Havenyt uge 47, 2009

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Vi må nok erkende, at havesæsonen er ved at synge på sidste vers, og at lysten til havearbejde ikke er så stor som i den lune sommertid. Men når solen skinner ind mellem regn og rusk, så vågner havelysten alligevel. Lige nu er det dejligt lunt set i forhold til årstiden. Dagtemperaturer over 10° C er usædvanligt midt i november, og nætterne er også lune. Og der er stadig gøremål derude, såsom at få revet bladene væk fra plænen og få beskyttet sarte planter. Det er også stadig plantetid for de løvfældende træer og buske samt barrodede roser, og den lune jord giver mulighed for at planterne kan nå at danne nye fine rødder.

Ellers er turen ud i haven oftest for at hente porrer, kål, rodfrugter, en kvist timian eller en dusk persille til aftensmaden. Og det er ved at være en halvmørk beskæftigelse, hvis man skal derud efter arbejdstid. Men det er til gengæld en dejlig fornemmelse selv ved lommelygtens skær at hive friske porrer op og hente helt friske gulerødder. Men man kan også vælge at samle et nærlager tæt ved køkkendøren til nogle dage af gangen, eller de kan vaskes og lægges i køleskabet.

Mizuna

Efterårssolen når netop ned og giver rækken med mizuna lidt sol. Mizuna trives godt i efterårets våde jord og giver nogle tynde sprøde stængler og blade til salatskålen. Foto: Karna Maj

De nøgne træers tid

De nøgne grenes tid er kommet. De fleste træer har nu mistet sine blade, og resten er hastigt på vej ned. I skoven kan man opleve et helt fantastisk bladfald – luften er fuld af de sidste blade, som hvirvler ned.

Haven bliver åben og lidt trist, når de brune, gule og rødlige blade forsvinder. Men nøgne træer har karakter, og de er smukke i sig selv, og det er faktisk det flotteste i haven i vinterhalvåret.

Det kan næsten være et chok, når bladene falder, hvis man har beskåret sine træer, så de ikke er så pæne uden løv. Og det giver anledning til at overveje, om man alligevel skal fælde de for grimme træer og plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til i haven. Nogle træer har man mulighed at styne og på den måde holde en lille krone. Styning skal først udføres lige efter nytår, og det kræver omhyggelig beskæring hver vinter.

De fleste store træer får dog lov til at stå, for vi er bange for de store forandringer, og store træer giver en tryg fornemmelse, især om vinteren. Hvis træerne er store og gamle og med begyndende råd, er der måske grund til at overveje, om man stadig kan føle sig tryg under dem, når vinterstormene sætter ind. Men det kan være svært at erkende, at det store træ, man holder af, måske er ved at blive farligt at have stående.

Riv bladene af græsplænen

Nu er næsten alle bladene faldet ned på jorden, og de ligger som et beskyttende lag jævnt fordelt ud over hele haven. Det er vigtigt, at bladene får lov til at ligge og beskytte jorden og dens liv mod frost, vind og slagregn.

Men græsplænen har sin egen pels og behøver ingen bladdække. Faktisk skal bladene væk, for græsset skal have lys og luft for at komme gennem vinteren med livet i behold. Er græsplanterne dækket af blade, visner de væk. Og selvom de kun er delvis dækket, er de i vinterens løb udsat for svampeangreb. Bladdække kombineret med snedække giver risiko for bl.a. angreb af sneskimmel. Det så man tydeligt i mange plæner for et par år siden.

Blade på græsplænen

Her er græsplænen næsten dækket af blade og nedfaldne æbler. Begge dele bør fjernes fra græsset. Foto: Karna Maj

Derfor skal bladene rives af græsplænen nu. De kan enten lægges ud som dække andre steder, f.eks. i køkkenhaven som dække over rodfrugter og porrer, så de er lettere at få op, i et rhododendronbed eller under træer og buske. Har man slået krukkeplanter ned i jorden, enten udenfor eller i drivhuset, gør et bladdække også gavn her.

Skurvangrebne blade og frugter skal samles sammen for at begrænse smitten til næste år. Er de slemt angrebne kan man overveje at fjerne dem helt fra haven. Ellers skal de placeres et sted, hvor de kan omsættes inden forår, f.eks. i køkkenhaven i et ikke for tykt lag nederst i vinterdækket. Bladene kan også kommes i sække og bruges til at komme imellem køkkenaffaldet i en lukket kompostbeholder, hvor ormene omsætter dem.

Vintergrønsagerne kan hentes i haven

Porrer i lange grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente lige netop det antal porrer, som man lige skal bruge til aftensmaden. Måske er det kun en eller to til en portion suppe eller i en salat. Og netop den mulighed gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver. Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor.

Kål er der ikke så meget plads til i de danske køkkenhaver, og det er jo forståeligt, at det er dem, man fravælger, da de er billige at købe i forhold til, at de er lidt besværlige at dyrke. Mange haveejere oplever det også lidt deprimerende, at de flotte kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store nye lækre blade, og de små rosenkålshoveder vokser støt i størrelsen. Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået mange kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at få brugt de fleste hoveder, inden det for alvor bliver vinter – det kræver lidt vovemod at lade dem stå derude i stedet for at lægge dem ind et køligt og frostfrit sted.

Et let dække har indtil nu været nok til, at man har kunnet lade rodfrugterne blive i jorden og dermed have mulighed for stadig at hente alle rodfrugterne direkte ude i jorden. Gulerødderne er blevet ekstra store her i efteråret, men de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne vokset helt indtil nu. Ikke mindst knoldselleri, men også pastinak og persillerod.

Rosenkål i november

Rosenkålens kølige farver mod de gyldne efterårsfarver. Rosenkålene vokser stadig i størrelse. Foto: Karna Maj

Jordskokker

Jordskokkerne er nu ved at visne ned i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum.

Jordskok giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige højt udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set ud fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.

Porrerust er blevet almindelig i haver

Porrer er dejlige, men i mange haver står porrerne nu med visne og grimme yderblade. For 20 år siden så man stort set aldrig rustangreb på porrer i de danske køkkenhaver. Men den er langsomt dukket op i flere og flere køkkenhaver i årenes løb.

Den viser sig i august, hvor de flotte grønne porrer, der står og strutter af vækst og frodighed pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven. Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i haver.

Porrerust kalder vi det ofte, når det er porrer, der er angrebet. Egentlig er både rust på løg og porrer løgrust, men man mener at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. I praksis ser det ikke ud til, at rust på porrer smitter de forskellige løg – og omvendt. Læs mere om rustsvampe i artiklen Løg- og porrerust og om, hvordan man kan forsøge at forebygge at smitten overføres til næste års porrer.

Spinat og spinatbede i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser noget slidt og ussel ud i bladene af frost og vindslidtage, så skal man ikke gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt i år i november, at spinaten sætter små nye blade. Og ved lidt tålmodig plukken kan man finde friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Hvis vi skal til at have nogenlunde lune efterår i fremtiden, vil det være en god ide at så spinat mere aktivt til efterårsbrug. Måske er det her, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er jo masser af ledig jord i august til formålet, og i efteråret er der mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.

Det er i øvrigt en god ide at lade spinatrækken stå. Ofte overvintrer den og sætter små fine blade i foråret.

Spinatbede dyrkes for bladenes skyld, og de kan bruges spinat, men det er en bladbede, og smager som denne. I modsætning til de »normale« bladbeder, hvor det både er de tykke stængler og blade, som man spiser, så har spinatbeden kun tynde stængler, og den dyrkes for de friskgrønne blades skyld. Spinatbede tåler mere frost end både spinat og bladbeder, og den vil som regel overvintre og sætte nogle små nye fine blade, inden den går i stok 2. år.

Spinatbede kan man så allerede i foråret, men til efterårsbrug er det tidligt nok at så den sidst i juli til først i august. Og får den lov til at sætte frø, selvsår den villigt og spirer frem sidst på sommeren.

Spændende vintergrønne haver

Hvis man synes at haven begynder at se lidt nøgen ud her i november, så skal man måske en tur ud og se på andres haver og hvilke muligheder, der er for at få haven til at blive mere hyggelig her om vinteren. Kig efter haver med spændende træer og buske, stedsegrønne indslag og masser af fugle. Har man fået øje på et bestemt træ eller busk i en have, kan man også godt tillade sig ringe på og spørge om navnet. Måske blive man inviteret på en haverundtur ad den vej, engagerede havefolk vil ofte gerne vise deres have frem.

Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en plante af samme art, som man har set inde i en have, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er iøvrigt en god ide at plante sorter, som man kan se klarer sig godt i sit lokalområde.

Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til efter midten af april. Man kan jo evt. ønske sig et gavekort til jul til at købe planter for i foråret.

En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender ofte navnet på planterne.

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.

I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sen brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er en god ide at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, så biver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Tak for endnu flere gavebidrag til Havenyt.dk

Vi vil gerne sige tak for de mange gavebidrag, som er kommet i indsamlingens anden uge. Vi er nu næsten oppe på 20.000 kr og har nu passeret de 150 gavebidrag, vi skal have for at kunne søge tips- og lottomidler. Men vi vil selvfølgelig gerne have flere bidrag – de vil blive brugt til udvikling af Havenyt.dk.

Vi er lige nu ved at udvikle en ny version af forum, hvor man skal være oprettet som bruger for at kunne skrive og for at kunne lægge et billede ind i forbindelse med et forumindlæg. Det skulle gerne føre til en mere saglig og interessant debat på Havenyt.

Hvis du vil støtte os, så se mere om, hvordan du rent praktisk sender et gavebidrag_.

I november er solen helt afgørende for, hvordan vi oplever haven. Den kan få alle de gyldne farver til at gløde – dagen efter kan samme bed se gråt og kedeligt ud. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2009 > Havenyt uge 47, 2009

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider