Havenyt uge 21, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kastanjetræerne står med lys, æbletræerne er stadig hvide af blomster og syrenerne er ved at springe ud, men det hele er senere, end det plejer at være. Og endnu en kølig uge er i vente, hvor temperaturen ikke når meget over 15° C om dagen, og i Midtjylland er der varsel om risiko for ned til frysepunktet natten til torsdag.

Æbleblomster

En overdådig blomstring på et Ingrid Marie æbletræ. Foto: Karna Maj

De kolde nætter betyder at jordtemperaturen falder ned omkring de 11° sidst på ugen – og vi er snart på vej ind i juni. Vi sukker efter sol, varme og sommer. Og der har været meget få solskinstimer i en stor del af Danmark i maj måned. På Sjælland har der indtil 24. maj kun været 90 solskinstimer mod normalt 217. I Nord- og Vestjylland har solen dog skinnet normalt.

Hvis man ser sig rundt i haven, så er vejret egentlig ikke et problem, for haven er grøn og frodig med masser af blomstrende træer, buske, stauder og løgblomster. I køkkenhaven er der masser af grønne planter. Det er sjældent at vejret har artet sig så perfekt til udplantning af kål og porrer, kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og asparges. Rodfrugterne står i sirlige rækker og snart kan man hente salat, dild, rucola og ny persille.

Salat med æbleblomstblade

Salatplanter med et drys æbleblomster – det er da smukt. Foto: Karna Maj

Drømmen om de eksotiske planter

Haven er grøn og frodig og dejlig – også i et køligt forår. Problemet er ikke, at planterne ikke trives, men at vi ønsker at dyrke planter, som egentlig ikke helt hører hjemme i et køligt klima som det danske. Og vi er for utålmodige med de planter, som nok kan gro her, men på friland først, når sommeren kommer. Vi forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem – og det resulterer i for store planter, før vejret tillader udplantning.

Vi anser desuden de varmekrævende planter for finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter, og det kan ikke engang det ny nordiske køkken og Noma lave om på. Vi vil hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, vi vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke. Og vi vil hellere have de farverige og eksotiske prydplanter, vi ser på ferier sydpå, end stauder, træer og buske, som er stabile og gode under danske forhold.

Kartofler og hestebønner

Kartofler og hestebønner vokser godt i det kølige majvejr. Foto: Karna Maj

Måske det her forår kan få os til at overveje, om vi skal dyrke mere af det driftssikre. En række varme somre har f.eks. fået os til at glemme, at majs er på nordgrænsen i Danmark, og at en kold og våd sommer kan resultere i få majskolber, og at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Lige nu er der i hvert fald kun ét at gøre: Beskytte de varmekrævende planter til de kan plantes ud på friland og håbe på en snarlig god varme sommer. Men meterologerne lover en køligere sommer i år end de foregående år.

Udplantning i fin fugtig jord

Jorden er dejlig fugtig, der er udsigt til nogle dage uden al for megen blæst, og der kommer lidt regn i ugens løb. Med andre ord det er godt plantevejr for alle de udplantningsplanter, som vokser godt i et køligt forår.

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer, så det er en god ide at gøre det, mens det er godt plantevejr. Jo tidligere der plantes, jo større kan afgrøderne også nå at blive.

Vent med at plante de varmekrævende arter ud

De mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri tåler ikke frost og kold jord. For de flestes vedkommende skal jordtemperaturen helst være 14° C – ligesom til såning af bønner. Det har den næsten været oppe på mange steder, men desværre falder den igen lidt i ugens løb. Luftens temperatur kommer kun op omkring de 15° C og helt ned til 5° om natten, nogle steder koldere, i Midtjylland måske ned til frysepunktet natten til torsdag. Det er derfor en god ide at se tiden lidt an med udplantningen af de kuldskære. Hvis planterne er store, så sæt dem ud til afhærdning om dagen og i drivhuset om natten. Det ser ud til at blive lidt varmere både dag og nat i weekenden.

Men varme er ikke alt, man skal også sørge for, at der ikke er for meget vind de første dage efter udplantning, især når det gælder tomatplanter. Men også squash og græskar kan tage skade af blæst, og det er derfor en god ide med en vindafskærmning den første uges tid, f.eks. en ring af den øverste halvdel af en stor urtepotte eller spand. Græskarplanter kan man stabilisere mod at blive blæst rundt af vinden ved at lægge halm rundt om planten.

Majsplanter, som er godt afhærdede, kan man dog overveje at plante ud nu, hvis man tror, at risikoen for nattefrost er ovre i haven.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Lige nu er det er godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren.

Jorden er ikke helt varm nok til bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 13° C først på ugen, men de kolde nætter får den til at falde til 10–12° C. Det er lidt for koldt til at bønnerne spirer hurtigt og godt, så derfor skal man vente med at så. Hvis man vil forsøge med et lille hold tidlige bønner, så dæk jorden med fiberdug, det øger jordtemperaturen med de nødvendige 1–2°.

Det er desuden en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, når jorden er til den kolde eller tørre side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose, til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Det er vigtigt at planlægge til såning i en lun periode med sol.

Tomater i drivhuset

Vi er ved at nå sommermåneden juni, og planterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, så de har optimale forhold, når de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder kan holde sig over de kritiske 8° C i drivhuset. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Udplantning af agurker og meloner er problematisk

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Indtil det er varmt nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, men de har stadig fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud, eller stiklingeformere et antal af dem.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, finder man dem næppe i almindelige planteskoler, men skal ud i specialplanteskoler. Det letteste er dog selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Eller man kan tigge nogle stiklinger hos venner og bekendte.

Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ. Men lige nu er det bedst at lade krukkerne med basilikum stå i drivhuset lidt endnu.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge påskeliljernes blade ned som en slags grønt jorddække og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogles skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Hornviol og spansk margurit

Det kolde vejr i maj har betydet at stedmoderblomster og hornvioler stadig står rigtig flotte i krukkerne. Her er der foreløbig kun plantet et par spanske marguritter i. Foto: Karna Maj

Kulør for alle pengene eller farveharmoni

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april. Har man sat kartofler allerede midt i marts eller forkultiveret inde og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne ved at være så store, så man kan hente til de første kartoffelmadder eller til en hel middag.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed. Til græskar høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Ny kartofler til pinse

Kartoffelsorten Sofia er tidlig – her gravet op 23. maj, men stadig kun store nok til lidt hyggespisning. De er sat under plast 15. marts og dyrket under drivtunnel. Foto: Karna Maj

Kartofler med sortbenssyge

Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel. I øjeblikket er det dog alt for koldt til, at kartoffelskimmel trives.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Havefestival i en hel uge

Haveselskabet har i år arrangeret en Havefestival fra lørdag den 29. maj til søndag 6. juni 2010. I Havefestivalen deltager 400 private haver over hele landet, som åbner havelågen for besøgene. Alle er velkomne til at besøge de åbne haver, som er meget forskellige, lige fra romantiske bondegårdshaver til nyanlagte parcelhushaver. Ideen med Havefestivalen er at give ideer og inspiration videre fra haveejer til haveejer.

Hjælp til naboer, hvor der sprøjtes ind til haver

Når det konventionelle landbrug sprøjter deres marker, påvirkes et ukendt, men formentlig stort antal private haveejere. Sprøjtningen med giftstoffer skaber utryghed, fordi den indebærer en risiko for at opleve akutte gener, synlige skader og ukendte langsigtede virkninger. Alene frygten for virkningerne er nok.

Mens vi venter på en lovgivning, der kan stramme op på reglerne for sprøjtning, har Landsforeningen Praktisk Økologi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Plums Økologifond og Danmarks Aktive Forbrugere, udarbejdet et nabobrev, som skal hjælpe naboer til en konkret og konstruktiv dialog.

Nabostridigheder er noget, de fleste ønsker at undgå for enhver pris. Og da det nemt kan virke provokerende at henvende sig med det formål at få vished for, at sprøjtning ikke påvirker »over hegnet«, er det initiativtagernes klare hensigt at imødekomme behovet for at få en håndsrækning til at kontakte naboen. I Landsforeningen Praktisk Økologi får vi en del henvendelser, når skaden er sket. Og vi håber med brevet, at vi kan medvirke til at reducere gener ved naboskabet og samtidig forebygge konflikter.

Hvis du gerne vil se og evt. bruge brevet til nabolandmanden, kan du finde det her: Nabobrev om sprøjtning.

Se også artikler om sprøjtning og sprøjteskader.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 21, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider