Landskab og haver har lige nu et helt sart skær af lysegrønt. De fleste træer og buske er ved at springe ud. Birketræer, bøgetræer og pil står mange steder helt lysegrønne, mirabelletræer i hegn og haver står helt hvide mod en blå himmel.
I haverne er forsytiabuske og -hække helt gule, magnolierne er ved at springe ud, blodblommen med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser. Æble- og pæretræerenes knopper er lige nu i det stadie, hvor de lyser hvidligt og er ved at åbne sig. I blomsterbedene er det lilla blåpuder, gule gemserod, røde tulipaner, blå kærmindesøster og gule påskeliljer, som dominerer farvemæssigt. I den elegante og diskrete afdeling er det fuglemælk og perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner, man lægger mærke til.
Hyacinthoides italica hed tidligere Scilla italica – på dansk italiensk klokkescilla. Den har en helt speciel lysblå farve. Foto: Karna Maj
I køkkenhaven dukker de første aspargesskud op nu, hvor varmen kommer. Persillen sætter nye fine blade, og purløg og pibeløg er der masser af. Der kan høstes flotte røde rabarberstilke, og har man overvintrede spinat, kan man høste de første blade, mens den nysåede står som kimplanter. Der er også friske grønne blade af havesyre, skvalderkål og vårsalat.
Frodigheden er alle vegne i haven her ved indgangen til maj måned, og det er dejligt efter en ellers kold april, hvor planterne spirede og voksede langsomt. Dog ikke skvalderkål og mælkebøtter, som står næsten overfrodigt og venter på en kærlig indsats.
Maj er den dejligste havemåned – man kan kun blive i godt humør, når det hele spirer og gror. Der skal pottes om, og nye frø skal puttes i potter, hvis man vil forkultivere majs, tomatillo, græskar, squash og drueagurker til udplantning sidst i maj. Og der skal sås både grønsager og sommerblomster ude i haven. Det er bare ærgerligt, at bededagsferien ser lidt kold, våd og blæsende ud – lad os håbe vejrprofeterne tager fejl, selv om vi godt kan bruge lidt mere regn.
Æbleknopperne står helt hvidlige lige inden de åbner sig. Foto: Karna Maj
Jordtemperaturen er i følge Planteinfo.dk her først på ugen fra 6,9° C i Nordsjælland til 9° C i Sønderjylland, og den er stigende. Prognosen for 1. maj siger fra 8° i Vestjylland til 9,9° C på Lolland. Det betyder at jorden nu også er varm nok til at så rodfrugter og ærter. Og græsset vil komme i god vækst. Desværre bliver luften lidt køligere sidst på ugen.
Planter tager skade, hvis de mangler vand, og april har været tør. Heldigvis kommer der regn i denne uge – hvor meget er usikkert. Godt etablerede planter med rødder i dybden mangler ikke vand. Det gør nyplantede træer, buske og stauder, som endnu ikke har fået etableret et nyt og godt rodsystem, derimod hurtigt. Det gælder også træer og buske plantet i efteråret.
Der er også en del planter, som ikke har rødder ret dybt i jorden. Det gælder bl.a. jordbær, som lige nu ovenikøbet vokser kraftigt til med nye blade og blomster. Her kan det være nødvendigt at vande. Asparges kvitterer med flere skud, hvis de ikke mangler vand, men først når varmen også kommer.
De tidlige kartofler vokser meget lige nu, og de har måske brugt meget af det vand, der er til rådighed. Her kan det også være en god ide at tjekke jordens vandindhold, især hvis de har været eller stadig er under plast.
Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod, som ikke mister i kvalietet, selvom de sætter ny top. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.
Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken.
Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første aspargesbundter fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg.
Varme og væde skal der til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.
Det kan godt betale sig at så en række spinat i efteråret – her kan man begynde at høste blade, mens de forårssåede kun er små kimplanter. Foto: Karna Maj
Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler til pinse, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og dækker dem til, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage.
Hvis man har salat og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang sidst på ugen, hvor der loves køligt og regnfuldt vejr. Man kan benytte de lune dage først på ugen til at afhærde planterne. Eller man kan plante ud under fiberdug.
Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Men det er et spil i lotteriet – maj kan også blive kold og våd.
Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at have egne udplantningsplanter klar til midt i maj.
Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det er en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås.
Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte.
Salatplanter klar til at plante ud på friland. Foto: Karna Maj
Der er masser af fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i overfladen. Hvis ikke den er fugtig nok i sig selv, så vander man i sårillen.
Det er en god ide i den kommende uge at få sået persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder, da jordtemperaturen stiger til over 8° C, og der loves regn sidst på ugen. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig bedre kvalitetsmæssigt til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.
Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis man ikke har fået regn nok, og så håbe på regn i løbet af spiringsperioden.
Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.
Jorden skal helst være letsmuldrende og fin ved såning af gulerødder og persillerødder. Her er blandet lidt grus i bedet inden såning af sommergulerødder for at lette en stiv lerjord. Foto: Karna Maj
Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.
Jorden er dejlig lun i forhold til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.
Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.
Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske små skud. Mus kan også finde ærterækken og æde sig hen gennem rækken.
Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker. Eller gå på opdagelse i frøfirmaernes mange, mange arter og sorter af sommerblomster- find links til dem i vores forhandlerguide
Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes.
Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.
Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.
Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre
Det er næsten umuligt at gå forbi stativerne med sommerblomster uden at købe noget. Spansk margurit er en af de populære sommmerblomster til vore krukker. Og foreløbig kan den jo pynte i drivhuset. Foto: Karna Maj
Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.
Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.
Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.
Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.
Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås som squash.
Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.
Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.
Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.
Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.
Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.
Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.
Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror også bedst på friland, men skal bindes op.
Det indtil nu tørre forår er helt sikkert ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde.
Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.
Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.
Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.
Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet.
Det er nu ikke længere muligt at fornægte det – og naboerne har kunnet se det længe. Der er skvalderkål i hækken og de gule mælkebøtteblomster vil uundgåeligt afsløre enhver mælkebøtte i hele haven. Det gælder i større eller mindre grad de fleste danske haver, hvor tiden ofte ikke slår til at nå alle udkanter i haven.
Man kan vælge at sådan er det – men problemet bliver større år for år, hvis man intet gør. Skvalderkål vokser en meter til alle sider og rodsystemet bliver stadig mere kompakt med årene. Mælkebøttefrø spirer i alle bede i hele haven i stor stil, hvis først de kommer ud at flyve. Det er derfor en god ide at gå i klinch med begge dele – nu. Mælkebøtterne afslører sig selv, og det er i øjeblikket let at grave skvalderkål op og ryste jorden af rødderne.
Når man skal grave skvalderkål op, løsnes jorden over et større område med gravegreben, inden man begynder at indsamle rødderne. Er jorden helt kompakt af rødder hakker man stykket ud i store firkanter med en spade, inden man løsner med greb. Foto: Karna Maj
Plantefrø.dk er navnet på et nyt frøfirma på nettet, som satser på at sælge et foreløbig udvalg på 450 forskellige sorter af grønsager, krydderurter og grøngødningsplanter, og mange af sorterne ses normalt ikke i nordiske frøfirmaers sortimenter. Et tilsvarende sortiment af sommerblomster er på vej. Udvalget er stort for nogle af grønsagerne, f.eks. ikke mindre end 6 sorter af pastinak og 31 sorter af ærter, men kun tre tomatsorter foreløbig. Frøene er ikke økologiske.
Plantefrø.dk er en afdeling af firmaet Plant-Route, som også bl.a. også laver jordanalyser og udarbejder planer for køkkenhaver. Carsten Meier er direktør for Plant-Route og står bag Plantefrø.dk. Han er plantebiolog, opfinder og forsker, tidl. Københavns Universitet og hos Aresa A/S. Carsten Meier understreger, at frø ikke bare er frø, men at de har lagt et stort arbejde i at forsyne alle frøsorter med dyrkningsvejledninger. De er anlægsgartner, plantemolekylær biolog og plantebiokemi af baggrund. De er i gang med at opbygge en samling af artikler om dyrkning af køkkenhave og dyrkningsvejledninger på Plantefrø.dk.
Drømmehaven er lig med den sanselige og romantiske have i Laila Sølagers ny bog Vejen til din drømmehave, hvor forfatteren gennemgår, hvordan vi kan indrette vores have, så den bliver frodig, vækker minder, pirrer vore sanser og giver lyst til afslapning. Og samtidig skal den helst være nem og passe. Det er ikke en bog, hvor man får færdige løsninger, men en guide til at ideudvikle og arbejde med planter og materialer, skabe linjer og kontraster. Forfatteren mener, at haven skal udvikle sig over år og med nye ideer, som gøres til virkelighed. Bogens drømmehave er en prydhave – der er kun få sider om den spiselige have. Bogen har nogle meget flotte og stemningsfulde fotos. Bogen er udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhof.
Laila Sølager er uddannet gartner og havearkitekt og har tegnet mange private haver. Hun skriver artikler til Haveselskabets blad Haven og har skrevet bogen Den Nemme Have og er medforfatter til Politikens Store Havebog.
Tulipaner skal også nydes i knop. Foto: Karna Maj
Hvilken fantastisk vækstkraft, når den grønne løgtop i al sin vælde bryder ud gennem den brune løgtop, og jorden skubbes væk for at give plads. Foto: Karna Maj
Blåpude lever helt op til sit navn, bortset fra at de oftest er i lilla nuancer. Foto: Karna Maj
Jordbærplanterne har et et øverligt rodsystem, så derfor er det vigtigt, at de ikke mangler vand nu, hvor de sætter nye blade og blomster. Foto: Karna Maj
Årets første grønne asparges. Foto: Karna Maj
Mælkebøtten ville sikkert være en værdsat staude, hvis ikke den spredte sig så eksplosivt med frø. Spæde blade, gerne bleget, kan bruges i salatskålen. Foto: Karna Maj
Lavendelens nye skud vokser nu på livet løs. Foto: Karna Maj
Perlehyacint med de friskgrønne blade kan vokse i næsten ubemærkethed under træer og buske lige indtil de blå blomster dukker frem. Foto: Karna Maj
Radiserne er på vej, og mon ikke der bliver et par enkelte røde radiser til ostemaden 1. maj? Foto: Karna Maj
Rødkålsplanterne vokser godt og når at blive til store pæne planter inden midten af maj. Foto: Karna Maj
Birketræerne er smukke med spæde grønne blade. Desværre producerer birketræer også pollen, som mange mennesker er allergiske overfor, og birkepollentallet er på vej op. Foto: Karna Maj
Denne dobbelte påskelilje dufter dejligt – det synes insekterne åbenbart også, for der er altid insekter i blomsterne. Foto: Karna Maj
Hvis man ikke har ryddet de gamle kålplanter endnu, kan man høste de friske nye stængler. De kan bruges i wok, men er også velsmagende friske lige fra planten, hvis man spiser de nyeste eller kun spiser »marven«. Her er det purpurkål. Foto: Karna Maj
Juleroser kan blive en besættelse, især at dyrke selvsåede, som har hver sit udtryk. Her en ny variation – måske mere overraskende end smuk. Foto: Karna Maj
Normalt selvsår salat ikke nævneværdigt, men den her mørkbladede salat dukkede frem i en tæt bestand af kimplanter her i april. En plante fik lov til at gå i frø sidste sommer. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at luge med forsigtighed i blomsterbedene. Her står de nydeligste persilleplanter, mens de såede i køkkenhaven endnu ikke er spiret frem. Så her er backup, hvis de såede ikke kommer tilfredsstillende. Foto: Karna Maj