Grå monilia

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Efter endt blomstring og løvspring står en hel del kirsebær, blomme, dværgmandel, rosen-mandel og mange andre træer og buske af stenfrugtslægten, Prunus, med visne skudspidser. Blomsterne, der for længst skulle være faldet af, sidder visne tilbage, og bladene hænger brune ned.

Det er en svampesygdom, der er på færde. Grå monilia hedder den, og den angriber næsten udelukkende planter af stenfrugtslægten, men kan dog i sjældne tilfælde også gå på æbletræer. Svampens sporer trænger ind via blomsternes støvfang og benytter sig altså af den vej, som var tiltænkt pollen. Fra de angrebne blomster trænger svampen ind i skuddet, og hvis den ikke bliver standset, så går den videre ind i grenen. I allerværste fald – men det tager flere år – kan sygdommen nå frem til stammen, og så dør træet.

Skud på blomme angrebet af grå monilia. Det kan forekomme harpiksudtræk ved det visne skud. Foto: Karna Maj

Det eneste effektive middel mod sygdommen er at være tidligt ude med beskæresaksen. Så snart man ser, at blomsternes kronblade bliver brune og ikke falder af, som de plejer, skal man klippe det angrebne skud af. Kontrollér, at snitfladen ser sund ud, og klip mere af, hvis den ikke er helt frisk. Husk at desinficere saksen mellem hvert klip. Det gør man bedst med en klud, der er vædet i denatureret sprit. Skulle angrebet være trængt længere ind, er kuren den samme, men i så fald må man ofte ty til at fjerne hele grene.

Angreb af grå monilia og ildsot ligner hinanden

En sygdom, der kan ligne grå monilia, angriber cotoneaster, pære, æble, hvidtjørn, røn, bærmispel og mange andre planter i den gruppe, som hedder kernefrugtgruppen. Her er der ikke tale om en svamp, men en bakterie. Det er forholdsvist sjældent, at bakterier angriber træagtige planter, men denne her – ildsot – gør det.

Læs også artikel om ildsot.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Plantesygdomme > Grå monilia

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider