Havenyt uge 35, 2009

Det er højsæson for grønsager i de danske haver lige nu, og har man bare lidt mere end man kan nå at spise fra dag til dag. så kan man hurtigt få travlt med at fryse ned, sylte, tørrre osv. Eller man kan glæde andre med overfloden.

Hvis man vil opleve alle de danske grønsager, der er lige nu, kan man tage en tur forbi Grøntsagsfestivallen i København på lørdag og opleve et orgie af grønsager – se mere sidst i nyhedsbrevet.

Men der er ikke kun grønsager, der skal høstes i øjeblikket. August er nemlig ikke kun et orgie i grønsager, søde bær, sommeræbler, blommer, de første pærer, tomater, majs osv. Det er også høstmåned for rigtig mange frø. Så hvis man har arter og sorter, som man gerne vil dyrke næste år, så er det nu, man skal ud og plukke lidt frø til tørring. Men det kræver tørre dage.

Det forhøjer haveglæden, hvis man året rundt kan have nye projekter i gang derude. Køkkenhaven bliver let trist og kedelig sidst på efteråret, så et par rækker spinat til overvintring liver op og giver i modsætning til den grønne efterafgrøde et løfte om et spiseligt udbytte. Hvis man ikke er så heldig at bo i den vestlige del af landet med dejlig fugtig jord, så må man gennenvande jorden dagen før såning, eller vande rigeligt i sårillerne.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter – helt gratis.

Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget-skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eller foråret efter kan de udplantes og har en god rod.

Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på at få en helt ensartet hæk.

Så spinat, persille og salat til overvintring

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret. Den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland. Og i de milde vintre vi har i øjeblikket, så er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der. Men hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig.

Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin fornemmelse for, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Har man plads til at så mere i køkkenhaven nu, så prøv at så en række persille, som kan give fin ny persille fra midt i maj, hvis de små planter klarer vinteren. Man kan også prøve at så salat til overvintring. Det er et sats, og størst chance har man med specielle sorter, som tidligere har været brugt til det, f.eks. sorten May King.

Dild er en hurtig afgrøde, som man kan nå at så endnu til efterårsbrug.

Sidste udkald for sommerbeskæring

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt, bl.a. frugttræernes lodrette vanris. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren

Efterårshave med mange slags bær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, så kan man nu igen spise hindbær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner senere. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer.

Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde røde bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Men endnu er blåbærdyrkningen i sin vorden i danske haver, hvilket jo nok skyldes, at blåbær skal plantes i surbundsbed. Måske et nyt projekt til bærhaven.

Det allerbedste bær lige nu er dog brombærrene, som er søde og dejlige, ikke mindst friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte, mens brombær i naturen som regel er nogenlunde modne, når de bliver sorte.

Efterårsbær kræver, at man er omhyggelig med plukningen, da bærrene let angribes af skimmel, og angrebet breder sig næsten fra dag til dag til de andre nærtsiddende bær, hvis man ikke får fjernet de angrebne.

Vindruer på friland

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.

Hvis man allerede har vinplanter på friland, og der tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Og netop nu går de efter søde sager de sidste uger, og i de fleste haver er der rigtig mange i år.

Hvis vejret er vådt, rådner vindruerne let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da det ellers smitter de andre druer.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet, Brugsmania. Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

De smukke og de irriterende

Der er en del flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral,. Har man solhat i staudebedet eller en række kinesisk purløg, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Hvis det går som i en normal dansk sommer, så får det snart en ende midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Sidste uges afstemning om blommeudbytte i 2009

Sidste uges afstemning viste, at 2009 har været et meget bedre blommeår end i 2008. Her kan du selv sammenligne. Der var i alt 379, som stemte om det, og resultatet blev, at hele 48% har en meget stor eller stor blommehøst mod kun 12% i 2008, og 12% har haft en gennemsnitlig høst mod 17% i 2008. Kun 14% melder om lille høst mod hele 30% i 2008, og kun 8% har ingen blommer haft i 2009 – her var tallet i 2008 hele 19%. Der er antagelig blevet plantet lidt blommetræer siden sidste år, for nu er der kun 18%, som ikke har et blommetræ i haven mod 23% året før.

Det viser med al tydelighed, at man skal være forberedt på lidt svingende udbytte, når man planter et blommetræ. Blommetræer har en tilbøjelighed til at blive hvertandetårs bærende, hvis de ikke tyndes til en passende mængde blommer hvert år.

Agurker i drivhuset i sensommeren

Agurker i drivhuset kan også være svingende i udbytte, men her når man altid at få en vis mængde, inden planterne holder op med at give af den ene eller anden grund. De tre mest almindelige grunde til at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug. Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter. Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider og sætte ud mod dem, men det kan ikke betale sig sidst på sommeren. Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end fjerne alle angrebne blade hurtigst muligt. Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftetst først på sommeren.

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god ide at fjerne store gamle blade, som måske ikke længere ser så pæne ud og give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

I denne uge er der hele to afstemninger på forsiden om agurker i drivhuset.

Frøhøst

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent – uden skelen til deres alder. De penge, man sparer, kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man, uden at det koster alverden. få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Grøntsagsfestivalen i weekenden på Halmtorvet

Halmtorvet er måske ikke det sted, hvor man regner med at finde en bugnende udstilling med danske grønsager. Ikke desto mindre er det her, man skal lægge turen forbi lørdag, hvis man vil se et orgie af sæsonens danske avl. Her kan du se og røre ved masser af forskellige slags grønsager og få en snak med grønsagsavlerne og private, som dyrker grønsager i deres egen baghave. Man kan bl.a. møde medlemmer fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

En hel række madhåndværkere stiller op og tryller enkel mad ud af de dejlige danske grønsager. Du får sat smag på det grønne køkken, og du kan tage masser af inspiration med hjem til at lave lækker mad af egne eller købte grønsager.

Der er mange vinkler på grønsagerne på festivallen. Institut for Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet præsenterer en række forskellige sorter af kålroe, som næsten er gået i glemmebogen i det danske køkken. Forskerne fortæller også om dyrkning af rødbeder, og man kan smage på søde løg til salatskålen.

Se mere om Grøntsagsfestival 2009 på www.grontsagsfestival.dk/. Bag festivallen står Frugtformidlingen og den støttes af Frugthandlerforeningen af 1889, Understøttelsesfonden.