Havenyt uge 22, 2008

Regn er højeste ønske i de danske haver lige nu. Antagelig også i haverne i den sydlige del af landet, som faktisk har fået en gang vand mandag. Selv om det regner en del, så hjælper det ikke ret meget i det store vandregnskab, da der i det tørre vejr fordamper mere vand på en uge, end der kommer ned ovenfra. Jorden er tør og det skyldes en maj måned, som bliver en af tørreste maj måneder nogensinde i følge DMI.

Endnu ser haverne dog pænt grønne ud, men med udsigt til varmere vejr, kan det hurtigt ændre sig, og køkkenhaven kan ikke undvære vand meget længere. Vandslangen er sikkert i brug mange steder allerede, men da vand er dyrt, er der god grund til at overveje, hvad der skal vandes og hvor meget.

Det kniber også stadig med varmen om natten, men det ser ud til, at nattemperaturerne kravler op på de 10° C fra midt på ugen, men i følge meterologernes udsigt, så kommer der måske igen lave nattemperaturer fra natten til søndag. Hold øje med udsigten, og hvis der fortsat ikke er udsigt til nattefrost, så er det de fleste steder i Danmark sidst på ugen tid for at begynde at plante de mere sarte planter ud, både i drivhus og på friland.

Lige nu gælder det om følge vejrudsigterne nøje, men også om at turde tage en beslutning ud fra de lokale forhold, hvor man bor. Planterne tåler bedre udplantning, hvis man planter ud op til nogle dage med lidt skydække frem for sol fra en skyfri himmel. Det er bedst at plante ud om aftenen.

Vand de nødvendige steder

De fleste veletablerede planter klarer det tørre vejr nogenlunde, da deres rødder er nede i jorden, hvor der stadig er vand at hente. I prydhaven skal man først og fremmest holde øje med nyplantede planter, både stauder, træer, buske og hække – også dem, der blev plantet i efteråret. Nyudplantede sommerblomster på friland er særligt udsatte, så her er man nødt til at være flittig til at vande. I en varm og tør periode har man næsten mest styr på frodigheden i krukkerne, da man her får vandet regelmæssigt og tilstrækkeligt.

Stauder, som naturligt hører til i en fugtigt eller fugtighedsbevarende jord, skal man også holde øje med. F.eks. er engblommen, som netop nu blomstrer, en af de stauder, som hurtigst får det for tørt.

Græsplænen er der ingen grund til at vande, den kommer altid igen, når der kommer regn. Det kan være en god ide at slå græs i en tørkeperiode for at undgå, at græsset sender stive blomsterstængler op, men plæneklipperen skal den sættes i maksimal klippehøjde.

I køkkenhaven vil langt de fleste afgrøder have godt af at blive grundvandet. Særligt vigtigt er det at vande kartofler, jordbær og løg. Men også aspargesbedet og ærterrækkerne tager skade af at mangle vand. Udplantede kål, løg og porrer vil helt sikkert også have godt at en grundvanding. Hvis man endnu ikke har plantet udplantningsplanterne ud, er det en god ide at grundvande, inden udplantning, hvis man ikke har fået vand i denne uge, eller man ikke har fået tilstrækkeligt med vand.

Når man vander, er det vigtigt at grundvande med minimum 30 mm i stedet for at sjatvande med en vandkande. Hvis man vander efter princippet lidt, men tit, så er det overfladen, som er fugtig og her sender de planter, som er ved at etablere rodnet, deres rødder hen i stedet for nedad. Det vil gøre dem endnu mere udsatte for udtørring, når man på et tidspunkt holder op med at sjatvande. Vand derfor i stedet for i dybden med meget vand ad gangen. Så snart vandet er trukket godt ned, skal man kultivere overfladen, så overfladen bliver løs og isolerer, så vandet nede i jorden ikke fordamper alt for hurtigt igen.

Arealer med fremspirende rodfrugter er det sværeste. Især hvis de ikke er spiret eller kun delvist i de sidste tørre uger. Hvis de er kommet godt op, kan man godt vande dem. Hvis de ikke er kommet godt op, må man overveje, om der skal eftersås eller sås om. Det er her de samme problemer som ved såning af vintergulerødder.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Det gælder om at finde det gode tidspunkt med fugtig jord og gerne med udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge.

Hvis det bliver ved med at være tørt, kan man grundvande såbedet inden såning, men der skal helst være udsigt til en skyet periode og gerne udsigt til lidt regn, da frøene ellers ikke når at spire, inden jorden tørrer ud igen. Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Alternativt kan man holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet kan købes i Den Økologiske Haves butik.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. Så i år er det helt nødvendigt at holde jordbærbedene vandede.

En anden forudsætning for at få jordbærrene selv er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Og i den tørre have går de selv efter de grønne bær. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for, at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, men det løser ikke problemet.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærrov. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det sidste kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i al slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli, eller over sent udplantede broccoli til efterårshøst.

Udplantning af majs, squash og selleri

I år har det været en god ide at forkultivere majs, græskar, sylteagurker og squash i drivhus eller mistbænk, da det har været køligt om natten på friland. De kan ligesom selleri ikke tåle den mindste smule frost, så hvis man bor et sted, hvor der er stor risiko for nattefrost, skal man selvfølgelig vente med at plante ud. Men ellers bør risikoen for nattefrost efterhånden være minimal.

Det gælder om at få planterne ud i jorden snarest, især hvis de har udvokset potterne, de står i. Især majs tåler ikke at stå i venteposition i alt for små potter i lang tid. Vand rigtig grundigt i plantehullerne inden plantning, og vand jorden omkring planten til efter plantningen. Kultivere jorden omkring planten, så fordampningen minimeres.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Man kan også prøve at så direkte, men som for bønner kan det være en god ide at forspire inden såning. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C.

Bønnetid igen

Jordtemperaturen ligger igen mellem 12 og 14° C og fra midt på ugen stiger både dag- og nattemperarturen igen. Det giver mulighed for at så et hold bønner. Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, når jorden er så tør. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille.

Drivhuset – udplantning

Vi er ved at nå sommermåneden juni, og planterne til drivhuset er så store, at det kan blive nødvendigt at udplante dem. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne igen stiger, men om det holder, er ikke til at vide ud fra vejrudsigten. Man må derfor ud fra de forhold, man har, herunder om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det så godt i store potter, kan man sagtens vente lidt endnu.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. Og de nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Agurker skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Hvis man har ekstra planter, kan man prøve at plante et par stykker ud og give de resterende større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud, eller stiklingeformere et antal af dem. Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, bliver man imidlertid nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Eller man kan tigge nogle stiklinger hos venner og bekendte.

Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er de fleste ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, så er det problematisk at plante ud i det vejr, vi har i øjeblikket, og man bør i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Kulør for alle pengene eller farveharmoni

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Kartofler med sortbenssyge

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april.

Men netop som det ser allerbedst ud, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Hindbær og hindbærbiller

Hindbærblomsterne er ret små og uanseelige, men i meget høj kurs hos bierne. Som regel er det biernes summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at vi skal se efter hindbærbiller.

Orm i hindbær er afkom af hindbærbillerne, som er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopper og har særlig forkærlighed for grifler og støvdragere. De lægger deres æg på de unge frugter. Det er her i blomstringstiden, at du kan få øje på dem og begrænse deres antal ved at genere dem eller indfange dem. Bank på buskene morgen og aften – de lader sig falde, når det er lidt køligt og buskene bevæges. Hold evt. en beholder under med sæbevand, så de ikke kan flyve bort igen.

Mange arrangementer for haveinteresserede

Der er i den kommende tid mange spændende arrangementer for haveejere. I den kommende weekend bl.a. Blomsterfestival i Bangsbo Botaniske Have, Økologisk forårsmarked på Jomfruens Egede, Plantebyttedag på Hornbæk bibliotek, Haverundvisning med Camilla Plum, Åben pæonhave hos Skovbodalhaven, Rundvisning i Den Økologiske Have. Du kan finde omtale af disse arrangementer og se mange flere arrangementer hen over sommeren under Arrangementer