Havenyt uge 24, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Nye stauder til haven

Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, knopurt og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.

Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der er der som en mis med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder.

En del af de flotte stauder kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv. Men fornøjelsen ved selv at lave planten skal man selvfølgelig ikke se bort fra. Den kommende månedstid kan man f.eks. så den yndige karpaterklokke, Campanula carpatica og andre arter af klokker. Gå på udkig i forretningernes frøstativer efter flere arter, inden frøstativerne forsvinder.

Så de toårige blomster i juni

Lige nu er det også såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke og aftenstjerne.

De kan sås direkte på et såbed, udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, som er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Blomsterbedene skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes eller lægges ned i bunden af bedet. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden. Der skulle gerne komme så meget regn i den kommende uge, at det bliver muligt.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så også i blomsterbedene kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm.

Hold på vandet

Sommeren igennem gælder det om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt. I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg nu, hvor planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere, så snart jorden efter en gang regn tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet.

Drivhuset vokser der op ad

De sidste planter er nu plantet i drivhuset og planterne er på vej op ad snore eller opbindingsstativer. De første agurker kan snart høstes, og det er nu, at man skal sørge for at få knebet tomatplanterne og beskåret agurkerne, hvis ikke drivhuset kan ende i en ufremkommelig grøn jungle, hvor der mangler lys, og hvor luftskiftet er så ringe, at der senere på sommeren let kommer plantesygdomme.

Køkkenhaven er sået og plantet til

Her midt i juni er stort set hele køkkenhaven plantet til. Kartoflerne står højt og er ved at være i blomst, de valske bønner blomstrer og har endnu ikke fået besøg af de sorte lus, kålene er med lidt vanding kommet i god vækst, gulerødder og rodfrugter er tyndede, porrerne er ved at få de første gråblå brede blade, bønnerne er på vej op, jordbærrene vokser og de første er ved at være røde, der er snart grønne stikkelsbær osv. osv. Det er en dejlig tid at være køkkenhavedyrker. Det hele tegner lyst.

Skadedyr og sygdomme

Den erfarne haveejer ved godt, at alt ikke er lyserødt sommeren igennem – der er altid »noget« som angriber ens kære planter. Den ny haveejer får derimod næsten et chok i sit møde med naturens mere grumme sider. Der er hvert år slanger i paradiset. Om ikke andet, så er lus på roser næsten altid sikkert, ligesom katte, duer og solsorte, der skraber i de nysåede rækker, og rådyr og fasaner, der æder af de grønne blade. De fleste angreb er dog som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt.

Men ind i mellem kommer der mere uorden i havens bede og træer. Større angreb af sygdomme og skadedyr viser sig. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang og håbe at træerne overlever mere voldsomme angreb af bladlus og spindemøl, hvis de er så store, at bekæmpelse er umulig. Andre gange er der slet ingen grund til bekymring.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man lige nu se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Mangfoldighed er løsningen

Jo mere haven er indrettet med få slags planter med sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af alle slags. Det eneste sådanne haver måske har mindre af er dræbersnegle, men ikke engang det, er eksperterne enige om. Det viser sig nemlig, at havens fugle og dyr er ved at lære sig kunsten at spise de helt små dræbersnegle.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges med mangfoldighed og at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Se mere i artiklen Lær nyttedyrene at kende. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 24, 2004

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider