Havenyt uge 47, 2002

Det er midt i november, og hvis man ikke bor de steder, hvor nattefrosten bider mest, har man måske indtil nu haft is i maven og ladet kål og rodfrugter stå eller nøjedes med at dække lidt. Men nattefrosten er uundgåeligt lige om hjørnet, faktisk lyder vejrudsigten på 0–5° frost i de kommende nætter, så det bliver ikke ved med at gå.

Frostfare i drivhuset

Selv i drivhuset kan temperaturen let komme ned under frysepunktet på nætter med bare nogle få graders frost. Hvis man har planter her, som ikke tåler frost, skal de enten tages ind eller dækkes. En let måde både i det sene efterår og tidlige forår, hvor jorden er bare nogle grader varm, er at sætte vækstbuer op over planterne og dække med flere lag fiberdug, gamle tæpper eller dynetæpper. Dækket fjernes om dagen, hvis der ikke er frost. Metoden kan kun bruges ved nattefrost eller enkelte dage med kun lidt frost.

Hårdføre og ikke hårdføre kål

Kål kan opdeles i tre grupper:

• De vinterhårdføre, som tåler frost hele vinteren: grønkål, palmekål, vinterhårdføre sorter af rosenkål
• De delvis hårdføre – tåler frost ned til – 7° C: savoykål
• De ikke hårdføre – tåler kun let nattefrost: rødkål, hvidkål, spidskål, efterårssorter af rosenkål

Rødkål, hvidkål og spidskål skal enten dækkes godt mod nattefrosten eller tages op og lægges et beskyttet sted, evt. i kule. Hovedkål holder sig bedst, når de lagres på stokken, bedst ved at hive hele planten op. Så længe vinteren ikke for alvor sætter ind, kan man holde dem frostfri ved at lægge dem på jorden, f.eks. inde ved en mur, og dække dem med halm eller løv. Rødkål kan man selvfølgelig også tilberede og komme i fryseren.

Rodfrugter som ikke tåler frost

Traditionelt tager man de rodfrugter op, som ikke tåler frost, og lægger dem i kasser med sand et frostfrit og køligt sted. Men de færreste har opbevaringsmuligheder, og hvor finder man lige kasser og sand i større mængder. Man kan i stedet lade gulerødderne sidde i jorden og dække dem rigtigt godt mod frost med et 25 cm tykt lag blade. Og blade er der jo rigeligt af i alle haver lige nu. Bladene kommer man ned mellem og på ydersiden af gulerodsrækkerne. Gemmegulerødder er det derfor bedst at så flere rækker af ved siden af hinanden, hvis de skal dækkes.

Blade er det eneste dækkemateriale, der er rigtigt velegnet, da de konstant er så våde, at mus ikke kan lide at være der, selv om der er masser af føde i form af gulerødder. Hvis der er problemer med mosegrise i området, bør man tage gulerødderne op. Mosegrise foretrækker fugtige omgivelser, og de kan på kort tid æde hele rækker med gulerødder.

Æbler og pærer tåler nogle graders frost

Selv om både æbler og pærer tåler ned til 3–4° frost, er det ikke nogen god ide at udsætte dem for dette den ene nat efter den anden. Det er bedre at flytte dem ind, hvor der er frostfrit, men gerne så koldt som muligt. Hvis man ikke har mulighed for at flytte dem ind, dækkes de ved frostnætter.

Husk også at kontrollere for rådne frugter i kasserne og se efter, at musene ikke har fundet vej til kasserne.

Havens dyr og insekter skal også overvintre

Det er ikke kun havens planter, vi skal tænke på at skabe gode overvintringsmuligheder for. Havens insekter og dyr, bl.a. pindsvinet har brug for lune overvintringssteder.

Det er en god ide at lade nogle grenbunker ligge til pindsvinene at bo i. De kan placeres diskret i havens hjørner inde under buske og træer. Grene og træstammer, som får lov til at ligge, nedbrydes langsomt i løbet af mange år, og vil give føde og bosteder for mange af havens insekter. Ud over at det nyttige aspekt, så ser gamle træstammer flotte ud, ikke mindst når der med tiden vokser forskellige svampe på dem i vinterhalvåret. Også planterester er vigtige overlevelsessteder for insekterne, f.eks. overvintrer mariehøns i stængler af brændenælde.

Regnormenes foretrukne arbejdstemperatur er faktisk kun 10° C, så de er stadig yderst aktive. Man kan forlænge deres aktive periode ved at dække jorden med et isolerende lag vinterdække, som samtidig fungerer som fødeemne for regnormene.