Havenyt uge 45, 2009

På trods af vi er kommet ind i november, så kan vi stadig fryde os over de fantastiske efterårsfarver, men træerne begynder at blive tynde i toppen, og de første træer står helt uden blade. Når bladene falder, falder vores interesse for havearbejde også lidt. Til gengæld vokser vores glæde over nåletræerne i haven. Nåletræerne er med til at give haven karakter, ikke mindst i vintertiden.

Samtidig med at vi nærmer os den bladløse tid, så bliver dagene også hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem og at hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt. I denne uge bliver det sikkert også i regn og blæst – og onsdag er der endda risiko for slud. Måske er der stadig noget ude i haven, som lige skal dækkes.

Mange haveejere har på denne årstid kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage nu. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejet – hvis man er indstillet på det. Man kan også overveje at plante lidt nyt i potterne på terrassen eller ved indgangen, hvis man vil ofre det, inden der skal julepyntes om få uger.

Sommerens siger farvel i små glimt

I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder det allersidste efterårshindbær, der lyser rødt i solen, plukker små fine broccolibuketter til salaten og finder nogle bønnebælge med fine friske bønner indeni lige til at komme med i minestronen. Eller man opdager, at der står små fine selvsåede korianderplanter nu, hvor man troede det var slut med den luksus fra haven.

Nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækker, hjulkrone og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke en sidste forkølet buket lathyrus.

Egen køkkenhave minimerer CO2-udslip

Lige nu er der fokus på at vi skal mindske CO2-udledningen, og her er dyrkning af egne grønsager det helt rigtige. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste CO2-regnskabet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost.

Der er således al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. Og nyere forskning har desuden påvist, at økologisk dyrkede fødevarer er sundere, noget som hidtil ellers er blevet afvist.

Klimamad fra egen køkkenhave

Ude i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål kan der her i november hentes råvarer til hele middage – og det er rigtig klimamad, når grønsagerne er dyrket på stedet, ingen transport, indpakning eller kølediske.

Grønsagssupper kan varieres næsten i det uendelige med mange forskellige slags kål og rodfrugter og suppleret med løg, vintergræskar og kartofler. Rodfrugter skåret i store firkanter og vendt i citron, olie og måske lidt honning får en helt utrolig god smag og konsistens, når de bages i ovnen i et fad til de bliver gyldne. Hertil kan man bruge et udvalg af gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, kålrabi og majroer, og der kan suppleres med kartofler og kvarte løg.

Hvis man har sået orientalske vintergrønsager, så er der lige nu masser af råvarer til wokretter.

Hvis man mangler inspiration til at bruge de mange gode, danske rodfrugter i køkkenet, så er der efterhånden kommet mange nye kogebøger med gode retter med rodfrugter. Hvis man mangler inspiration her og nu, så er det bare at gå på nettet og søge efter nogle gode opskrifter.

Masser af dejlige æbler – også i mad

Lige nu er det også højsæson for alle sorter af efterårsæbler, og der er også utrolig mange gode måder at tilberede æbler på. Æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv. Hvis man har flere æbler end man kan nå at bruge, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe – men det kan være svært det med at gemme, for det er ikke let at holde sig fra dette sunde slik.

Men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er. Det mest velsmagende æble plukkes modent direkte fra træet, så derfor kan det være en god ide, når man plukker æbler ned til at gemme, lige at lade nogle af æblerne hænge på de nederste grene. Deres sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag – eller samles op på jorden.

Køb grønsager og frugt lokalt

Skal man købe frugt og grønt med fokus på både CO2 og sundhed, så skal man virkelig se på, hvor og hvordan de er produceret. Ved at vælge f.eks. danske æbler frem for argentinske, sparer man transporten med fly. De økologiske er man sikre på ikke indeholder sprøjtemidler, og køber man konventionelle produkter, er der al mulig grund til at købe dansk, da de gennemsnitlig indeholder færre og mindre mængder af sprøjtemidler, selv om indholdet beklageligvis er steget de senere år.

Hvis man ikke har en køkkenhave med vintergrønsager, er grønsagerne ved at slippe op, eller har man slet ikke køkkenhave, så er det en god ide at se sig om efter en god lokal leverandør. Det kan være svært at finde en, som lever op til den kvalitet på grønsager, som man er vant til fra sin egen have. De friske sprøde grønsager skal man stort set ud og købe direkte hos avlerne, i en gårdbutik, eller finde en grønthandler eller grøntafdeling med kvalitetsgrønsager og fokus på friskhed. Men ofte er det svært at få lige så mange slags grønsager, som man selv kan dyrke. Hvor tit er der mulighed for at købe gule rødbeder, store sprøde efterårsspidskål eller skorzonerrødder?

Frugt fra egen frugthave

Hvis man gerne vil være mere selvforsynende og ikke har så meget tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær fra egen have, man skal satse på. Det kræver få timers arbejdsindsats på årsbasis og giver efter nogle år et meget stort udbytte uden ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave frisk presset frugtsaft og sundt slik i form af tørrede æbleringe.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få egne naturlig dyrkede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et træ til et par hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusinder af stykker frugt, f.eks. æbler som typisk koster 3 kr. pr. stk i økologisk kvalitet og 2,50 kr. ellers. Og ud over sund frisk frugt får man smukke blomstrende frugttræer i maj. Prøv også at tænke på, hvad en bakke med 250 g ikke specielt friske hindbær, solbær eller ribs koster i butikkerne.

Planlæg frugt- og bærhaven

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen. Også når det gælder bærbuske kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de sorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Projekt på Salling efterlyser sorter af spisekastanjer

Der vokser allerede en masse æbletræer i et projekt lige ved siden af Spøttrup Borg i Salling, og nu udvides projektet med en 10.000 kvadratmeeter stor samling og genpulje af nøddetræer. Til dette projekt søger nøddeentusiasterne spisekastanjer, som er sund og velsmagende mad. De indsendte kastanjer ser man nærmere på og udvælger de kastanjer, som man mener egner sig til at opformere og plante ud i aboretet. Se mere om projeket

Gode opbevaringsforhold

Hvis man vil satse på selvforsyning, har man brug for gode opbevaringsforhold til rodfrugter, kartofler, løg og frugt. Det er vanskeligt at opnå i et almindeligt beboelseshus, hvor alle rum er opvarmede. Hvis man er heldig har man et udhus eller garage, hvor man kan indrette et lille rum til formålet. Men det skal kunne holdes frostfrit, dvs. at det skal isoleres. Desværre bliver luften let for tør, så frugterne ikke bliver ved med at være helt saftspændte, og derfor skal de først flyttes ind, når det bliver for koldt udenfor.

En god løsning er en jordkælder, men det er et lidt større anlægsarbejde, og der er mange hensyn at tage. Bl.a. skal man være sikkker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

Rødbede, spinatbede og bladbede

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade eller halm ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Overdækker man dem med vækstbuer og fiberdug kan man høste bladbeder længe endnu.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde, og planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset – måske er der stadig lidt tomater, som dog ikke længere kan modne færdige. Det er derfor ved at være tid for at rydde drivhuset for disse planter og blade, så evt. sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor en god ide at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man ude på landet nær store produktionsanlæg med svin, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er et havenetsted, hvor mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som læser af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og i øvrigt udvikle Havenyt.dk. Det er ekstra vigtigt i år, da den økonomiske krise betyder færre annonceindtægter.

Ethvert gavebidrag på minimum 50 kr. er desuden med til at gøre det muligt for foreningen også i 2010 at modtage ca. 100.000 kr. i driftsstøtte fra Tips- og lottomidlerne – for at kunne søge støtte skal vi modtage et større antal gavebidrag.

Hvis du vil støtte os med et gavebidrag, kan du se hvordan ved at gå ind på foreningens hjemmeside under Gavebidrag.