Havenyt uge 2, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Haven vil ikke tø op foreløbig, selv om der lokalt kan komme plusgrader om dagen – vi har virkelig fået vinter i år. Den hvide have er mange steder ikke så fin mere, den lette hvide nyfaldne sne er blevet lidt sammenfaldet, og fygesne kan være helt gullig af jordpartikler. Sneplovene har væltet store dynger af tung beskidt sne ind over fortove og måske endda helt ind i vore forhaver. Et lille ny lag sne er derfor velkomment, selv om de fleste sikkert synes, at de allerede har fået rigeligt for i år og drømmer om en grøn vinter og et tidligt forår.

Forhave i snefygning

Hvis man har forhave ud til en offentlig vej med snerydning, så er det ikke godt at vide, hvordan forhavens planter ser ud til foråret, hvis først sneploven begraver det hele med tungt, saltholdigt sne fra vejen. Foto: Karna Maj

De eneste, som aldrig får nok af sne og is er børnene. Og det er dejligt at tumle med dem i sneen, for de nyder hvert et sekund. Og en tur på isbelagte søer og vige er en oplevelse, som det måske varer mange år, før de får mulighed for igen. Forhåbentlig – for dybfrysningen af søer, hav og fjorde vil helt sikkert give os et senere forår end ellers – der skal enorme mængder af varme til for at tø alt det is op igen. Se billeder af issituationen

Børn leger på is

Sne og glat is giver mange sjove timer for børnene. Foto: Karna Maj

Som haveejere vil vi hellere tænke på forår – og det gør vi så i resten af nyhedsbrevet – eller næsten i hvert fald. Har man brug for tips til hvad skal overveje i forbindelse med den dybfrosne have, så se Ugens Havenyt uge 1.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Vi har brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene indenfor. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster, men de er for længst blevet ødelagt af vinterens barske klima, men der kommer blomster igen, når vejret bliver mildt. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på få dage.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, så er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster til det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af hyacinter billigt til salg, og de giver en fin duft i stuen. Andre år har vi kunnet plante nogle stykker ude i en krukke med potten, så de hurtigt har kunnet flyttes indendøre, hvis det blev frost. Men i år går det foreløbig ikke. Der er heller ingen mulighed for at grave erantis og vintergækker op til drivning, selv om vintergækkernes grågrønne skudspidser allerede i december afslørede, hvor de står.

Kan man begynde at forkultive?

Rigtige havenørder er allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver at man har investeret i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Så langt de fleste af os vælger at vente til sidst i februar med at så chili og de første sommerblomster, og til marts med tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Det er en klog beslutning, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordirnger og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

LED plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, skal man givet omkring LED plantelys og overveje det. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, ca. 50.000 timer, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt. Det er dog en ret ny teknik, og den lange levetid gælder for dioderne, men hvor længe holder blæseren, som skal holde dioderne tilpas afkølede for at sikre deres levetid? En 50 w skulle kunne dække minimum et planteareal på 2 × 2 m. Minuset til privat brug er, at lyset er rødligt og at der kommer en summen fra blæseren i armaturet. Man skal derfor nøje overveje, hvor man kan bruge det. Det er ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Rødligt plantelys

LED-plantelys er rødt, men ved tændt lys i rummet bliver det mindre domimerende. Foto: Anja Egeriis

Man kan købe LED armaturer i Danmark, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er LED plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle vælger sammensætningen i forhold til planteart, men de har jo også et helt drivhus med samme art.

LED armatur

LED-armatur med både røde og blå lysdioder. Foto: Anja Egeriis

I havemagasindet Havelivet.dk er der i vinternummeret 5/2009 en fin artikel om brug af LED plantelys i professionelle drivhuse.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer med denne nye type lys til planterne.

Hvis man vil søge på engelske sider, skal man søge efter: LED grow lights

Hvad skal der sås til foråret

Selv om man overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven. Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.

Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.

Planlæg køkkenhaven nu

Selv om chancen for at få et tidligt forår ser ud til at blive mindre jo længere frosten varer ved, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Men vinteren kan trække ud, så det er bedst ikke at få dem, førend det igen er plantevejr.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med arterne, så de samme arter ikke står samme sted hvert år. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, så er man første år helt fri for at tænke på sædskifte.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på – om overhovedet, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg.porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Spiretest

Gamle muffinsforme er fine til at så spireprøver i, men en almindelig tallerken kan også fint bruges. Spireprøverne overdækkes med wrap under spiringen. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 2, 2010

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider