Havenyt uge 44, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Der er nye farveoplevelser hver eneste dag, både i haver, hegn og skove. Birketræerne lyser gult på dage med sol, og bladene daler langsomt ned. Jorden er efterhånden helt oversået med røde, gule og brune blade i haven og det ser flot ud mellem stauder med grønne blade. Det gælder om at nyde efterårets farver, for snart ligger alle blade på jorden, når det bliver blæsevejr fra midt på ugen. Det er også nu sidste chance for at se og vælge træer og buske ud fra deres efterårsfarver.

I denne uge er de fleste billeder af træer, buske og stauder fra et besøg i søndags i Peter Hansens botaniske have, hvor der var mange flotte efterårsfarver.

Hjerteformede blade i røde nuancer

Røde hjerteformede blade – men på lånt tid, det bliver blæsevejr i sidste halvdel af ugen. Foto: Karna Maj

Også hos stauder og grønsager er der farveoplevelser. Tag bare aspargesplanternes gule løv og røde bær, og hostaernes gule blade. Farverne er blevet speedet op af de lave nattemperaturer for et stykke tid siden. Har man haft nattefrost, får man også de flotteste efterårsfarver på træer og buske.

Til gengæld kan man de steder, hvor der ikke har været andet end let nattefrost stadig nyde synet af en del sommerblomster og her står georginerne også stadig og gløder i efterårssolen, mens man allerede i andre haver forlængst har taget dem op, tørret dem og lagt dem til opbevaring. Det viser bare at der er klimaforskelle i vores lille land.

Her ved indgangen til november skal man til at overveje, hvad man vil stille op med køkkenhavens vintergrønsager, da en del ikke tåler frost. Nogle skal dækkes forebyggende ved nattefrost, andre først ved udsigt til mere end let nattefrost. Og andre klarer vinteren uden problemer.

Rosenkål i november

Rosenkålene klarer fint vinteren på ude i haven, både de grønne og purpurfarvede. Hvis det vel at mærke er vinterhårdføre sorter. Foto: Karna Maj

I starten af november skal de sidste holdbare vinteræbler plukkes, og det er også tid at dække jorden med et vinterdække for at beskytte og forbedre jorden.

Plantetid for de barrodede i november

Her i november er det allerbedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er åbenbart slet ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år mere og mere til det lune forår, hvor det er dejligt lunt og lækkert at gå i haven, men træer og buske har bedst af at blive plantet i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter.

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede her i november, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Ambratræ

Der findes mange arter og sorter af træer og buske, som man måske aldrig har set. Her ambratræ, Liquidambar styraciflua ‘Golden Treasure’ i smukke høstfarver. Peter Hansens have. Foto: Karna Maj

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er nattefrost, men med plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Roser trives bedst i en god muldjord. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.

Hvilke grønsager tåler at blive stående ude i haven?

Inden frosten kommer for alvor, skal man lige tænke igennem, hvilke grønsager, der ikke tager skade af frost, men bare kan blive stående uden beskyttelse, og hvilke der bliver ødelagte, hvis man intet gør. I den forbindelse skal man også lige overveje, om man har spist resten i løbet af nogle uger, og derfor kan nøjes med at dække midlertidig mod lidt nattefrost, eller om der er store mængder, der skal beskyttes langt hen på vinteren.

Hvis der stadig er tomater i drivhuset, så pluk dem når de er lysorange og tag dem ind til eftermodning. Peber og chili kan stadig modne lidt i drivhuset, og de holder sig fint her, så længe der ikke kommer frost derinde.

Bladbeder er frodige og flotte her i efteråret. De tåler lidt frost, og hvis man ikke får spist dem, inden frosten sætter ind, kan de overdækkes ved hjælp af vækstbuer og et par lag fiberdug eller plast.

Bladbeder

Både de farverige sprøde stængler og de flotte grønne blade på bladbeder kan spises. Foto: Karna Maj

Pastinak, skorzonerrod og jordkokker er vinterhårdføre. Gulerødder, rødbeder, persillerødder og selleri kan man sikre mod de første rigtige frostnætter ved at dække lidt blade, halm eller lignende ind omkring rødderne, eller lægge et lag fiberdug over. Knudekål tåler også en del nattefrost. Se mere om opbevaring af rodfrugter til vinterbrug nedenfor.

Hovedkål tåler ikke mange graders frost, så her skal man overveje, om de skal tages op nu og lægges til opbevaring, eller man skal forsøge at ride den første periode med nattefrost af med dække med fiberdug. Kålene holder bedst friskhed og sprødhed på roden, og spidskål og savojkål kan kun opbevares i kort tid, mens vinterhvidkål og rødkål holder sig godt i mange måneder under kølige, frostfri forhold. Her må man vløbende vurdere risikoen i forhold til vejret de næste uger.

Sommerporrer tåler begrænset frost og vil antagelig ikke tage skade af lidt nattefrost, normalt klarer de kulden helt frem til der kommer dagsfrost eller hård nattefrost. Men igen vurder risikoen lokalt. Har man mange, kan man overveje at komme nogle i fryseren allerede nu. Vinterporrer kan fint tåle at stå ude hele vinteren.

Spinat tåler lidt frost, men her kan det også være en god ide at fryse det ned, som man ikke regner med at kunne spise de næste par uger. Dæk evt. fiberdug over resten.

Rodfrugter i vinterhalvåret

Rodfrugterne deler man traditionelt op i to kategorier: dem der kan blive stående ude på voksestedet hele vinteren og dem, der skal tages op.

Til de første hører pastinak, jordskok, havrerod og skorzonerrod, og det må bestemt tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Dette har dog den ulempe, at man i frostperioder ikke kan få fat i dem. Man skal derfor ved udsigt til frostperioder tage en beholdning op og lægge i sand, eller man skal dække dem som omtalt nedenfor.

Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost. Derfor skal de enten beskyttes mod frost på friland eller tages op og lægges i let fugtigt sand et frostfrit sted i et udhus, jordkælder eller jordkule. Man kan udskyde optagningstidspunktet ved at dække bedet med et lag blade. I mange mindre køkkenhaver kan man på den måde nå at bruge rødderne, inden det for alvor bliver frostvejr, hvilket godt kan vare mange uger endnu, hvis dette efterår og vinter følger mønsteret de forrige år.

Det er vigtigt at såre rodfrugter mindst muligt, hvis de på et tidspunkt skal tages op og skal opbevares. Derfor vrider man toppen af i stedet for at skære den af.

Rodfrugter

Hvis man ønsker at opbevare sine rodfrugter nedlagt i sand eller kule, skal de tages op inden det bliver vinter. De skal overfladetørre, og toppen skal vrides af, inden de lægges til opbevaring. Foto: Karna Maj

Gulerødder og persillerødder på friland under dække

De optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde. Professionelle gulerodsavlere opbevarer de optagne gulerødder ved 1° C og en tilpas fugtighed indtil salg. De forhold har haveejerne ikke. Det kan derfor for mange haveejere være en bedre ide at lade gulerødder og persillerødder stå i jorden og dække dem effektivt mod frost med minimum 25 cm dække med blade, halm eller ålegræs.

Selv efter mange dage med dagsfrost er jorden stadig ikke frossen under dækket, og man kan løbende hente friske rødder. Det kan dog være en god ide at tage en portion op, hvis der loves frost i længere tid, da det er kold fornøjelse at grave sig ned gennem sneen for at hente rodfrugter.

Rodfrugter dækket med halm på friland

Et godt tyk lag halm holdt på plads af fiberdug kan holde jorden frostfri, så rodfrugter som gulerod og persillerod kan blive siddende i jorden og høstes løbende hele vinteren. Foto: Karna Maj

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen perfekt. Har man ikke blade nok, kan halm og ålegræs også bruges. Men det er vigtigt, at dækket er godt fugtigt, så musene ikke opfatter det som en kombineret bolig og spisekammer. Fiberdug er derfor mere velegnet til at holde på dækket end plast.

Denne metode kan man også bruge til de andre frostfølsomme rødder. Rodfrugter med roden over jorden som selleri, kålroe, knudekål og rødbede er dog lidt problematiske. De skal enten dækkes med et endnu tykkere lag dække, eller de skal graves ned i en rende, så hele roden kommer under jordniveau og derpå dækkes som ved gulerødder.

Se mere i artikelerne Gulerødder året rundt og Vinteropbevaring af gulerødder.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7° frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden det bliver nattefrost for alvor.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er en god ide at udsætte høsten så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost kan det være en god ide at lægge et stykke fiberdug over kålbedet – jorden er stadig 8–9° varm endnu, så et lag fiberdug er nok til at holde kålene frostfri nogle nattetimer.

Rødkål og vinterhvidkål skal tages ind og opbevares frostfrit, inden det for alvor bliver frost om natten, og der er forskellige metoder hertil, og det er godt at have en plan klar. En af opbevaringsmetoderne er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden metode er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv som for gulerødder. Man kan f.eks. opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed ikke får så megen nedbør.

Vinterhvidkål

Vinterhvidkål og rødkål tåler ikke rigtig frost, og skal derfor opbevares et frostfrit sted. De holder sig dog mest friske og saftspændte på roden, så vent længst muligt med at høste dem til opbevaring. Foto: Karna Maj

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med et lag blade og fiberdug som ved gulerødder, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hovede mindre broccolihoveder på sideskud, så det er en god ide at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet dem. Nogle sorter kan i milde vintre fortsætte med at danne skud helt ind i januar.

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Vinteræbler skal nedplukkes

Det er november, så hold godt øje med de sene æblesorter, hvis de stadig sidder på træerne. Det er ved at være plukketid, men sidder de godt fast, kan man lade dem sidde lidt endnu, da der ikke er frost i sigte.

Men hold øje med frugterne, for pludselig synes solsortene, at de smager bedre end nedfaldsfrugten på jorden, og så kan de begynde at hakke i dem og kan nå at ødelægge mange frugter – og oftest de største og flotteste.

Pigeoner skal have sol for at blive røde

Har man en kasse nedplukkede pigeoner stående, som ikke er smukt røde, så skal de have sol. Normalt lægger man efter plukning pigeonerne ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. De skal vendes med jævne mellemrum – i frugtplantagerne lægges de på fiberunderlag, hvor vandet kan sive ned i gennem, og de vendes ved at »feje« med en blød kost.

Hvis man klæber f.eks. et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.

Brug bladene til at dække med

Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Gult bladdække i staudebed

Her har de flotte gule blade egenhændigt sørget for et fint bladdække i staudebedet. Foto: Karna Maj

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er et havenetsted, hvor mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som læser af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og i øvrigt udvikle Havenyt.dk til et endnu bedre sted. Det er ekstra vigtigt i år, da den økonomiske krise betyder færre annonceindtægter.

Ethvert gavebidrag på minimum 50 kr. er desuden med til at gøre det muligt for foreningen også i 2011 at modtage ca. 90.000 kr. i driftsstøtte fra Tips- og lottomidlerne – for at kunne søge støtte skal vi modtage et større antal gavebidrag.

Hvis du vil støtte os med et gavebidrag, kan du se hvordan ved at gå ind på foreningens hjemmeside under Gavebidrag. Det er i år muligt at betale online med Dankort.

Plant for fuglene

Når man vælger nye træer og buske, kan det være en god ide at vælge sorter med bær og frugter, som kan være føde for havens fugle. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 44, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider