Havenyt uge 15, 2004

Desværre falder påsken en uge for tidligt til, at det er tid til at gå rigtig i køkkenhaven. Men der er masser af ting, som man kan lave ude i haven i påskedagene, selv om det måske bliver i korte solskinsperioder mellem byger. Nattefrost er der også risiko for.

Man behøver ikke at nøjes med at rydde op, hakke havegange og luge flerårigt ukrudt. Man kan stadig plante nye træer og buske, hvis de er i potter, man kan så kål, porrer, salat osv. i drivhuset og der er planter, som skal prikles og plantes om. Vintergækker kan deles og plantes ud og der kan plukkes rabarber og purløg til påskemaden. Man kan også bare vælge at nyde forårsblomsterne – ude i haven eller inde i buketter. De første påskeliljer er ved at springe ud, så det passer rigtig fint til påsken i år.

Syv slags grønt fra haven til påske

Dengang, hvor broccoli og alle de andre grønne grønsager ikke var standardvarer året rundt, og der ikke var noget, der hed supermarkedet, skulle man hvert år til påske have syv slags grønt for at sikre sig sundhed det næste år. Hvis man tog det spiselige ukrudt til hjælp i form af brændenælder, skvalderkål, fuglegræs og ramsløg kunne man komme op på syv slags, da der også altid var lidt grønkål, rosenkål, porrer fra året før. Faldt påsken sent, kunne der også hentes lidt purløg eller pibeløg samt syre.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er ved at være så lange, at man kan klippe til grønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de sender netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer.

Til gengæld er det på det allersidste med porrer, som er i gang med at danne blomsteranlæg. Er der mange tilbage, kan det bedst betale sig at høste og fryse dem ned nu.

De første røde rabarberstilke til påske

I år kan man trække de første små, meget lækre rabarberstilke til påske, hvis man har plantet tidlige sorter i haven som ‘Rosara’, ‘Timperley Early’ og ‘Victory’. Disse sorter og den middeltidlige sort ‘Linnaus er også gode til drivning. Middeltidlige sorter er ’Elmblitz‘, ’Elmsfeuer‘ og ’Rosenhagen’. Vinrabarber hører til de sene sorter. De fleste planteskoler fører kun få rabarbersorter, men det skulle være muligt at få fat i enten en tidlig eller middeltidlig sort.

Et pottebord

Et godt redskab til såning, prikling og ompotning er et såkaldt pottebord, hvor man kan have alle de ting, man skal bruge, og hvor man har styr på jorden. Man kan tage det ind i varmen på bryggers- eller køkkenbord i det tidlige forår, og senere kan man sætte det i drivhus eller tage det med ud på havebordet. Man kan let selv lave et pottebord af vandfast krydsfiner.

Prikling og større potter

Hvis man har sået i såbakker eller flere planter i en potte, skal der prikles, når planterne har udviklet så megen rod, at de kan flyttes, og inden de tager skade af at stå for tæt i såbakken. Tidspunktet er oftest, når første hold blade er udviklet, men f.eks. peber og chili har ikke ret megen rod, når de har udviklet 1. hold blade, så her skal man vente lidt længere.

Det er vigtigt at holde øje med, hvornår planterne har udvokset de potter, som de står i. De skal plantes om i større potter i tide, ellers hæmmes deres udvikling, og de vil ikke indhente det senere.

Knib de første blomster på chili og sød peber

Har man sået chili og andre sorter af spansk peber i starten af februar, vil planterne begynde at blomstre nu. For en del sorters vedkommende kan det anbefales, at fjerne de første blomsterknopper, som planten danner. Får den lov til danne frugt for tidligt, kan planten gå helt i stå, og modner måske kun en håndfuld frugter. Godt nok kan man tidligt høste modne frugter, men det samlede udbytte begrænses væsenligt. Fjern gerne de første 5–7 blomsterknopper.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Lige nu er jordtemperaturen 5–6° C, og vi kan ikke forvente, at den stiger den kommende uge med de lovede temperaturer. Så der er ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven i påsken. Og jorden er sikkert også for våd til, at man kan bearbejde den, hvis man ikke ligefrem har en muldet sandjord. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe, pastinak og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, skorzonerrod og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil de nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis den var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Så tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Hvis man vælger at så tidligt, kan man hæve jordtemperaturen et par grader ved at dække med fiberdug.

Stikløg og skalotteløg

Så snart jorden er bekvem at bearbejde, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode de har inden sankthans.

Det er meget mindre arbejdskrævende at sætte stikløg i stedet for at så, men der er ikke så mange sorter at vælge mellem. Man kan købe stikløg af både de gule zittauerløg, rødløg og de hvide salatløg. Både zittauerløg og rødløg kan man som regel finde både flad- og højrunde sorter af.

Løg sættes så spidsen af løget er lige i jordniveau. Hvis jorden er tør, er det en fordel at vande rækkerne efter sætning, eller evt. lægge løgene i vand et par timer før sætning. Det giver hurtigere fremspiring.

Mens stikløg er såede løg fra sidste år, som vokser videre i år, så er skalotteløg fuldtudvoksede løg fra sidste år. Hvis skalotteløgene fra sidste år var sygdomsfri, kan man bruge egne løg som sætteløg. ellers må man købe. Størrelsen af de skalotteløg, man dyrker, kan man påvirke ved valg af størrelsen af sætteløgene. Små skalotteløg giver få og store løg, mens store skalotteløg giver mange, men mindre løg

Så lathyrus

Man kan stadig nå at så lathyrus. De kan fint sås på friland, men kan også forkultiveres i potter i drivhuset. Lathyrus har nogle meget hårde frø – man letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. I øvrigt findes de i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.

Mos i græsplænen

At dømme efter medieomtale er mos det hotteste emne blandt haveejere, og alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først lige ved at begynde at vokse, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere nu, så får man en masse af græsset hevet med af, da vejret stadig er så koldt og fugtigt, at mosset står grønt og frodigt. Mos trives kun i vinterhalvåret – når det bliver bare lidt varmere og vi får en tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vend det døve øre til medierne og vent 1–3 uger, til mosset lysner og let kan rives af. Så kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand.

Vintergækkerne kan deles og udplantes nu

Så snart vintergækkerne er afblomstrede, kan man grave gamle tætte blokke op og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen – jorden er meget tør i øjeblikket.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Beskæring af roser

Faren for alvorlig nattefrost, som kan beskadige roserne, er dalende. Så når der ikke længere er udsigt til nattefrost en uge frem, er der ikke er grund til at vente længere med at beskære de kære roser. Men ikke alle roser skal beskæres. Vildroser, parkroser og andre buskroser skal kun have døde grene fjernet og udtyndes efter behov. De almindelige haveroser beskærer man ved først at fjerne alle døde, svage og krydsende grene. Derefter beskærer man resten af grenene mere eller mindre hårdt. Jo hårdere beskæring, jo færre og større blomster og senere blomstring. Klip altid over en udadvendt knop, det giver en mere åben busk.

Genbrug grenene fra haven

Hvis man endnu ikke har fået kørt grenbunken væk eller brændt den af, så overvej, om noget af den kan genbruges i haven. Der er mange gode anvendelsesmuligheder:

• Om ikke ret mange uger, mangler man masser af pinde til at binde planter op til. I alle mulige tykkelser og længder – lige fra små støttepinde til udplantningsplanter i potter til lange, kraftige grene til opbinding af tomater.
• Ærteris til de lavere ærter og lange lige grene til flethegn til højere ærtesorter.
• Smågrene med masser af kviste kan lægges henover rækkerne med såede ærter, så duerne ikke kan æde dem, når de spirer frem.
• Grene kan lægges på kryds og tværs på nysåede bede eller bede med stikløg, så kattene ikke bruger den dejlige løse jord til toilet.
• Et kvashegn giver læ og levesteder for havens dyr og fugle.