Skadedyr og plantesygdomme

Gåsebille

Phyllopertha horticola

Gåsebillelarver er et stort problem i græsplæner på sandet jord. På den slags steder kan deres gnav på græsrødderne medføre, at store partier af plænen ødelægges. Fuglenes søgen efter larverne gør problemet endnu mere synligt, og ofte får stære og kragefugle ligefrem skyld for at ville ødelægget græsset.

Niche i naturen

De voksne biller er ukræsne planteædere, som lever af mange løvtræers blade. Larverne lever i jorden og æder næsten udelukkende af græsrødder. Billerne ædes af fugle, spidsmus, pindsvin og ræve. Larverne ædes blandt andet af rovbiller, skolopendere, stære og kragefugle.

Gåsebille

Gåsebiller er små langhårede højglanspolerede oldenborrer – og de ligner små humlebier, når de sværmer rundt i solen på varme junidage. Foto: Bjørli Martha Lehrmann

Livscyklus

Gåsebiller har én generation pr. år. De voksne biller kommer frem midt i maj og parrer sig om natten. Derefter graver hunnerne sig ned (fortrinsvis i sandjord) og lægger de fleste af deres æg. Så graver de sig op igen og lever af forskellige blomster eller nydannede frugter. De sidste af æggene kan lægges op til 4 km fra udklækningsstedet. Larverne kommer frem 3–5 uger efter, at æggene er lagt. Det første larvestadie lever af dødt, organisk materiale i jorden, men det andet stadie lever af fine græsrødder, og i det tredje stadie gnaver larverne græsrødderne helt over. Alt dette lokker fugle til at rode i jorden for at finde larverne, og det fremkalder yderligere skade på plænen. Larverne findes i de øverste jordlag indtil oktober, hvor de graver sig ned for at overvintre. Forpupningen sker i april det følgende år, hvorefter billerne klækkes i maj.

Gåsebillelarve

Gåsebillelarve. Foto: Bjørli Martha Lehrmann

Skadebillede

De voksne biller er ca. 1 cm lange og glinsende med brune dækvinger. På træer og buske ses billernes gnav som ukarakteristiske og uregelmæssige huller i bladene. Æglæggende hunner kan gøre overfladisk skade på nydannede æbler og pærer.

Larverne er også ca. 1 cm lange, bleghvide og krumme med brunt hoved. Larvernes gnav i græsrødderne ses som gulfarvning, visning og fuldstændig ødelæggelse af store partier i græsplænen. Skaden er altid værst i plæner på sandjord.

Forekomst

Billerne findes især på de arter, som står på listen nedenfor, og desuden også på skovtræarter, frugttræer og prydtræer og -buske. De voksne billers skade på blade og frugter er stort set uden betydning. Derimod er larvernes skader på græsplæner meget markant i de egne af landet, hvor jorden er sandet og let.

Hvene (almindelig hvene, hundehvene, krybhvene og stortoppet hvene), kamgræs (almindelig kamgræs), mosebunke, svingel (Festuca valesiaca, bakkesvingel, bjørnegræs, blå svingel, engsvingel, fåresvingel, gletsjersvingel, kæmpesvingel, regnbuesvingel, rød svingel, stivbladet svingel og strandsvingel), rajgræs (almindelig rajgræs, giftig rajgræs, hybridrajgræs, hørrajgræs, italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs), knoldrottehale og rapgræs (almindelig rapgræs, engrapgræs, enårig rapgræs, fjeldrapgræs, fladstrået rapgræs, lundrapgræs, stortoppet rapgræs og sudetisk rapgræs).

Forebyggende metoder

Forebyggelse er vanskelig. Det er så godt som umuligt at fange de æglæggende hunner, før de graver sig ned.

I stedet må man bygge på en alsidig bestand af rovinsekter og insektædende pattedyr og fugle, som kan opnås ved:

  • Varieret plantebestand.
  • Rigelig førne på jorden.
  • Skjul og overvintringsmuligheder for pattedyr.
  • Stærekasser.

For at gøre noget afgørende virkningsfuldt må græsplænens jord forbedres. En sandjord kan ikke holde på tilstrækkeligt megen fugtighed. Derfor bør der til en græsplæne på sandjord hvert år tilføre 1–2 cm topdressing bestående af harpet, velomsat kompost. Det vil med tiden opbygge et højere indhold af humus i jorden. Det vil i sin tur betyde, at jorden holder sig fugtig over længere perioder, sådan at græsplænen ikke mere er tiltrækkende som æglægningssted for billerne.

Metoder når planten er angrebet

Larverne kan – til en vis grad – bekæmpes ved udvanding af rovnematoder. Nematoderne kræver en periode på 6–8 uger med jordtemperaturer over 15 grader C for at virke optimalt. Bedste og eneste mulige tidspunkt er fra starten af august til midten af september. Effekten er bedre, jo tidligere i august der behandles. For at behandlingen skal virke, er det vigtigt at holde jorden fugtig ved vanding hver anden dag i to uger efter nematode-behandlingen.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Biller > Gåsebille

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider