Havenyt uge 2, 2007

Det er noget af en oplevelse at gå på jagt efter forårstegn ude i haven her i det meget milde januarvejr. Og det er ikke kun de grønne spirer af løgblomster som vintergæk, påskeliljer, klokkescilla, våriris, man får øje på. Dem forventer man og glædes over. Når pebertræets knopper er ved at springe ud, kan man også glæde sig over et lilla farveorigie midt i den brun-grønne vinter. Peberbusken ved vi kan klare, at der kan komme sne og frost i blomstringsperioden.

Det er en mere over i gyserafdelingen at få øje på, at knopperne på hortensiabuske er helt grønne – her ved man, at selv lidt frost kan gøre stor skade på bladene. I værste fald fryser den helt ned, og der bliver ingen blomster i år. Den vil overleve med nye skud nedefra, men langt de fleste hortensiaer blomstrer kun på knopper fra året før. Rosmarin overlever stadig på friland, og her kan man være heldig, at den overlever en ikke for kold vinter, men det er usædvanligt, at den allerede har sat små knopper.

Det er ikke kun planterne, som er i forårshumør. Prøv at tage en hakke og rive og gå i haven – temperaturen er som i marts, og det er mere varmt at gøre drivhus rent nu, end det ofte er først i marts. Jordtemperaturen er lige nu fra 4,9° C i Nordjylland til 6,5° C på Lolland. Det kan derfor ikke undre, at en del kimplanter spirer frem allerede nu.

Det gror i køkkenhaven i januar

De lune temperaturer betyder, at køkkenhaven slet ikke er gået i dvale. Masser af afgrøder udvikler sig stadig. Knoldsellerierne er vokset betragteligt i størrelse siden november, hvor man normalt ville have høstet dem. Mest overraskende er det måske, at den gulgrønne »blomkål« af sorten ‘Romanesco’ udvikler store flotte hoveder her midt om vinteren. Det er måske en afgrøde, man skal satse på til milde vintre.

Til gengæld kan det bekymre, at rodfrugter i jorden, bl.a. persillerødder, begynder at sætte nye blade. De skulle jo nødigt begynde at danne ny top allerede nu. Det er jo toårige planter, som i foråret bruger af den oplagrede energi i rødderne til at sætte ny blade, blomstre og sætte frø.

Julesalatrødder, som står i jorden på friland, er også begyndt at danne ny top – det skulle den jo helst gøre ved drivning i mørke. Ellers ender man med grønne blade i stedet for et hvidt julesalathoved. Da man kan drive julesalat ved bare 10° C, er det måske en god ide at dække dem med omvendte spande over ude i rækken, hvis man har flere tilbage.

Bladbeder kan man få i en regnbueblanding med hvide, gule, orange og flere røde nuancer. Har man sådan en række stående, så kan man ikke bare høste til at spise, men man bliver i rigtig godt humør af al den farve midt i en ellers lidt trist brun køkkenhave.

Juleroser kan drives på 1–2 uger

Den lyserøde tidlige julerose, Helleborus orientalis har stadig de store grønne blade fra sidste år, og er derfor let at få øje på. Der er masser af knopper på vej op. Hvis man er så heldig at have så mange, at man nænner at grave en blok op, kan man drive julerosen i blomst indenfor i løbet af 1–2 uger, så man kan få lidt forår ind i stuen.

Planten placeres i en stor potte. Normalt tages den først ind i et køligt rum for at vænne den gradvis til varmen, men med de varmegrader, som vi har lige nu, og de allerede ret store knopper, kan man stille den direkte ind i et rum i et lyst vindue ved 15–17° C. Efter 1–2 uger er de nye stængler med blade og blomster 12–15 cm høje, og de første blomster springer ud.

Når man graver planten op, er de store grønne blade måske friskgrønne endnu. De kan bindes sammen under drivningen og skæres af, inden planten med de nye stængler med blomster tages ind i stuen. Bladene kan sættes i en vase – de er utroligt dekorative i sig selv.

Drivning af vintergækker og erantis

Når man er i gang med spaden, kan man også finde lidt erantis og vintergækker til drivning i vindueskarmen. Her gælder det samme som ved drivning af juleroser, nemlig langsom tilvænning til varmen. Det kan være en god ide at sætte en række pottefulde ind i drivhuset til senere drivning. Vintergækker er dog ikke så velegnet til drivning, da de let bliver alt for høje, specielt hvis de står for varmt, og blomsterne holder ikke ret længe.

En skål med hyacinter og mos

En anden forårsbebuder er en skål, hvor man planter et par indkøbte hyacinter. Skålen bliver allersmukkest dækket med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinther.

I mange haver er mos ikke en mangelvare – den trives rigtig godt i det fugtige og lune vintervejr. Det er faktisk mossets formeringsperiode – læg mærke til at den blomstrer. Når man går tur i skoven er der mulighed for at se mange forskellige slags meget smukke mosser lige nu.

Når hyacinterne bliver lange og ranglede, kan man skære dem af og sætte dem i en vase sammen med f.eks. buksbom. Ofte sætter hyacintløgene to blomster, så det kan blive til en hel buket.

Planlæg køkkenhaven nu

Hvis vi får et tidligt foråt, er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Hvis man indtil nu ikke har haft køkkenhave, kan man overveje at anlægge en, så man kan hente friske grønsager og krydderurter i egen have til sommer. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? I det lune vejr lige nu, er det helt fint at plante både frugttræer og bærbuske. Man skal bare være lidt forsigtig med at have planter i bestilling, for man kan komme til at stå med leverede planter midt i en frostperiode, hvis vejret pludselig slår om. Så check vejrudsigten og leveringstid inden bestilling.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad der var for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme planteart kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med arterne, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på – om overhovedet, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, tomatillo, gule og stribede rødbeder.

Hvis du vil have mere inspiration til at udskifte de gammelkendte basisgrønsager med nye typer af grønsager, så er der en firesiders artikel herom i Praktisk Økologi’s januar–februarnummer i 2006.

Bestil frø på nettet

Hvis man i år vil satse på nye sorter af blomster, grønsager og krydderurter, så er det nu, man skal til at overveje, hvilke man vil prøve. I butikker og havecentre er frøposerne endnu ikke på hylderne, men man kan jo starte på frøfirmaernes hjemmesider. I forhandlerguiden her på Havenyt.dk kan du finde de fleste danske frøfirmaer, og de fleste steder er 2006 sortimentet allerede på plads.

I samme nummer af Praktisk Økologi, er der også en artikel om de forhold, man skal overveje indenkøb af frø, ikke mindst fra udlandet, hvor de fleste firmaer ikke sender til private i udlandet eller har en dårlig service. Til artiklen blev der udarbejdet en liste med frøfirmaer, dels økologiske danske, dels udenlandske firmaer med spændende frø, og hvor der er gode erfaringer med bestilling og levering til. Listen kan fint bruges også i år. Du kan se listen med klikbare links til netstederne i nyhedsartiklenBestil frø på nettet.

Urtegartneriet har 2007 kataloget klart

Urtegartneriet er en lille familievirksomhed, som har speciale i salg af økologiske planter af krydderurter, lægeplanter og duftgeranier pr. postordre. Men de har også et meget stort sortiment af frø, og de fleste af de frø, de sælger er biodynamiske, resten er økologiske. Mange af dem er fra Bingeheimer Saatgut, og deres frø er kendetegnet ved, at de er frøfaste, dvs. ingen hybrider. Igen i år har Urtegartneriet en række nyheder i deres økologiske frøsortiment, bl.a. en grøn hokkaido, der kan opbevares længere end den orange, tormentil (blodrod), som er en klassisk snapseurt, sojabønne ‘Fiskeby’, en mørkegrøn flaskegræskar med hvide pletter af sorten ‘Speckled Swan’, vingetobak og vild hestemynte.