Havenyt uge 19, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Midt i maj er en fortryllende årstid med masser af smukke blomstrende stauder og buske, og lige nu også med hvide blomstrende kirsebær-, blomme- og pæretræer, og æbletræerne står på spring med store knopper. Sammenfald af nattefrost og frugtræer med fuldt udsprungne blomster er en farlig cocktail og kan resultere i få eller ingen frugt. Men lad os lige nu nyde synet og håbe det bedste. I trækronerne har stære og mejser travlt med at samle larver og insekter til de småpippende unger i kasserne.

Kirsebærblomster

Surkirsebærblomster er yndige og lette, og et blomstrende surkirsebærtræ i skumringen er et smukt syn. Foto: Karna Maj

Som haveejer vil man gerne have planterne til at vokse meget og hurtigt. Det er ofte vores succeskriterie i haven, og derfor giver det anledning til mange frustrationer, når maj måned er kold og planterne vokser langsomt. Fra midt på ugen ser det ud til, at vi slipper for mere nattefrost – lige nu i hvert fald. Følg med i vejrudsitgten, den ændrer sig næsten dagligt i øjeblikket.

En kold maj måned – det sker desværre

Maj har indtil nu været kold i år, og den situation har vi med års mellemrum, og de erfarne haveejere, som har prøvet det før, ved, at når først varmen kommer, så eksploderer væksten, og snart er planterne næsten lige så store som i et »normalt« forår.

Men selvfølgelig fokuserer vi lige nu på alt det, der ikke trives i kulden. Tomaterne, som skal beskyttes om natten eller tages ind, kartoflerne, som skal dækkes ved udsigt til nattefrost, persillerødderne, som er mange uger om at spire, aspargsene, som vokser uendelig langsomt. Midt i alle frustrationerne er det en god ide at gå ud og se på lalt det, som trives i kulden: Løgene står i frodige grønne rækker, kålene er store, flotte og udplantningsklare, kartoflerne vokser fint, spinaten stortrives, persille og purløg smager himmelsk, dilden og korianderen vokser, både den såede og selvsåede. Der er flere rabarber, end man kan nå at spise.

Skalotteløg

Skalotteløg vokser godt i et køligt forår – man kan blive helt glad af så megen grøn frodighed. Foto: Karna Maj

I blomsterbedene har vi kunnet nyde forårsløgblomsterne i lang tid. Der står stadig enkelte gule påskeliljer, blå perlehyacinter og tidlige tulipaner, og vi har stadig de sene tulipaner og klokkescilla til gode. Gæsplænen vokser ikke overvældende, men så skal den heller ikke slås. Men især ved græsplænen er det svært at tænke positivt, når græsfrøene ikke spirer hurtigt og kvikt de steder, hvor man har sået nye frø på de bare pletter efter sneskimmel og vinterslidtage.

Jordtemperaturen bliver ved med at ligge omkring de 8° C. Først på ugen er laveste temperatur i Vestjylland med 7,6° og højeste i Nordjylland med 9,4°, og den vil ikke stige i den kommende uge, prognosen siger faktisk faldende. Så det har lange udsigter, inden der på friland kan sås majs, som skal have min. 12° C og bønner, som skal have minimum 14° C. Begge dele kan med fordel forkultiveres i drivhuset. Det samme gælder squash, græskar og agurker.

Kartoflerne er godt på vej

Karrtoflerne står allerede højt i nogle haver – hvis de har overlevet nattefrosten, mens de i andre først er på vej op nu. Nye kartofler til Kristi Himmelfartsferien er der dog næppe i ret mange haver, men tidligt satte kartofler under plast er ved at vise spæde knopper, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder.

Netop størrelsen som hasselnødder fortæller, at det er nu, at kartoflerne har brug for vand, hvis de skal udvikles maksimalt og hurtigt vokse til. De fleste steder er der kommet masser af vand ovenfra, men hold alligevel øje med fugtighedsniveauet.

Kartoffel på størrelse med hassenød.

En lille ny kartoffel – den er lidt større end hasselnødderne. Når kartoflerne har den størrelse, er vandmangel kritisk og vil resultere i mindre udbytte. Foto: Karna Maj

Der er dog en ting, som hurtigt kan sætte en stopper for drømme om tidlige nye kartofler, og det er nattefrost. Så hold øje med vejrudsigten – først på ugen er der stadig risiko for nattefrost. Men fortvivl ikke, man kan gøre flere ting for at redde dem. Hvis kartoflerne kun lige er kommet op, så hyp godt med jord op omkring dem ved udsigt til risiko for frost.

Kartoffeltoppen kan godt tåle at fryse, men solens stråler svider bladene, hvis de er frosne. Derfor kan de værste frostskader undgås ved at dække planterne mod solen, til de er tøet op, f.eks. med to lag fiberdug eller aviser. Aviser kan kun bruges, hvis det er vindstille både om natten og om morgenen. Ved let frost kan man, inden solen står op, tø dem op ved at overbruse dem med vand. Men det skal være, inden solen når at skinne på dem, så det kræver en tidligt oppe-indsats. I øvrigt vil de skyde igen, hvis man er så uheldig, at de fryser helt ned. Men det ville være rigtigt ærgerligt – nye kartofler er noget af det, vi glæder os allermest til…

Lad os håbe at det her bliver ved teorien, men det er godt at have den parat, hvis det pludselig bliver aktuelt.

Plast og fiberdug i haven

Det pynter ikke i en grøn forårshave, men både plast og fiberdug gør nytte. Både som dække mod nattefrost og som her brugt til at give skygge, når solen pludselig dukker frem dagen efter udplantning af store kålplanter – stik mod vejrudsigten. Den hvide plast er bedst til det formål. Foto: Karna Maj

Drivhuset og kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at sætte knopper. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. Mange har måske satset og plantet dem ud i drivhusjorden eller plantesække allerede først i maj, og de har givet haft det for koldt i sidste uge, hvor der var dage med kun 6° varme og ingen solopvarmning.

Hovedreglen er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset sidst på ugen eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Også i sidste halvdel af maj kan der forekomme nattefrost de fleste steder i landet.

Så længe planterne stadig er i potter, kan de tages ind ved udsigt til for kolde nætter. Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. De må ikke stå i en for lille potte og vente på udplantning, så går de i vækststandsning. Hvis man har mange planter og ingen mulighed for at tage dem ind ved udsigt til kolde nætter, så må man lave en isolerende overdækning eller varme op.

tomater i potter

Tomater kan fint stå i potter et stykke tid endnu, hvis potten er stor nok og planten passes med gødning. Hvis man potter om i større potte, kan man ikke plante ud, førend rødderne har gennemvokset potten, da potteklumpen ellers risikerer at brække i stykker og rødderne ødelægges. Foto: Karna Maj

Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne. Man kan etablere et dække, så man udnytter at varmen i jorden kommer op omkring planten, men ikke stråler videre ud i verdensrummet. Er planten ikke så stor, kan en omvendt spand bruges. Ellers må man etablere et dække med f.eks. to lag fiberdug. En elradiator eller varmeblæser med termostat er også en udmærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt. Det er plantens størrelse, som er det afgørende, ikke et nøjagtigt antal knopper – en grov huskeregel siger, at man mindst skal fjerne 7 knopper på storfrugtede sorter.

Plante nu eller vente?

Hvis man har kål-, salat- og løgplanter, som er klar til at blive plantet ud, så skal man ud fra vejrudsigten udse sig et par dage med godt plantevejr, hvis de skal plantes ud fra bakker eller kasser, så deres rodsystem lider skade. Planter i potter tåler bedre udplantning under mindre ideelle forhold, hvis de passes med vand.

Det ideelle plantevejr er overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter. Jo bedre afhærdede planterne er, jo bedre klarer de udplantningen. Hvis man kun har nogle få rækker med kål, kan man vælge at plante ud under vækstbuer med fiberdug over for at give læ. Man kan også give skygge, men her skal der to lag fiberdug over de første dage.

Se mere om afhærdning og plantetips i Ugens Havenyt uge 19.

Udplantningsplanter

Det er vigtigt, at planterne har stået nogle dage udenfor og vænnet sig til udeklimaet, førend de plantes ud på friland. Foto: Karna Maj

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som skal sås i sidste halvdel i maj til allerførst i juni med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre til overdækning i sommerperioden. Det er især velegnet til kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger. Erantis er ved at få modne frø og visner derpå ned.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Pinselilje

Pinseliljerne skal ligesom de andre forårsløgblomster visne ned, inden toppen fjernes, hvis man vil være sikker på blomster til næste år. Foto: Karna Maj

Ukrudtet vrimler op

Når jorden er tør, ser man ikke ukrudtet så meget. Men mængden af ukrudt, der spirer frem her i løbet af maj, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne med bar jord.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde efter en gang regn. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, da vore kulturplanter tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke helt varm nok til, at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene hyppes et par gange, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ved med kultivator, skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte.

Man kunne måske have håbet, at vinteren havde ødelagt kartoflerne i jorden. Det viser sig nu, at det var et naivt håb, der kommer masser af kartoffelukrudt i år. Og egentlig vidste vi jo godt, at snedækket isolerede, så der kun var frost lidt ned.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da et udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Ny bog: Sommerfuglene i Danmark

Sommerfuglene i Danmark er en fin opslagsbog om de ca. 150 sommerfuglearter, som vi kan træffe i have og natur. Her er også medtaget arter, som ikke længere findes i Danmark, eller som kun træffes som strejfere. Forfatter til bogen er Lars Trolle, som er insektekspert og har naturprogrammer på TV2 Bornholm. Birgitte Rubæk har forsynet bogen med nogle meget flotte tegninger af sommerfuglene og deres foretrukne fødeplanter. Dette er 3. udgave af bogen, som i de to tidligere udgaver havde titlen Gads Håndbog om sommerfugle. Den er nu udgivet på Gyldendal.

Ny bog: Byg-selv-projekter til haven

Har du lyst til at gå i gang med sav, hammer, boremaskine osv. og lave hegn, låger, borde, altankasser, plantebord, badebro, skateboardrampe, havebruser, bænke, udekøkkener, fuglekasser osv. til haven? Hvis du har brug for ideer, gode tegninger og vejledninger, så kan du finde det i en ny bog med titlen Byg-selv-projekter til haven. Den er skrevet af Anne og Anders Jeppsson og Hans-Ove Ohlsson. Som navnene antyder, er den oversat fra svensk, men stilmæssigt passer de ialt 65 byggeprojekter fint til danske haver. Projekterne har forskellig sværhedsgrad, men der er detaljerede byggevejledninger. Det er også et afsnit om materialer og overfladebehandlinger. I valg af træsort kan det dog undre, at holdbare træsorter som robinie, thuja og eg ikke omtales, men der er omtale af en række træsorter fra Sydamerika.

Bestil Ugens Havenyt som nyhedsbrev

Du kan bestille et nyhedsbrev med en kort oversigt over emnerne i Ugens Havenyt og en oversigt over nye artikler, svar og arrangementer. Det er gratis at modtage det. Hvis du kender nye haveejere, så send dem en mail og fortæl om muligheden.

Æbleknopper

Æbletræerne blomstrer senere end blomme, kirsebær og pære – endnu står de kun i knop, og blomstringen bliver i år væsentlig senere end i de sidste par år. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 19, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider