Havenyt uge 15, 2007

Hækkene er ved at blive grønne, forsythiabuskene er helt gule, påskeliljer, botaniske tulipaner og hyacinther står i fuldt flor, hvidløgene og purløgen vokser, stærene knævrer, og sangdroslen og musvitterne fløjter dagen lang. Der er ingen tvivl om, at foråret er her.

De fleste er sikkert kommet lidt i gang med køkkenhaven og har fået lagt de tidligste kartofler under plast eller fiberdug, er begyndt at sætte nogle rækker stikløg, og har måske endda sået både persille, dild, salat, spinat og og lidt sommergulerødder i drivbænk eller under fiberdug.

Der har været mange gode dage til at hakke ukrudt, plante træer og buske, beskære roser og rive græsplænen, så den er klar til at blive slået, når den er blevet godt lang. Med andre ord, vi er kommet godt i gang, ikke mindst takket være den del af påsken med sol og tørvejr. Hvis man har været væk hele påskeferien, kan man læse her læse Havenyt uge 14

Det gode forårsvejr forsætter. Sidst på ugen ser det ud til at blive rigtigt dejligt forårslunt – i weekenden med helt op til 20° C og der er ingen nattefrost i udsigt. Det giver travlhed i haverne, for nu er der pludselig mange ting, man kan gå i gang med, hvis først jorden er bekvem og når op over de 8° C

Jordtemperaturen vil stige i følge prognose

På Planteinfo.dk kan man se døgnets aktuelle jordtemperaturer i Danmark. Der er ikke sket de store stigninger i jordtemperaturen den sidste uge. Nedenunder grafikbilledet kan man vælge at se prognosen for jordtemperatur 5 dage frem. Den 15. april forventer man at dyrkningsjorden syd for en linje København, Randers, Lemvig har passeret den magiske grænse på 8° C, hvor man kan begynde at sætte kartofler, løg, så gulerødder og andre rodfrugter. På Lolland forventes 9,1° C, mens jordtemperaturen i Nordjylland og Nordsjælland ligger et sted mellem 7,6 og 8° C. Lavest forventes den at være på Bornholm med kun 6,9° C.

De fleste haveejerene vil derfor i weekenden kunne begynde at lægge kartofler på friland uden dække og gå i gang med de frø, som kræver min. 8° C for at spire. De steder, hvor temperaturen er for lav, må man vente lidt endnu endnu. Man kan dog øge jordtemperaturen et par grader ved at overdække med fiberdug, som nedsætter fordampningen og varmestrålingen til verdensrummet i skyfrie nætter.

Men ud over temperaturen, så skal jorden også være bekvem.

Men er jorden bekvem at bearbejde?

Det er så let at skrive, at jorden skal være bekvem at bearbejde. De garvede haveejere kender godt fornemmelsen i forhold til deres egen jord. Mindre erfarne haveejere må bruge et par fif for at skyde sig ind på det – og det her er nok den sværeste disciplin som ny haveejer overhovedet.

Vokser træskoene med flere cm i højden, når man færdes på arealet, så bør advarselslampen tænde, for så er jorden generelt for våd – der kan dog godt være enkelte bede, som er gode nok at gå i gang med. Jorden skal begynde at se tør ud i overfladen. Hvis man er uerfaren skæver man over hækkene og lægger mærke til havearbejdet, som udføres i nabolagets veldrevne haver.

Næste prøve er at løsne jorden med en gravegreb og se om ens egen jord smuldrer fint. Den skal kunne kultiveres og rives til en ensartet og fin jord uden den store indsats. På lerjord må der absolut ikke dannes »små lerkugler« under rivningen. Hvis jorden ikke er optimal, skal man holde sig fra den og vente. Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør. Med håndredskaber forledes man ikke så let til at arbejde i en ubekvem jord, da man opdager det ret hurtigt – fræseren giver ikke det samme modspil og kontakt med jorden.Prøv derfor først at kultivere og rive med håndkraft.

I stort set enhver have er der stor forskel på, hvor hurtigt jorden i forskellige dele af haven bliver bekvem. Hvis ellers det kan indpasses i sædskiftet, så er det en fordel at bruge et af de »gode« bede til at så et par rækker med de afgrøder, som kan sås tidligt, f.eks. persille, radiser, dild, spinat, gulerødder, majroer. Hvis man har en meget våd jord, kan man for hurtigt at få et par bede at så i, overdække dem med plast ved udsigt til større regnmængder. Modsat kan man ved meget tør jord komme ud for, at lerjord øverst har et hårdt tørt lag, som er sprækket, og som det er næsten umuligt at bearbejde, selv om jorden nedenunder er fugtig nok. Man kan her være nødt til at overbruse jordoverfladen med lidt vand dagen før, for at gøre den bekvem at kultivere og rive.

Prioritering af arbejdet i køkkenhaven

Det vigtigste er at få sat stikløg nu, da de standser væksten til sankthans og derefter danner løg. Dernæst er det vigtigt at få sat de tidlige kartofler, men det er en dårlig ide at gå i gang med at sætte køkkenhaven til med kartofler, førend jordtemperaturen er over 8° C. Og endelig er der en række grønsager, som man kan begynde at så nu til tidlig høst.

Skal man sætte alle kartofler nu?

De tidlige kartofler sat under plast er ved at danne masser af rødder, og det kan ikke vare ret lang tid, førend de titter op. Det er en god ide at sætte et nyt hold tidlige kartofler på friland uden dække, så de er klar, når de allertidligste er spist.

Det er også vigtigt at få resten af kartoflerne i jorden, så snart jorden er 8–10° varm. Kartoffelskimmelen kommer antagelig også i år, og det sker i juli, og tidspunktet kan være fra først i juli til sidst i juli, afhængig af varme og fugtighed, og ikke af om kartoflerne har nået en bestemt udvikling. Derfor gælder det om at give kartoflerne så lang en vækstsæson som overhovedet muligt, inden det sker. Er der i weekenden udsigt til fortsat lunt vejr, kan man overveje at sætte de sene kartofler, da man så er sikker på, at jordtemperaturen ikke falder igen.

Men der er et men – og det hedder nattefrost i maj. Hvis man bor et sted, hvor der erfaringsmæssigt er sen nattefrost, så skal man vente 1–2 uger med at sætte de sene kartofler. Ellers skal man være indstillet på, at de skal dækkes ved sen nattefrost, og det kan give meget ekstra arbejde.

Hvad kan der sås ved temperaturer på 8° C?

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under, hvad der er optimal, og hvor spiringen sker hurtig. En tommelfingerregel siger, at det ikke kan betale sig at så for alvor, førend jorden er 8° varm, selv om frøene kan spire ved lavere temperatur.

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat. Men de spirer meget langsommere end om 1–2 uger, når jorden bliver varmere. Men det kan være godt at få nogle af dem i jorden hurtigt, da de er virkelig længe om at spire, og de risikerer ikke at spire godt, hvis vi får en varm og tør maj. Det drejer sig om persille, dild, pastinak, persillerod, løg og porre. Gulerødder kan også sås nu, men nøjes med at så sommergulerødderne i første omgang.

Minuset ved at så disse afgrøder tidligt, er at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning, som man kan ved såning, når jorden er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom.

Radiser, majroer og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille og dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild. Rodfrugterne kan man derimod overveje, om man vil så nu eller vente en god uge, til jorden er lidt varmere. På frøposer står der ofte såtid maj – men det skal senest være først i maj. I kold jord kan det være en fordel at så foraktiveret frø, som spirer hurtigere og bedre. Man kan købe foraktiveret frø af persille, persillerod og porrer.

Man kan også så valsk bønne, mens de almindelige bønner skal vente til der er sommertemperaturer og meget varmere jord sidst i maj. Valsk bønne kan evt. sås i rækker mellem kartoffelrækkerne eller sættes i rækken mellem kartoflerne om en ekstra afgrøde.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se hvornår jorden er varm nok til, at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Men som altid er det en meget dårlig ide at så i en knoldet jord, som ikke kan rives fint. Så er det bedre at vente med at så de små frø, da man ellers får en dårlig fremspiring.

Forkultivering af drivagurker

Hvis man selv vil forkultiver sine drivagurker til udplantning i drivhuset i maj, er det her midt i april, man skal så agurker indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af.

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner eller temperturen er min. 12° C. Det ser ud til at kunne opfyldes sidst på ugen.

De første par dage er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem, så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere.

Lavendlerne kan beskæres i april

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor de nye skud kommer.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Mos i græsplænen

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først lige ved at begynde at vokse, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere nu, så får man en masse af græsset hevet med af, da vejret stadig er så koldt og fugtigt, at mosset står grønt og frodigt.

Mos trives kun i vinterhalvåret – når det bliver bare lidt varmere og vi får en tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive dog let klare problemet. Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med.

Krydderurtebedet efter en lang vinter

I krydderurtebedet er det altid spændende at se, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste par uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland, samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse, karryplante med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Rosmarin, ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned. De tåler ikke nattefrost.

I haven med Camilla Plum på DR2

I otte nye TV-programmer på DR2 kan du møde Camilla Plum i haven. Camilla Plum er mest kendt for sine kogebøger og engagement i mad og fødevarekvalitet, men hun er også meget engageret i at dyrke sin have og kunne hente sine egne grønsager derude. Der bliver masser af inspiration til de danske haveejere, når vi fra uge til uge følger Camilla Plums arbejde i haven. Camilla Plums have tager pusten fra enhver, og hendes enorme viden og praktiske erfaring i haven, vil helt sikkert give de fleste lyst til selv at gå i gang.

I følge pressemeddelelsen får vi undervejs Camilla Plum råt for usødet, når hun spontant kommenterer på nogle af tidens emner som gensplejsede grøntsager, fugleinfluenza, øko-feber, storproducenter, respekt for råvarerne osv osv. Hun er ikke kendt for at lægge fingrene imellem.

»Camilla Plum – i haven« sendes første gang 15. april kl. 20:30 på DR2.

Du kan tyvstarte med at læse nogle af de inspirerende artikler af Camilla Plum her på Havenyt.dk. Se oversigt over artiklerne.