er gode chancer for at småplanter af de fleste af disse arter kan overvintre og give en god afgrøde i foråret, hvis de vandes moderat (til den tørre side) vinteren igennem og dækkes med fiberdug i frostvejr.

Orientalske bladgrønsager

Hvis man fra midt i juli og et stykke ind i august såede orientalske bladgrønsager, så kan man nu bl.a. høste masser af friske hvide stængler og blade fra pak choi og tat soi, mizunas tynde hvide bladstængler og smukt indskårne blade, den lidt stærke ‘Red Giant’ sennep. Dette forudsætter dog, at det hele har været dækket af fiberdug, da sommerens mange kållarver ellers forlængst har gjort kål på det hele, da de alle hører til kålfamilien.

De orientalske bladgrønsager tåler let nattefrost, men det er en god ide at beholde fiberdugen over, selv om kålsommerfuglene er ved at være gået til, da det giver et lidt lunere klima den kommende tid.

Porrerne går i stok

Der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Porre er en to-årig afgrøde, som normalt først blomstrer andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, når måske 30–50% går i stok. Der er faktisk i nogle haver i år porrestykker, hvor stort set alle porrer er gået i stok allerede midt i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus.