Havenyt uge 49, 2003

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Julemåneden med første lys i adventskransen og kalenderlys er over os. Her i december er vi mere til hygge end hårdt arbejde – når vi lige ser bort fra, at julen faktisk er hårdt arbejde med alt det, vi planlægger at nå. Men der er dog stadig et par ting at gøre ude i haven

Lys i haven i den mørke tid

Der er ikke noget at sige til, at der rundt om i haverne i den kommende måned dukker lyskæder op på træer og buske for at skabe hygge midt i alt det brune og de mange mørke timer. På den anden side så er det ikke ligefrem er med til at skære toppen af vores elforbrug og dermed CO2 udslippet. Vi glædes ved at se på lysene, men alt for mange steder brænder de udendørs lys i timevis, uden at der er nogen til at se på dem. Så sluk dem om natten og om dagen i de trods alt lyse timer og spar på strømmen.

Naturens lygter

Jo mørkere det er i vejret, jo mere lægger vi mærke til dem. De lyser orange op i havens mest glemte hjørner, hvor de er blevet forvist til. De lyser helt orangerødt, naturens egne lygter. De kaldes også for japanske lygter, sikkert fordi de ser ud, som var de lavet af japanpapir. Tæt på kan man se, hvor elegante de er, både formmæssigt og i mindste detalje. Lygten er et hylster rundt om et lille orange bær – de kaldes også jødekirsebær. Det botaniske navn er Physalis alkekengi var. franchetti.

Når de normalt forvises til at vokse i hjørner og kroge, under træer og buske, er der flere årsager. Dels er planten ikke noget særligt resten af året, blomsterne er hvide og kortstilkede, hele planten på nær bærret er let giftigt, og de breder sig ret meget med udløbere. Desuden kan berøring med planten give hudproblemer for nogle mennesker.

Japanske lygter fås i forskellig højde. ‘Gigantea’ bliver 80 cm høj, ‘Pygmaea’ og ‘Zwerg’ er som navnene antyder lave, kun 20 cm.

Hvis man ikke allerede har japanske lygter i et hjørne, hvorfra man kan hente nogle frem til at lyse naturligt op i dekorationen ved husets indgang, så er det nu, man kan finde en donorhave, hvor der kan hentes en plante til foråret. De er lette at få øje på i decembertusmørket. De lave sorter er dog ikke særligt almindelige, men kan fås på planteskoler.

Gran i frostsikre krukker

På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Vandbalancen er i minus

Der er kommet meget lidt regn i perioden siden midten af juli. Vi har i øjeblikket i landet som gennemsnit et vandbalanceunderskud på 60 mm. Vandbalancen regnes som nedbør minus fordampning. Men det dækker over store regionale udsving. Hvordan det ser ud lokalt, kan man få et fingerpeg om ved at se på de små vandløb og afvandingskanaler. Disse er nogle steder i landet stadig helt udtørrrede, hvor der normalt ville være masser af vand i dem.

Vanding af stedsegrønne

Det lyder måske skørt at vande i december. Men det kan faktisk være en god ide at vande under stedsegrønne buske her i december i de områder, hvor der er kommet meget lidt nedbør siden midt i juli. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og / eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede. Det er også en god ide at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke hygger sig her og gnaver af barken.

Beskyt stamme og træer

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis det er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge uldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Og det virker – de har brugt metoden i årevis.

Hvidløg med grøn top

Det milde vejr i november har mange steder lokket hvidløgene til at sende grøn løgtop op – nogle steder er der hvidløg med 10 cm top. I en normal dansk vinter vil løgene klare overvintringen alligvel. Men det bør måske få os til at overveje at vente til allersidst i oktober med at sætte løgene, i hvert fald de luneste steder i landet. Det optimale er, at løgene danner rødder, men først danner top sidst på vinteren eller i det tidlige forår, alt efter vinterens hårdhed.

Hvis du har erfaringer omkring sættetidspunkt, lokalitet, læggedybde og grøn top eller ingen grøn top, så kan du lægge dine erfaringer ind på debatten om hvidløg på Forum. Jo flere erfaringer, jo klogere bliver vi måske allesammen. Det er jo en ny mulighed for at samle erfaringer ind til fælles ny viden.

Stadig lidt bladgrønt fra haven

Som man måske har bemærket, så har november været ualmindelig mild. Derfor er der de steder, hvor nattefrosten ikke var alt for hård i oktober, stadig bladgrønt at hente. Når det gælder rucola er det nu den almindelige rucola, der er masser af – hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. Her i efteråret gror de villigt selv inde under frugttræer, så det er måske her man skal lægge planter med frø næste år, så de selv kan sørge for resten.

Kørvel sået i sensommeren overvintrer grøn, så her kan man allerede godt tage lidt. Der er stadig blade af bladbeder og spinatbeder, og der kan også hentes lidt spinat og havemelde. Hvis man har beskyttet mod frosten i oktober, så kan der måske også stadig hentes lidt salat. En af efterårets topscorer i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af ret meget. Selv rucola har her i december kun en svag afglans af sin ellers fantastiske bidende smag.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om nu og tilpasse sig vintergrønsager. Efter en lang sommer med masser af søde velsmagende tomater fra egen have, fristes man nu heller ikke ligefrem til at spise købetomater – de smager ikke af ret meget andet end vand. Og der er frygtelig lang tid, til vi igen kan høste egne tomater.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid- og grønkål. Det er mere vitaminrigt og sundt end den drevne eller importerede salat, man kan købe.

Og så er der de dejlige porrer, alle rodfrugterne, kål, kartofler, løg osv. plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren. Hvis man er heldig er der her – eller på glas – llidt hjemmekogt tomatpure med masser af hvidløg og basilikum. For selv om det er en god oplevelse af følge årstidens rytme i haven op inde i køkkenet, så er der nu nogle ting, man kan længes efter, når det er blevet vinter.

Her er du: Forsiden > 2003 > Havenyt uge 49, 2003

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider