Havenyt uge 24, 2009

Regnen i denne uge falder på et tørt sted langt de fleste steder. Ved ugens start er tørkeindekset ved at gå helt i orange og rødt, hvilket betyder høj risiko for en tørkesituation – kun nogle steder i Jylland er der stadig gule områder. Forhåbentlig bliver det langsomt mere gult og grønt, da det betyder at vores planter igen har vand nok i rodzonen.

Det bliver en lidt barsk uge med regn, køligt vejr og ikke mindst op til kuling. Men det er godt plantevejr, hvis der er læ for vestenvinden. De mere hårdføre grønsagsarter som kål, kartofler, løg, ærter og porrer vil strutte af velvære og vokse, så det virkelig kan ses. Derimod er det ikke godt vejr for tomater, chili, græskar, agurker, bønner og majs, som godt nok gerne vil have nok vand, men helst sol og sommer. Jordbærrene har også brug for vandet nu, hvor de mange grønne bær skal vokse sig store, men modne jordbær og regnfulde dage er ikke en god kombination, da de let rådner.

Så de toårige blomster i juni

Lige nu er det såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

De kan sås i potter og såbakker eller direkte på et såbed, hvor de udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Hvis de sås på frilandsbed, er det en god ide at så i en overskyet og ikke al for varm periode – denne uge er perfekt til formålet. Begynder jorden at tørre ud inden fremspiring, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt til frøene spirer.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Og al de dejlige regn giver dejlig fugtig jord at arbejde i sidst på ugen, hvor det ser ud til at regnen aftager.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med dækbark. Hvis jorddækket også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.

Udplantning af de sidste udplantningsplanter

Hvis man har flere udplantningsplanter stående i venteposition, så er det med at få dem plantet ud nu, hvor der kommer nogle dage med overskyet vejr og regn, blæsten bliver dog ret kraftig sidst på ugen.

Hvis jorden fortsat er tør i bunden af plantehullerne, så skal der vandes i plantehullet, selv om det regner, så der skabes en fugtig »bro« nedad, hvor rødderne kan hente fugtighed. Efter plantning vander man jorden til omkring de nyplantedes rødder. Og til sidst kultiveres jorden. Hvis det er muligt, skal jorden dækkes med et godt lag jorddække, så rodzonen holdes mest mulig fugtig under etablering af et godt rodsystem.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og så stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Bind op så det ikke vælter i blæsten

I de sidste uger har man i store dele af landet brugt tiden på at vande – nu er det tid at finde saks, snor, opbindingspinde og sindrige opbindingssystemer frem. Kombinationen af våde planter og blæst får let stauder, tomater og valske bønner til at vælte mere eller mindre. Og har en staude først lagt sig ned og er begyndt at ændre skudretning, så bliver den altid mindre pæn igen, selv om den bliver bundet op igen.

Tomater skal på friland bindes til pæl eller have et spiralstativ til at sno sig op igennem. Det vigtigste er, at de har støtte mod vindens belastninger, og at opbindingen kan holde til vægten fra frugterne. Så er opbindingssystemet mindre afgørende.

Valske bønner er på vej opad nu, og hård vind kan vælte dem. De knækker normalt ikke og rejser sig ofte også helt eller delvis igen, så længe der ikke er tunge bælge på. Spørgsmålet er derfor mere, om naboafgrøderne kan tåle at have de store bladrige planter hængende hen over sig. Har man flere rækker med valske bønner ved siden at hinanden, er det letteste at hegne stykket ind med pæl og snor mellem pælene. Har man kun en enkelt række, kan man sætte pæl ned med en meters mellemrum og trække snor ind og ud mellem planterne i begge retninger, så de »låses« og ikke kan vælte udad. Man behøver ikke at føre snoren rundt om hver enkelt plante. Man kan nøjes med at gøre det med ca. 30 cm mellemrum. Sæt meterhøje pæl ned, så man evt. senere kan binde endnu en række snor om højere oppe, når bælgene bliver store og tunge.Hvis man sår en lav sort af valske bønner er man ude over opbinding, men udbyttet er lidt mindre.

Jordbær skal plukkes hver dag i regnvejr

Regnen redder jordbærrene størrelsesmæssigt, da det lige nu er af afgørende betydning, at de har vand nok til at udvikle bærrrene størrelsesmæssigt. Til gengæld er der risiko for, at de modne bær ude i bedene let angribes af råd og gråskimmel.

Derfor er det en god ide at plukke jordbærrækkerne igennem hver dag og plukke alle modne og næsten modne bær af. Evt. rådne og angrebne bær skal fjernes fra arealet hver dag, så de ikke smitter de nærtsiddende bær.

Problemer med fremspiring i bønnerækker

Jordtemperaturen har de mest lune steder lige været oppe omkring 15° C, men det kolde vejr i denne uge får den til at falde helt ned til 11–13° C. Det forklarer, at der i mange haver ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og de, der kommer op, er ikke sprudlende planter, som vokser med lynets hast.

Jorden er simpelthen for kold til bønner, og 2009 bliver et af de år, hvor bønnesåning måske først lykkes rigtig godt til sankthans. Heldigvis kan man så bønner to uger ind i juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare senere. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.

Ærterne kommer ikke op

Rigtig mange har også sået ærter, som ikke er kommet op. Det kan der være mange grunde til. Men medvirkende i år er nok kold jord, da ærter spirer langsommere i kold jord, og jo længere spiringsperiode, jo længere flere skadedyr og svampesygdomme kan nå at gøre det af med ærterne.

Over jordniveau er der duer og mus, som henter de spirende frø nede i jorden. Fasaner spiser gerne de små planter, og skov- og gråspurve kan finde på bare at hakke i dem. Det er derfor en god ide at dække dem med noget, som forhindrer de overjordiske i at få fat på ærterne. Det er sværere med de underjordiske skadegørere, som kan være svampeangreb, bønnefluens larve, oldenborrens larve eller smelderlarver.

Man kan forkorte spiringtiden derude ved at lægge dem i blød i 12 timer i et glas vand og derpå i et stykke fugtet stof, indtil man lige netop kan se, at ærten er i gang med at bryde skallen med spiren.

Hvor er bladlusene i år?

Det kølige vejr i maj og her i starten af juni har dog en god bivirkning: I mange haver har man stort set ingen bladlus endnu. Hvornår har vi sidst haft rosenknopper uden bladlus? Måske hænger det også sammen med, at der i foråret var utrolig mange mariehøns, som dukkede frem fra deres vinterhi. Men vi skal ikke glæde os for tidligt – bladlusene skal nok dukke op.

Heller ikke blommetræerne er i år så plaget af melet blommebladlus på undersiden af bladene på blommetræet. De er i øvrigt ikke nogen alvorlig trussel, hvis det er et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer trods angreb. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.

De fleste luseangreb aftager igen efter en uges tid, når nyttedyrene har fået placeret deres afkom blandt lusene, og de begynder at æde løs. Hvis man ikke bare venter på, at naturen går sin gang, er det ret effektivt at spule lusene af med koldt vand gentagne gange. Man kan også være heldig at heftige regnbyger og en kold periode er med til at minimere antallet.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man her i juni se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Jordlopper

Det tørre vejr i maj har mange steder givet gode forhold for jordlopperne, som har gennemsuget bladene på alle medlemmer af kålfamilien. De plantede kål ovelever normalt angrebet, mens hvis ma har sået knudekål, rucola eller kålrabi direkte på friland kan kimplanterne blive helt ødelagte. Læs mere om jordlopper i artiklen Jordloppe

Hækklipning og fuglereder

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli, men i år er de nye skud på hækkene så lange, at man snarere har lyst til at klippe nu.

De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken. Det er især vigtigt ved buksbom, som også skal klippes her i juni, selv om næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som er i jorden.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Disse hække skal i øvrigt ikke klippes før senere.

Palmeborer – ny skadegører fundet i Danmark

Man har i et gartneri i Århus fundet en larve af en stor flot sommerfugle ved navn Palmeborer. Larve og plante er blevet destrueret og resten af palmerne sat i karantæne, og de vil blive kontrolleret inden salg. Plantedirektoratet har netop i år et overvågningsprogram for tre skadegørere på palmer. Man skal således ikke være bekymret for at købe palmer, men hvis der skulle dukke en stor larve op, så er det jo godt at vide, at man skal reagere. Man kan på Plantedirektoratets hjemmeside læse mere og se fotos af palmeboreren og dens larve.

Nye bøger

Det må være i en uge med regnvejr, at vi har tid til at læse om nye havebøger. Det ville have været dejligt med dem i februar, da vi ikke kunne komme i haven og sad og havde god tid til havedrømme. Og netop havedrømme er temaet for to nye bogudgivelser – den ene hedder endda Havedrømme, mens den anden har titlen Indret ude. Mere praktisk og konkret er Camillas Havebog – skrevet af Camilla Plum.

Ny bog: Havedrømme I og II

Mange haveejere har sikkert set programmet Drivhusdrømme med Claus Dalby på DR2 her i foråret og måske også læst bogen Drivhusdrømme. Nu har Claus Dalby udgivet tobindsværket Havedrømme I og II, hvor han både fortæller om sin egen have og de mange dejlige haver, som han har været på besøg i i Danmark og Skåne.

Fokus er på havens planter og ejerens glæde ved at dyrke dem og udvikle haven. Det er flotte haver, hvor der virkelig dyrkes have, haver som mange kun kan drømme om. Alle har en havedrøm, men de fleste af os har ikke den tid og kreativitet, som det kræver at leve drømmehaven helt ud. Men man kan kigge med og finde masser af inspiration og ideer, som man kan tyvstjæle med god samvittighed og indpasse i sin egen have.

Det er meget inspirerende at få lov til at kigge ind i disse haver, hvoraf mange er privathaver, som man ellers ikke får lejlighed til at se indenfor i. Bogen er selvfølgelig fyldt med flotte farvefotos, som Claus Dalby har været rundt og tage på de tidspunkter, hvor den enkelte have så allerbedst ud.

Ny bog: Indret ude

I bogen Bogen Indret ude besøger forfatterne Julia Mincarelli og Birgitta Wolfgang Dreyer en mere eller mindre kendte familiers haver. Indret ude er som titlen antyder helt igennem livsstil og viser en række romantiske haver, især byhaver, hvor naturen får lov til at spille med. Det lidt vilde kombineres med roser, stauder, træer, slyngplanter og lidt krydderurter, men kun lidt egentlig nyttehave.

Fokus for bøgerne er familiens brug af haven som uderum – man indretter haven derude, så den passer til familiens behov. Det er fantasifulde haver med små kroge, sjove ting, dejlige terrassser, kreative måder at bruge planter på. Hver familie får ordet og fortæller på to sider med egne ord om deres have, og hvad den betyder for dem. Resten af bogen er små fortællinger med fotos om de planter, der bruges i den enkelte have og om indretningen af haven. I bogen kan man hente inspiration i disse ellers helt private haver. Bogen er udgivet på Gyldendal, og er man medlems af Gyldendals bogklub, kan den købes her til nedsat pris.

Ny bog: Camillas Havebog

Camilla Plums have kender vi også fra en dejlig TV serie, og nu kan man genopfriske og læse mere i bogen Camillas Have. Og selv om den er på skrift, så er den bestemt ikke kedelig, sprogligt bobler den og man læser af lyst, mens man proppes med viden om at dyrke have. Det er praktisk og anvendelig viden om at så, plante, formere og få ting til at lykkes. Men det er også om fiaskoer og at tage tingene som de kommer, som når drivhuset oversvømmes to gange og planterne dør. Camilla Plum tager selvfølgelig afgrøderne med helt hen til køkkendøren – hvilke sorter smager godt, hvilke er gode til hvad, og hvordan udvider man sæsonen for grønt fra egen have. Men mest af alt handler Camillas Have om glæden ved at dyrke sine egne blomster, bær, frugter, grønsager og krydderurter på naturens betingelser.

Her på Havenyt.dk har man i flere måneder kunnet læse et par afsnit fra bogen om chili og tomater. I bogform kan man finde Anne-Li Engströms stemningsfulde fotos af de omtalte chili- og tomatsorter.

Bestyrelsesmøde i Karens Hus

Det er næsten umuligt at overse, at en masse af billederne i denne uges Havenyt er fra haven ved Karens Hus på Bispebjerg Bakke. Karens Hus er et parterskab mellem Kulturhuset, Bispebjerg Miljøcenter og Agendaforeningen NordVest. Det er målet, at man hér vil kunne fremvise og demonstrere økologiske arbejdsmetoder og fremgangsmåder med hensyn til energi, husholdning, fødevarer, affald, genbrug og havedyrkning. Agendaforening Nordvest og Lokalhistorisk Arkiv holder åbent hus torsdag 16–18 (fra 26. marts) og fredag 11–14 (hele året), hvor der arbejdes i hus og have.

Karens hus med have er et dejligt sted, som bestyrelsen for Landsforeningen Praktisk Økologi havde lånt i søndags. Her blev der holdt bestyrelsesmøde sammen med redaktøren for tidsskriftet Praktisk Økologi og redaktøren for Havenyt.dk. Så lad os slutte denne uges Havenyt med et billede af den flok ildsjæle, som bruger deres fritid på den forening, som har startet Havenyt.dk og sørger for at den fortsætter og udvikles løbende.