Havenyt uge 22, 2010

Sommeren kommer i denne uge, hvor træer og buske er allergrønnest og frodige, og det passer som altid med at syrener, kastanjer og hvid- og rødtjørn blomstrer. I staudebedet er der store røde bonderoser med tunge hoveder, flotte iris, graciøse porcelænsblomster side om side med blodrød storkenæb.

I køkkenhaven kan man høste den første sprøde salat og dild. Derimod er der nok ikke så mange, som har nydt de første karfofler fra haven endnu, men spændende er det, om der når at blive en lille grydefuld til Grundlovsdag. Asparges har der været i nogle uger, men de har vokset meget langsomt i kulden. Den første ny persille er der også nogle uger til, mens bladene på de gamle planter bliver mere og mere grove og uinteressante til at andet end at fylde i en kylling til grydestegning. Jordbærrene blomstrer og sætter lige nu grønne bær, som hastigt vokser i størrelse, me der er et par uger til de første røde jordbær.

Det er tid til at fylde de sidste krukker og kasser med masser af de dejlige sommerblomster, som først trives rigtig godt, når sommervarmen kommer for alvor. På friland er en del løgblomsters blade ved at blive bløde og blege, så de enten kan skæres af eller lægges i bunden af bedet. Det giver plads til udplantning af endnu flere sommerblomster. Forhåbentlig har man dem stående klar til udplantning, for det er nu et mere begrænset udbud af sommerblomster i butikkerne end midt i maj. Indtil sommerblomsterne overtager føringen, er der heldigvis masser af frodige junistauder i en sand farveeksplosion her først i juni.

Masser af vand – eller mangel herpå

Ser man på tørkeindekset på DMI, så er Danmark lige nu delt i to dele. Der masser af vand i jorden i den sydøstlige og centrale del af landet, mens der længst mod nord og vest er forøget risiko for tørke. I den sydøstlige del er det lige før, jorden er mere vådt end godt er, hvis man har lerjord og gerne vil plante, da den våde fede ler klistrer til graveskovl og støvler. Men det er langt fra den vådeste maj – den havde vi i 1983 med 138 mm regn.

Er jorden til den tørre side i haven, skal man derimod overveje, om kartofler, løg og jordbær har vand nok, for det er katastrofalt for udbyttets størrelse, hvis de mangler vand de kommende uger. Jordbær og løg har desuden ringe roddybde, så de skal vandes, hvis jorden ikke er fugtig i de øverste 15–20 cm jord. De fleste steder i landet er der dog rigeligt med vand til alle afgrøder i øjeblikket.

Jordtemperaturen stadig for lav

Så længe nattemperaturen er under 10° C, har jordtemperaturen svært ved at komme over 12–13° C. Prognosen for jordtemperatur for 5. juni er fra 11,6° til 13,1°, afhængig af, hvor man bor i landet. Følg udviklingen på Planteinfo.dk.

Udplantningen kører i sidste fase

Det regnfulde vejr har været rigtig godt til at plante de sidste udplantningsplanter ud i. Alle hovedkål, løg, porrer og selleri skal være plantet her inden Grundlovsdag. Sommerkål kan man dog godt nå at udplante helt frem til sankthans, f.eks. i bedet, hvor man høster kartofler og den første salat. Men det kræver at de sås nu i potter eller kasser, så de når at få en nogenlunde størrelse.

Der er måske ikke så sommerlige temperaturer, som man kunne ønske sig, specielt kniber det med nattemperaturerne, især i Jylland, hvor man mange steder vil have ned til 5° C i denne uge, mens det i den østlige del bliver lidt lunere om natten. Om man skal plante de mere varmekrævende som squash, græskar, majs og tomat ud nu, må afhænge af en konkret vurdering i den enkelte have.

Inden udplantning skal planterne hærdes først, og de må ikke plantes, når det er alt for blæsende på udplantningsstedet. Ude i køkkenhaven kan man evt. plante tomater, squash og græskar uder vækstbuer med fiberdug over den første tid – det giver lidt højere jordtemperatur og er mere vindbeskyttet sted.

Hvis jorden er godt fugtig efter regn, er der ikke brug for at vande andet end en lille snaps til hver enkelt plante lige efter udplantningen. Men lad være med at spare netop det. Det er vigtigt, at planterne med det samme får god rodkontakt med den omgivende jord, og det sker, når man lige giver et lille skvæt med vandkanden inde omkring selve planten Ellers er vanding mere af det onde end det gode, når jorden er rigtig godt fugtig. Lerjord er der ikke samme synk i som mere sandede jordtyper – på lerjord er risiko for at alle porrer i jorden fyldes med vand, så der opstår iltmangel.

Udplantning af tomater, majs, squash og selleri

I år har det været en god ide at forkultivere majs, græskar, sylteagurker og squash i drivhus eller mistbænk, da det har været køligt om natten på friland. De kan ligesom selleri ikke tåle den mindste smule frost, så hvis man bor et sted, hvor der er stor risiko for nattefrost, skal man selvfølgelig vente med at plante ud. Men ellers bør risikoen for nattefrost efterhånden være minimal.

Det gælder om at få planterne ud i jorden snarest,ikke mindst hvis de har udvokset potterne, de står i. Især majs tåler ikke at stå i venteposition i alt for små potter i lang tid. Vand rigtig grundigt i plantehullerne inden plantning, hvis jorden ikke er godt fugtig nedad. Det er vigtigt altid at vande jorden omkring planten til efter plantningen og kultivere jorden omkring planten, så fordampningen minimeres.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Man kan også prøve at så direkte, men som for bønner kan det være en god ide at forspire inden såning. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C.

Tomater skal helst have en lun jord og et sted med læ og sol for at trives godt på friland. Plant ud på lune dage, så overgangen til udelivet bliver mindre barsk. Hvis det kan lade sig gøre, er det bedst at beholde planterne i drivhuset, til nattemperaturen holder sig oppe omkring 10° C og jordtemperaturen er min. 14° C.

Vent med at så bønner på friland

Jordtemperaturen kommer heller ikke i denne uge op på 14° C, så indtil videre kan det ikke betale sig at forsøge at så bønner. De spirer så langsomt, at en stor del angribes af svampe og aldrig spirer frem. De bønner, som trods alt kommer op, har ingen vækstkraft i en for kold jord. Bønner kan man forkultivere inde i potter og så håbe på, at sommertemperaturerne er lige om hjørnet. Jordtemperaturen stiger først for alvor, når nattemperaturen komme op på min. 10° C.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det er dog en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, som lige nu er dejlig fugtig. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Nye kartofler – høst og vanding

Det er spændende, hvor mange der kan servere nye kartofler til Grundlovsdag i år. Du kan deltage i en afstemning herom på Havenyt.dk. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Man kan forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Ellers kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Det er meget vigtigt at kartoffelplanterne har vand nok nu, hvor de fleste kartofler er nået hasselnøddestørrelse. Mangler de vand på dette udviklingstrin, giver det et nedsat udbytte. Det er en dårlig ide at vente for længe med at vande.

Hvidløgstoppe er fine til at bruge i maden

Der er næsten altid nogle hvidløgsfed, som ikke bliver høstet, og de sender nye planter op i foråret. Ofte nænner vi ikke at fjerne dem, men det er en dårlig ide at have løg i et bed, hvor det ikke skal være efter sædskifteplanen. De er nu så store, at de kan bruges på samme måde som forårsløg, og selv om det er hvidløg, smager de efter en sautering på panden ikke ret meget af hvidløg, men har en dejlig løgsmag. De er fine til fyld i en omelet – og sauterer man et par snittede asparges med, bliver den endnu bedre.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Hiv ukrudt op i regnvåd jord

Når det er for vådt til at bearbejde jorden, men man alligevel gerne vil lave noget konstruktivt i haven, så kan man gå efter visse typer af flerårigt ukrudt. I en rigtig regnvåd jord er det let at trække f.eks. mælkebøtter op, endda uden bruge af mælkebøtterjern, og ofte kan man med et stædigt og langsomt træk hive hele roden med op. Dog kun under den forudsætning, at roden ikke er forgrenet.

Samme teknik er i øvrigt veleget, hvis man fortsat har skorzonerrod stående i haven. Her skal roden dog ikke til kompost, men spises. Godt nok blomstrer skorzonerrod med smukke gule kurvblomster, men spisekvaliteten er stadig i top.

Når jorden igen bliver lidt mindre våd, men stadig er dejlig fugtig, er det perfekt at grave skvalderkål og senegræs op med gravegreb. Der løsnes først et større område, og man kan derefter med greben let ryste store sammenhængende rodsystemer fri for jord og fjerne dem. Områder, hvor skvalderkålen har stået i flere år, har et for massivt rodsystem til denne metode. Her er man nødt til at stikke området ud i firkanter med spaden, inden opgravning med greb.

Hak, lug, skuf og kultiver

Det er vigtigt at tage ukrudtet i opløbet, og det gør men lettest ved at hakke, skuffe og kultivere mellem rækker og planter, mens ukrudtet er småt. Det tager næsten ingen tid at gå alle bede igennem på 90% af arealet med hakke, skuffejern og kultivator, når ukrudtet er småt. Det, der tager tid, er at luge ind omkring planterne. Det kan man gøre efter behov, dog mindst hver fjortende dag, da nogle enkelte ikke så store ukrudtsplanter ikke tager så meget næring, lys og vand. Det, der er vigtigst er, at man får taget de 90% af ukrudtet som helt små planter. Er ukrudtet først et helt tæppe i 10 cm højde eller mere, så skader det virkelig de planter, som vi har plantet eller sået.

Hvis man er i en tør periode, kan ukrudtet efterlades på stedet, da det hurtigt visner. Er det derimod en fugtig periode, så fjernes alt større ukrudt, så det ikke begynder at vokse igen. Omhakket ukrudt i kimbladestadiet kan også efterlades, selv om jorden er fugtig. Det meste vil ikke gro igen, og man kommer jo snart igen med hakken.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Ny bog: Kompendium om pomikultur

Cand. hort. Michael Brat har fået udgivet kompendiet Formning og vedligeholdelse af frugttræernes struktur på Pometet, Københavns Universitet, hvor han er ansat. Kompendiet er først og fremmest arbejdsbeskrivelser og er i følge forordet rettet mod den fagligt dygtige gartner, som har behov for praktisk vejledning i arbejdet med formning og vedligeholdelse af frugttræer. Desuden henvender bogen sig til konsulenter og frugtavlere. Bogen er holdt i fagsprog og hvis man forskrækkes over termer som fruktifikationsbeskæring, kortspore, frugtgren, kordon, så tilhører man ikke målgruppen. Men er man fascineret af frugttræer og beskæring, så vil man helt sikkert finde kompendiet i to bind interessant, men det er ikke let tilgængelig faglitteratur. Første del af selve kompendiet omfatter formning og vedligeholdelse af træets skelet og semiskelet, mens anden del omfatter fruktifikationsbeskæring. Anden del af kompendiet er en samling af skitser, der viser opbygning af træskeletter, både til espaliering og fritstående, samt beskæring. Kompendiet kan bestilles på Pometet

Den Økologiske Have leverer frø til 234 børnehaver i Århus

Århus Festuge har i samarbejde med Den Økologiske Have udsendt pakker med frø til kommunens børnehaver og opfordret dem til at anlægge køkkenhaver i børnehøjde. Sammen med byens bedste kokke skal børnene i Festugen forvandle grøntsagerne til børnevenlig gourmetmad.

234 århusianske daginstitutioner modtager i disse dage små frøblandinger med en opfordring om at anlægge køkkenhaver i børnehøjde. Frøene skal sås i næringsrig jord senest den 1. juni, og køkkenhaven skal passes og plejes frem til slutningen af august, hvor bedene vil bugne af høstklare Festugegrøntsager. Bag initiativet står Århus Festuge og Den Økologiske Have i Odder, der samtidig inviterer institutionerne til at deltage i Festugens madfestival Forsmag.

»Jeg er glad for, at børnene i Århus får nogle kvalitetsfrø til at kunne dyrke gode, økologiske råvarer«, siger Marie Christensen, leder i Den Økologiske Have. »Vores gartnere har valgt at udfordre børnene rent visuelt ved at vælge knaldrøde gulerødder, bønner med lilla prikker og stribede beder. Under selve Festugen leverer Den Økologiske Have iøvrigt råvarer til gourmetkokkene, som står i udekøkkenet overfor Musikhuset i Århus«