Havenyt uge 13, 2011

Foråret er nu til at få øje på. Haverne er hvide af vintergækker og dorotealiljer og røde af påskeroser. Gule af erantis, våriris, våradonis og krokus. Blå og lilla af krokus, blå anemoner, alpeviol, scilla og våriris. Der er virkelig knald på farverne nu, hvor krokus er kommet med, og stedmoder og hornvioler kommer til i alle mulige nuancer. Kommer man i Botanisk have kan man lige nu opleve vellugtende hestehov, som har en meget sødlig duft.

Solen varmer dejligt, men nætterne er kolde, og vi har endnu en enkelt frostnat, natten til onsdag, til gode, men derefter ser det ud til, at vi slipper for mere nattefrost lige foreløbig. Det betyder, at jordtemperaturen vil stige fra de kun 3–4° C her ved ugens start til 5–7° C ved ugens slutning, hvor dagtemperaturen lørdag skulle nå helt op på 14° C. Det er vist her havemøblerne skal i gang for alvor, og kaffen skal serveres ude. Og gøremål i haven er der så sandelig nok af lige nu.

Vind og vejr bestemmer, hvad vi kan gå i gang med

Vejret bliver dog noget ustadigt med regn – lidt ærgerligt for jorden er fin tør til at gå i gang med. Og det ustadige vejr gør det lidt svært at planlægge hvad, man kan lave, og hvornår. Men ind imellem regnbygerne kan man plante havens krukker til med forårsblomster. Har man dem ikke selv, er det masser til salg, både på nettet og i de lokale handlendes blomsterstativer.

Hvis det regner, kan man hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Ude i haven kan man forberede køkkenhavens bede ved at køre kompost ud og løsne jorden, hvis den fortsat falder godt for kultivator og rive. Derimod er det stadig en risikabel affære at så og sætte kartofler på friland. Men har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på min. 8° hele døgnet, kan man så småt gå i gang med at sætte lidt kartofler og så en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, f.eks. spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder. På meget solskinsrige dage kan temperaturen blive for høj under plastdække, og plasten skal udskiftes med fiberdug.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomsterne plantes ud.

Det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne, og de kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoder og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker. Det er også muligt at købe billige potter med stenbedsplanter, som er drevet i knop eller blomst, og de vil som regel også klare evt. frostperioder eller -nætter i april. Men frostfølsomme blomster og krydderurter som rosmarin, fransk esdragon og basilikum skal man ikke overveje endnu. Prøv også at overveje, om planterne ser ud til at komme direkte fra et drivhus – måske er det en god ide at afhærde dem nogle dage, inden de placeres udenfor i krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost. Hvis det er muligt er det altid en god ide at tage tilplantede krukker ind et lidt beskyttet sted, hvis vi skulle få en frostperiode.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder og forglemmigej nu, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Blomsterbedene skal luges med forsigtighed

Det kan være svært at holde riven fra havens blomsterbede, men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her først i april. Stauderne er på vej med spæde skud, som knækker eller ødelægges af redskaber. Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, så er det en god ide forsigtigt at bruge fingrene ned omkring de spæde spirer og nye blade.

En anden grund til at holde riven og lugekloen i ro lidt endnu er alle de selvsåede planter, som spirer frem lige nu. Har man f.eks. juleroser, så er jorden rundt om juleroserne lige nu fuld at fremspirende nye planter. Prikler man dem senere ud, kan man få virkelig mange nye planter. De er dog 4 år om at komme i blomst. Noget af det, man tror er spirende græs, er måske nye planter af havens forårsløgblomster.

Stauderne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag. På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis til planterne er mere robuste.

Græsplænen er et sørgeligt syn

Græsset er ikke begyndt at vokse endnu, og plænen ser sørgelig ud med vissent græs, hvoraf en hel del sikkert er ødelagt af sneskimmel. Temperaturen er endnu for lav til at græsfrø spirer hurtigt og sikkert – fuglene vil sikkert nå at æde frøene, inden de evt. når at spire. Derfor er man nødt til at nøjes med at rive visne blade, kviste og pinde af græsplænen lige nu og vente og se, hvordan situationen ser ud, når græsset kommer i vækst. På det tidspunkt kan man tydeligt se, hvor græsset kommer, og hvor der er bare pletter, som skal repareres med topdressing og eftersåning. Hvis man vil gøre noget godt for sin plæne i april, kan man topdresse den efter at have fjernet evt. mos. Men det skal lige vente, til græsset er kommet i god vækst om få uger.

Solen skal varme jorden op – så let på vinterdækket

Køkkenhavens bede er mindst lige så trist et syn som græsplænen. I hvert fald til man får ryddet op og fjernet vinterdækket.

Hvis man har et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det af nu, så solen kan komme til at varme jorden op. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden. Det er desuden regnormenes fødegrundlag.

Solen skal varme den kolde jord yderligere op, førend vi kan begynde at sætte løg og kartofler. Her først på ugen er jorden kun 3–4° varm. Stykket til tidlige kartofler, tidlige gulerødder og andre tidlige afgrøder som spinat er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigtere kan varme jorden op, mindst til 8° C. Den klare plast skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts. Den væsentligste årsag til, at jorden under plast bliver hurtig varm, er, at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Jorden skal være bekvem

Vi har fået ualmindelig lidt nedbør de sidste måneder, så jorden er så tør, at den i mange haver, også med lermuld, kan kultiveres lige så fint som normalt midt i april. Men der skal ikke megen regn til, før det er slut. Når man har ryddet bedet for gamle planterester, er det en god ide at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, dvs. at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god ide at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun 14 dage til der skal sættes løg og kartofler.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, de overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Derimod skal jordbær ikke gødes i foråret, da det giver bladvækst i stedet for bær. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.

Ramsløg kan man dyrke den i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne f.eks. skovtulipaner lidt i farve og form, og begge er på vej op netop nu.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og hvor man kan høstes lidt frø i juni.

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne står allerede med små grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i vindueskarmen.

Forkultivering af basilikum og havemerian

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter inde i vindueskarmen. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af selleri og bladselleri kan nås endnu

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud førend jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for vejret er endnu ikke så varmt og stabilt, at man kan bruge drivhuset hele døgnet.

Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte mod solen i de første par dage.

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente til lige inden tomater og agurker skal udplantes.

Jorden i drivhuset er nu så lun, at man kan så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. Man kan også så i en drivbænk, som bare kan være et gammelt kasseret vindue – planterne er ligeglade med udseendet, bare der er lunt og læ.

Klargøring til forkultivering i drivhuset

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter op, som man har sået. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost i bunden, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic i et til to døgn med sol, så jorden kan blive godt lun til såning.

Læs mere om forkultivering i artiklen Lenes såtips til forkultivering

Forkultiver grønsager og sommerblomster

Det er en god ide at så salat, spidskål, sommerhvidkål, blomkål og sommerporrer til tidlig høst snarest muligt. Man kan evt. starte dem indenfor i bakker og prikle dem ud i kasser eller potter i drivhuset, når de har første hold blade. Det kan give dem et forspring i forhold til at så dem ude i drivhuset.

Det er også her ved starten af april, at man i drivhuset kan så efterårs- og vinterporrer, alle slags kål, salat, forårsløg, krydderurter og mange slags sommerblomster som tagetes, meksikansk solblomst, irlands kliokke. Man kan også vælge at forkultivere nogle af de sommerblomster, som egentlig kan sås på voksestedet sidst i april til midt i maj. Det kan især være en fordel ved meget små frø – eller hvis der ikke er ret mange frø i posen.

Pas på både varme og kulde ved forkultivering

Man bør altid så i såjord, da plantejord har for højt et kvælstofniveau, og det kan betyde spiringsproblemer og svidning af de spæde rødder. Efter såning lægges hvid plast over det såede. Det holder på både varmen og fugtigheden under spiringen, og hvid plast forhindrer, at jorden bliver alt for varm, som den let gør ved brug af klar plast. Om dagen kan det i dage med højt solskin være nødvendigt at lufte godt ud i drivhuset, da frø og planter ellers vil blive udsat for meget store temperaturstigninger. De vil stege om dagen og have det ret så koldt om natten. De automatiske vinduesåbnere kan med lidt finjustering fint klare reguleringen. Efter fremspiring er det en god ide at dække med to lag fiberdug om natten.

Inde i vindueskarmen bliver det også varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov. Ellers må man skygge eller flytte dem væk fra den værste sol.

Natur og Museum: Natskygger

Martsudgaven af Natur og Museum, udgivet af Naturhistorisk Museum i Aarhus, har natskyggefamilien som emne. Her kan man læse om de nyttige, de flotte og de giftige medlemmer af famiien. Lige fra grønsager som chili, tomat og kartoffel over prydplanter som kantbæger, petunia og natjasmin til de giftige som tobak, engletrompet og alrune. Der er også omtale af ret ukendte arter som ashwagandha, naranjillo, trætomat, gojibær. I heftet kan man undervejs finde oplysninger om navngivning, arvelighedslære, artsdannelse, naturmedicin, plantekemi og rusmidler. Forfatteren til Natskygger er Torben Gang Rasmussen, cand. scient i biologi. Heftet kan købes i Naturhistorisk Museums e-butik.

Pinsetur til Sverige med have og natur

Landsforeningen Praktisk Økologi har traditionen tro en have- og naturtur til Sverige. I går turen til det dejlige område ved Eksjö, og der er endnu få ledige pladser til denne pragtfulde pinsetur, hvor Jens Thejsen, faglærer ved Beder Gartnerskole, er rejseleder. Jens Thejsen har bl.a. skrevet bøgerne: Græsser og Den vilde have. Sidste frist for tilmelding er 1. april. Se mere om Pinseturen til Sverige.

Tranekær, økologi, have og cobhuse

Der er også stadig ledige pladser til et meget indholdsrigt årsmøde i Tranekær på Langeland, som Landsforeningen Praktisk Økologi afholder den 16. og 17. april. Vi skal besøge bl.a. Den medicinske Have i Tranekær, Skiftekær Økologi på Tåsinge og Mona og Bjarnes Have på Sydfyn. Alle er velkomne. Se programmet for årsmødet.