Havenyt uge 26, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er midsommer, og haven er meget frodig og grøn lige nu, hvor regnen næsten har fået planterne til at se dobbelt så store ud. Så lad os nyde regnen bare nogle dage uden at klynke. Det er bare ærgerligt, hvis sankthansaften endnu et år ender i regn og blæst.

Men så må vi gøre lidt ekstra ud af menuen sankthansaften, og hertil kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave: Små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, små nye gulerødder, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye agurker fra drivhuset og måske et lille kålhoved af de allertidligste.

I år skulle der også kunne høstes jordbær nok til desserten sankthansaften – man kan jo altid vælge desserten efter mængden af jordbær. Men ellers kan man servere grøn stikkelsbærgrød med fløde – en virkelig delikatesse.

Vand er nødvendig til bærudvikling

Det er vigtigt hele tiden at holde øje med, at der er vand nok i jorden til både jordbærs og hindbærs bærudvikling. Man skal stikke fingeren i jorden og mærke efter i hindbærbedet, og ikke lade sig lulle i søvn af, at »det regner da ret meget«. Selv efter megen regn kan der ovenpå en tør periode være helt tør jord, når så store planter konstant bruger meget vand. Selv under kartoffelplanterne kan der fortsat være tørt.

I år er der rigtig mange hindbær, og hvis man virkelig vil have flotte hindbær, er det næsten altid nødvendigt at vande under bærudviklingen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Vand er nødvendig i den periode, hvor bærrene vokser til og modner. Efterse også opbindingen, for grenene tynges i den kommende uge ned af den tiltagende bærvægt.

Stop ukrudtets himmelflugt

Med den megen vand vi har fået og vil få i denne uge, så vil ukrudtet nærmest stige til himmels på ingen tid. Så det gælder om at få bund i ukrudtet her ved sankthans. Så har man vundet en stor sejr, for fra nu af er der ikke lige så meget ukrudt, der vælter op som i den sidste måneds tid.

Det er vigtigt at tage en runde med håndlugning inde i planterne og i rækkerne, for her står med garanti en hel del halvstore planter, som man har overset, fordi de har stået og gemt sig for hakkejernet. Det er vigtigt at få dem luget væk, inden man tager på ferie, da de ellers kan nå at springe i frø, inden man igen kommer hjem.

Såning af overvintrende grøngødning

Efter sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Der bliver et nyt stykke ledig jord, hver gang der graves nye kartofler op. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, bønner eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine og spansk peber/chili. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Mørke pletter på tomaterne

Et andet problem, som lige nu viser sig i nogle drivhuse er griffelråd, hvor tomaterne bliver sorte der, hvor blomsten har siddet eller måske bare får sorte kerner. Årsagen hertil er kalciummangel. Det kan selvfølgelig være reel kalciummangel, og så kan man langsigtet tilføre lidt kalk, men oftest er der tale om ubalancer i planternes adgang til plantenæringsstoffer, f.eks. for meget af kalium og/eller magnesium eller kalciumoptagelsen er for lille på grund af klimamæssige ubalancer i drivhuset.

Nogle sorter angribes lettere end andre – ofte er problemet størst ved bøftomater. Hvis du har problemet, så kan du læse meget mere om det i publikationen »Griffelråd i tomat – Grøn Viden Havebrug, nr. 83, 1994«. Den findes desværre ikke som netpublikation, men kan bestilles hos Danmarks JordbrugsForskning for kun 20 kr.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 40 liter for et 8m2 drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven, men køber plantenæringsstofferne på små fikse flasker.

Forhindrer tropæleum mellus i drivhuset

Her på Havenyt.dk kan man finde anbefalinger om at plante tropæleum i bunden af drivhuset for at holde mellusene på afstand. Vi har imidlertid modtaget en henvendelse om, at tropæleum dyrket i udestue ligefrem tiltrak mellus. Måske er forklaringen, at et bunddække af tropæleum forhindrer en masse ukrudt i bunden af drivhuset, og dermed tiltrækkes mellusene ikke af dette udkrudt, og derfor angriber de heller ikke tomaterne. Men spørgsmålet er, om det er almindeligt at mellus er på tropæleum – giv dine erfaringer videre i vores forum.

Drivhusene er for lave til tomat og agurk

Både tomater og agurker tordner derop ad, og man begynder allerede at overveje, hvad man dog skal stille op, når de når drivhusglasset. De almindelige hobbydrivhuse er alt for lave til både agurk- og tomatdyrkning, hvis man ikke har forhøjet dem med en høj sokkel. Og problemet forværres, når man anvender selvvandingskasser. Så man ender let med, at man binder dem op under de skrå tagsider ved at trække snore på kryds og tværs. Så tæt på glasset er det ofte meget varmt for planterne. I øvrigt et klima, som nogle af skadedyrene foretrækker – det er ofte her spindemideangreb for alvor udvikler sig.

Hvis det er muligt, kan man sænke planterne og lægge den nederste del af stænglen henad jorden, når planterne når op til glasset. Det er bedst, hvis man samtidig kan flytte opbindingen frem tll næste opbindingssted. Dvs. at hele rækken skal sænkes og flyttes – og så har man et problem med den sidste plante i række. Det kræver desuden både lidt mod og forsigtighed at håndtere de store planter på den måde.

For agurkernes vedkommende kan man vælge at forkultivere et par nye planter til en ny plantesæk, hvis man bruger selvvandingskasser. Man kan så fjerne plantesækken med de gamle planter, når de er ved ikke at give flere agurker, og i stedet placere en ny sæk med nye planter, som er i blomst.

Skal man ud og købe drivhus, kan det anbefales, at man ser sig om efter et drivhus med ekstra høj trempel på omkring de 2 meter. Det er dyrere, men bestemt mere anvendeligt, så planterne kan vokse deropad uhindret, og der er plads til en vinranke eller to, alt efter grundareal. Men drivhuse sælges til danske haveejere på den lavest mulige pris for et antal m² – der gøres ikke ret meget ud af at oplyse forbrugerne om fordele ved et højt og større drivhus.

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 26, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider