Havenyt uge 23, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Varmen kom næsten samtidig med, at det blev sommer. Måske føles 15–20° ikke helt som sommer, men når nattemperaturen samtidig holder sig på ca. 10° C, føler planterne det som sommer, da jordtemperaturen også når op på de magiske 14° C, hvor der kan sås bønner, asier og drueagurker på friland, og vi kan udplante tomater, basilikum og andre varmekrævende grønsager. Det er også tid til at fylde krukker og kasser med masser af de dejlige sommerblomster, som først trives rigtig godt, når sommervarmen er her. Og på friland er løgplanternes blade ved at blive bløde og blege, så de enten kan skæres af eller lægges i bunden af bedet. Det giver plads til udplantning af endnu flere sommerblomster.

Men sol og sommer får ikke planterne i køkkenhaven til at trives optimalt, hvis de mangler vand. Især for kartofler, løg og jordbær er det katastrofalt for udbyttets størrelse, hvis de mangler vand de kommende uger. Hvor meget regn, der evt. kommer fredag-lørdag, er der endnu ingen prognoser på, så måske skal man bare vælge at vande nu, hvis jorden er tør.

Basilikum skal stå lunt for at trives

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud. Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke ude på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Tomater på friland

Den lune weekend har måske fået nogle til at plante tomater på friland, da det så ud til at nattemperaturerne kun en enkelt nat kom ned på 5–8 ° C, og jorden føltes dejlig lun. Men nu loves der 3–8° C natten til torsdag og i ugens løb en del blæst. Så det vil være en god ide at overveje buer med fiberdug over, hvis man har plantet ud. Så det er nok en god ide stadig at vente med at plante tomater ud på friland.

Det er dog en god ide at sætte potterne med tomatplanterne ud et sted med sol og læ på solskinsdage, så de afhærdes gradvist inden udplantning. Ellers skal man sætte vækstbuer over med fiberdug de første dage efter udplantningen, så planten får en lidt mildere overgang fra væksthus til friland. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vælge at plante tomatplanter et sted med læ og varme.

Tomater, agurker og peber i drivhuset

Jorden er nu så varm i drivhuset, at tomaterne klarer sig fint. Agurker skal dog have minimum 18°C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor. Temperaturen var deroppe i weekenden i drivhusjorden, men falder sikkert igen, afhængig af antallet af solskinstimer. Peber og chili kan man udplante, hvis de har udvokset potterne, ellers lad dem stå en uge endnu i pottene. Peber og chili kan også dyrkes i store 8–10 l potter, så de evt. kan flyttes ud senere – eller hvis de får lus. Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden.

Så bønner på varme dage

Jordtempertauren er efter weekenden oppe på mellem 13.1° i Vestjylland og 17.4° C på Lolland, og det har sikkert fået mange til i hvert fald at så et par rækker bønner for at få tidlige bønner. Den kritiske fase i bønnernes spiring er de første 12 timer, hvor de suger vand op. Forspir evt. bønnerne i et fugtigt klæde og så dem, så snart man kan se spiringen er i gang. Det er en god ide at så først i en periode med solskin og lunt vejr.

Kartofler til Grundlovsdag

Hvis man har sat kartofler omkring 1. april, og man efter fremspiring har haft dem dækket med fiberdug, skulle der være gode muligheder for, at der er nye kartofler til Grundlovsdag. Prøv forsigtigt med en finger at føle efter, om der er kartofler. Man kan jo blive overrasket og finde nye kartofler, før man tror, der er nogen. Hvis jorden er tør, så vand – kartofler vokser hurtigt, når først de er i nøddestørrelse, hvis bare de har vand nok.

Jordbær, kartofler og løg må ikke mangle vand

Jordbær tåler ikke at mangle vand, når de udvikles, og kartofler giver et lavere udbytte, hvis de mangler vand, når knoldene er på størrelse med nødder. Også løgene bliver væsentlig større, hvis de ikke mangler vand i de næste uger, hvor de vokser til og danner løg.

Det er derfor nødvendigt at vande i køkkenhaven her først i juni, hvis jorden er tør. Det er nok det tidspunkt i en køkkenhave, hvor vanding ligefrem betaler sig. Vi dyrker jo for at få afgrøder, så med al den energi, vi har lagt i projektet, og penge til frø, løg og kartofler, ville det være tosset ikke at sørge for tilstrækkeligt med vand. Vand er godtnok dyrt, er det også en fornøjelse at se køkkenhaven strutte af frodig vækst.

Vand altid grundigt (30 mm) i stedet for at vande i flere omgange, da overfladevanding bevirker, at rødderne vænnes til at vandet er i jordoverfladen. Det vil give planterne dårligere muligheder for at klare sig senere, når man ikke vander længere.

Efter vanding er det en god ide på bedene at lægge et lag jorddække, der kan nedsætte fordampningen fra jorden, så vi måske helt kan undgå at skulle vande senere.

Jorddække isolerer så vandet ikke fordamper

I sommerens sol og varme fordamper regnvandet hurtigt – alt for hurtigt. Hvis man lægger et lag plantemateriale ud oven på jorden som jorddække, kan man nedsætte fordampningen, og dermed »gemme« vandet til senere brug. Det er dog bedst at jorden er fugtig, inden man jorddækker. Så hak for ukrudt, grundvand evt. med 30 mm vand, hvis jorden er meget tør, og dæk derefter. Jorddækket hindrer også at nyt frøukrudt spirer frem.

Jordtemperaturen er lige nu omkring de 14° om morgenen, og derfor bør man foreløbig kun etablere et brunt jorddække under kartofler, kål, salat og de andre afgrøder, som ikke kræver så høj en jordtemperatur for at vokse – typisk de planter, der sås og sættes først i april. Der skal ikke jorddækkes under de varmekrævende planter, førend jorden føles dejlig varm, når man stikker hånden ned i den. Hvis man har fugle, som skraber i jorddækket, skal man ikke jorddække, førend planterne er så store, at de ikke skrabes med.

Der kan bruges en lang række forskellig jorddækkematerialer ud over alle de grønne planter, som ellers havner på kompostbunken. Man kan ligefrem blive helt glad for et stykke skvalderkål, hvor man jævnligt kan høste blade til jorddække.

Grønt jorddække giver kvælstof

Grønt jorddække i form af kvælstofsamlende planter kan man så, så snart de udplantede planter er kommet i god vækst. Kålplanterne er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Og under majs kan der sås, så snart de er 15 cm høje og i god vækst. Det er vigtigt at så, inden planterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne væk. Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand evt. stykket dagen før såning.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne står i lange lige rækker og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne. Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Bladlusene er på vej – hold øje med de unge planter

Med sol og varme kommer bladlusene, men måske så sent i år, at nyttedyrene har fået tid til at opformere sig. F.eks. lægger guldøjer op til 20 æg på etårige planter i foråret, så deres larver er klar til at æde bladlus, når de kommer. Hver larve æder 200–500 bladlus.

De fleste bladluseangreb bliver bekæmpet af diverse nyttedyr i løbet af en uges tid, og på veletablerede store planter, er det ofte både umuligt og normalt også unødvendigt at gøre noget. Det er f.eks. ingen grund til at fjerne bladlus på et stort blommetræ, hvor der sikkert lige nu er større eller mindre angreb af de melede bladlus. Derimod er der god grund til at holde øje med små blommetræer, hvor et bladluseangreb kan ødelægge de små nye skud, som skal vokse sig store og danne træets grenstruktur.

Det samme gælder for havens øvrige planter. Hold øje med de små og nye planter og gør en indsats her. De fleste gange kan bladlus spules af med vandslangen eller blot mases med fingrene. Eller man kan bruge insektsæbe. Når der er tale om større træer og buske kan man kun håbe på, at haven har masser af nyttedyr. Bladluseangreb kan godt få en busk og et træ til at se mindre pænt ud, men det truer jo ikke plantens eksistens, og efter et stykke tid har nyttedyrene opformeret sig nok til at klare problemet. Den langsigtede løsning er at gøre en indsats for at skabe en større mangfoldighed i haven, så man med tiden får endnu flere nyttedyr.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 23, 2004

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider