Havenyt uge 20, 2005

Den yndigste tid i haverne er her midt i maj. Træer, hegn og buske står iklædt fine lysgrønne blade, og mange buske står netop nu med et væld af blomster, og mange af dem er med duft. Har man azalea i haven, er der en udpræget sødlig duft. I de flotte blomstrende rhododendron og azalea er bierne meget aktive – de kan næsten forsvinde inde i de største rhodedendronblomster. Også i frugttræerne er der på stille solskinsdage en højlydt summen af flittige bier, der sørger for bestøvningen. I staudebedet er det stadig forårsløgene, der dominerer med sene tulipaner i mere sarte farver end de tidlige og de elegante klokkescilla, som fås både blå, hvide og lyslilla.

Men det kniber med varmen, ikke mindst midt på ugen, hvor det bliver ret koldt både om dagen og om natten. De mere sommerlige temperaturer vil ikke rigtig komme i år. Så det gælder om at have is i maven og vente med at plante majs, tomater, basilikum, selleri og så videre ud og så bønner og majs m.m. Både luft og jord er for kold. Jordtemperaturen er lige nu 8,2–11,9° C afhængig af, hvor i landet man bor. Det må derfor vente, til vi kan se en sammenhængende lunere periode forude, forhåbentlig kommer den snart.

I stedet kan vi blive nødt til at overveje at give planterne en ekstra ompotning til lidt større potter, mens de fortsat venter i drivhuset. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så er det en god ide at så nogle i potter eller en kassefuld indendøre til senere udplantning.

Drivhuset og kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at begynde at blomstre. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. De vil helt afgjort have godt af at blive plantet ud på blivestedet nu, hvadenten det er i plantesække eller i drivhusjorden. Men vejret driller – sommertemperaturerne lader vente på sig.

Det er vigtigt, at jorden føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til drivhuset og de lovede temperaturer midt på ugen – natten til torsdag loves der mellem 2 og 5° C og lokalt ned til frysepunktet, så det tyder mest på, at tomaterne måske skal ind for natten eller dækkes meget forsvarligt. Så det er måske en god ide foreløbig at nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne med dække eller supplerende varme. En elradiator med termostat kunne være løsningen for et par enkelte nætter, men den er dyr i brug.

Tomatplanterne skal plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 liter kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof jord og kompost indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, da næringsstofferne så vil blive frigivet løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten omsættes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Hvis man bruger plantesække, er der ikke gødning nok til planternes forbrug – der skal løbende tilføres næring efter den første måneds tid. Der kan købes plantesække, som er Ø-mærkede.

Kniber det med at få varmet jorden op – især hvis der har stået kasser med potter og planter, som har forhindret solen i at varme jorden op, er det en god ide et par dage inden udplantning at dække jorden med klar plastik, så jorden bliver varmet godt op af solen. Man skal dog være meget forsigtig med at plante igennem huller i plasten, da jorden kan blive meget varm herunder i løbet af bare nogle timer med solskin, og det kan skade planterne. Så det er sikrest at fjerne plasten ved udplantningen.

Spansk peber og chili kan man indtil videre plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er mindst lige så sarte end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt. Som tommelfingerregel anbefales det at fjerne de første 7 blomster, men husk at det er plantens størrelse, som er det afgørende, ikke det nøjagtige antal blomster.

Den rigtige plante til det rigtige sted

Det lidt kølige majvejr har til gengæld den fordel, at man stadig kan nå at anlægge nye bede og plante nye stauder. Jo længere hen i maj, man kommer med plantningen, jo mere skal man være indstillet på, at man skal vande efter plantningen. Men det er jo lige nu, at man får øje på alle de dejlige stauder, man ikke har i sin have, når man ser dem i blomst i naboers og venners haver, eller når man besøger planteskoler, parker og besøgshaver.

Inden man køber, er det dog altid en god ide at overveje, hvilke forhold planten skal have for at trives, og om man kan tilbyde de rette forhold i haven. Ofte er det bedst at gå den anden vej rundt og se på stedet og så finde en dejlig plante, som vil kunne trives på den ledige plads. Brug flittigt diverse staudebøger, eller spørg på planteskolen efter planter til sol, skygge, halvskygge og om deres krav til jordbund. Ofte er der på planteskiltet signaturer herfor. En plante, som plantes under forkerte forhold, vil aldrig bliver stor, flot og frodig.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkeskilla. Og det er jo fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når den begynder at blive bleg og blød i bladene end at klippe dem af. Vintergækker er ved at visne nu, mens påskeliljerne endnu er grønne 1–2 uger.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Kartofler tåler ikke frost

Hvis der skulle komme en enkelt nat med frost, så fortvivl ikke. Hvis kartoflerne kun lige er kommet op, så hyp godt med jord op omkring dem ved udsigt til frost.

Kartoffeltoppen kan godt tåle at fryse, men solens stråler svider bladene, hvis de er dækket af et islag. Derfor kan de værste frostskader undgås ved at dække planterne mod solen, til de er tøet op, f.eks. med to lag fiberdug eller aviser. Aviser kan kun bruges, hvis det er vindstille både om natten og om morgenen. Ved let frost kan man inden solen står op, tø dem op ved at overbruse dem med vand. I øvrigt skyder de igen, hvis man er så uheldig, at de fryser helt ned. Men det ville være rigtigt ærgerligt med de tidlige kartofler, som vi ser frem til at skulle begynde at spise af om få uger.

De tidlige kartofler må ikke mangle vand

Hvis man vil have et højt udbytte af sine kartofler, er det vigtigt, at de ikke mangler vand, når kartofler dannes. Når kartoflerne er på størrelse med hasselnødder, er det en god ide at grundvande, hvis jorden er tør. Den størrelse har de normalt, når kartoffelblomstens knopper kan ses i toppen. Men vær opmærksom på, at ikke alle kartoffelsorter blomstrer.

Udplantning af kål, porrer og løg

Men det kølige vejr forhindrer at vi kan udplante de mere varmekrævende arter, så er vejrudsigten med overskyet vejr med regnbyger sidst på ugen ideel til at få udplantet kål, porrer og løg på friland. Måske den sidste rigtige gode chance, inden sommervejret sætter ind.

Kimplanter og udtynding

Det kolde vejr har fået spiringen af de såede krydderurter og rodfrugter på friland til at være en langsommelig affære alt imens ukrudtet spirer lystigt. Og det kan være svært at se, hvilke kimplanter, der er persille og gulerod, hvis man ikke er en erfaren havedyrker. Men så snart det første hold blade kommer frem, bliver det lettere.

Det er vigtigt hurtigst muligt at få fjernet udkrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne. Det er ligeledes vigtigt ikke at vente alt for længe med udtynding af rodfrugter og de andre direktsåede afgrøder. De konkurrerer jo også om vand og næring.

Jordbærrene blomstrer

De tidlige jordbærsorter blomstrer nu, og de første bær er så småt begyndt at vokse. Det er vigtigt, at jordbærplanterne har tilpas med vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord.

Løg skal luges godt

Mens vi venter på at det bliver varmt nok til at plante ud på friland og så bønner og agurker, er det en god ide at forsøge at holde trit med ukrudtet, som fortsat vælter frem.

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste 25–30 cm jord. Snart er løgene så store, at det er næsten umuligt at hakke og luge, uden at man får knækket noget af den skøre løgtop. Derfor er det vigtigt nu at få luget i bund i løgrækkerne.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet er en ny type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre især til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug særligt godt.

Hold øje med stikkelsbærbuskens blade

Det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.