Lenes såtips til forkultivering

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Noget af det allervigtigste for at få et godt resultat i haven er, at man har held med at få de såede frø til at spire og blive til gode planter. Og det skal helst lykkes første gang; både fordi mange frø er dyre, og fordi kostbar tid går tabt, hvis frøene ikke spirer på det ideelle tidspunkt. Man kan hurtigt miste to uger af dyrkningssæsonen, hvis en såning mislykkes.

Såtips fra en professionel

En kold februardag besøgte jeg Lene Kjær Tvedegaard, Gartneri Toftegaard, for at få nogle gode tips om såteknik. Hun har i en årrække forsynet stadig flere danske haveejere med masser af flotte udplantningsplanter af især tomater og chili, men også krydderurter, sommerblomster og mere specielle arter som aubergine og tomatillo. Hun sår og dyrker sammen med sine medarbejdere selv alt i sit drivhus uden brug af kunstlys, men med den nødvendige varme til spiring og forkultur.

Og selv om hun lever af at sælge udplantningsplanter, deler hun gerne ud af sine erfaringer. Hun lavede endda en demonstration af såteknik i det endnu tomme drivhus, hvor første hold frø først skulle sås ugen efter. Fra et tidligere besøg i havde jeg allerede billeder af, hvor villigt de små planter spirer frem i hendes såkasser.

Såning i kasser

Lene bruger såkasser af hvid flamingo til at så i. Hun har ikke plads til at så alle sine planter i speedlingbakker, og hun har desuden dårlige erfaringer med udtørring under spiring fra nogle gennemførte spireprøver i speedlingbakker. Frøene spirede fint, da hun først såede dem i de rigtige såkasser. Jo mere jord, jo mindre sensibelt er det over for udtørring, er Lenes erfaring. Det er desuden meget vigtigt, at der er dræn i såkasserne, som minimum i form af huller, som man skal være opmærksom på ikke tilstoppes, hvis såjorden er meget finfibret. Man kan som ekstra dræn lægge et lag småsten i bunden af såkassen.

Kassen skal have en god dybde, og den skal ikke fyldes helt op til kanten. Der skal være den nødvendige luft mellem jorden og den plast, som dækkes over, så kimbladene ikke rører ved plastens underside. Afstanden er forskellig for f.eks. timian og bønner.

Såkasser

Lene bruger såkasser af hvid flamingo til at så i. Foto: Karna Maj

Brug en god såjord

Lene understreger, at det er en god idé at investere i en god såjord, så man er mere sikker på et godt resultat. Såjord er både sygdoms- og ukrudtsfri, og den er fin­fibret, hvilket giver en bedre jordkontakt og dermed en mere sikker fremspiring. Så- og priklejord består typisk af sphagnum, som er kalket op og svagt gødet. Økologisk plantejord eller sphagnum med organisk gødning er alt for kraftig til at så i. Det skal være rigtig såjord.

Såjord

Det er vigtigt at have en såjord af god kvalitet. Foto: Karna Maj

En god fast bund

Når man har fyldt en passende mængde såjord i kassen, er det vigtigt, at jorden trykkes let sammen, så der dannes en fast bund til at så frøene ovenpå. Man kan sagtens selv lave et bræt, der passer til ens såkasser, eller måske få fat i et gammelt bræt af den slags, mureren bruger til pudsning.

Tryk jorden fast

Jorden skal trykkes fast til, inden såning. Foto: Karna Maj

Jorden vandes inden såning

Lene bruger såjorden direkte fra posen uden at vande den op. Til gengæld bliver den vandet omhyggeligt på overfladen, inden hun sår. Der vandes 2–3 gange hen over kassen. Overfladen er ret våd, mens såjorden nede i kassen ikke bliver våd i første omgang, men vandet fordeles over tid. Det er en god idé at lade vandet trække lidt ned, inden man sår.

Jorden vandes til.

Jorden vandes til. Foto: Karna Maj

Frøene drysses i et jævnt lag

Lene drysser frøene ud med jævn hånd og langt oppe fra, og hun slutter af med at flytte lidt rundt på frøene, så de bliver nogenlunde jævnt fordelt.

Frøene drysses ud med let hånd.

Frøene drysses ud over jorden i kassen. Foto: Karna Maj

Dækning af frøene

Tommelfingerreglen er, at frø skal dækkes med et lag jord svarende til 3 × frøets diameter. Hvis frøet er ovalt eller fladt, regner man med det mindste mål. Lene dækker også med såjord, som drysses ud med let hånd og smuldres let mellem fingrene, så der ikke er klumper, som kan give dårlig jordkontakt for frøene og dermed dårligere mulighed for at spire. Til sidst samles evt. klumper og lange fibre omhyggeligt af.

Man kan i stedet for såjord dække med sand, men det må endelig ikke være strandsand, der indeholder salt – det skal komme fra en grusgrav. Sand giver en større sikkerhed for, at kimbladene slipper frøskallerne, hvilket kan være et problem især ved tomat og chili.

Når man sår arter, hvor frøene sås meget tæt, som f.eks. basilikum, porre og timian, kan man komme ud for det problem, at kimplanterne løfter dæklaget. Det kan man undgå ved at så uden dæklag eller med et meget tyndt dæklag, og lade fremspiringen foregå i mørke. Enkelte arter, f.eks. selleri, skal have lys for at spire, så her dækkes frøene slet ikke.

Frøene dækkes med lidt jord

Frøene dækkes med lidt jord

Tilvanding af dæklag

Lene vander efter såningen en let og hurtig gang hen over dæklaget. Det er en balancegang, da det er meget vigtigt ikke at overvande, da frøet skal bruge ilt, for at det kan spire. Hun gør opmærksom på, at man skal bruge vand fra vandhanen, da de små nye frø ikke har godt af regnvand, som kan være meget surt.

Der er endnu flere grunde til ikke at bruge regnvand til de små planter. Syreholdigt regnvand opsamlet fra zink­tagrender kan indeholde små mængder af det giftige zink, og tilsvarende kan syreholdigt regnvand fra nyere plasttagrender indeholde små mængder af f.eks. formaldehyd.

Tilvanding af dæklag.

Tilvanding af dæklag. Foto: Karna Maj

Husk at sætte planteskilt ved
Det er vigtigt at vide, hvad det er, man har sået i kassen, så derfor skal man huske at sætte et skilt ved med sortsnavn. Det skal selvfølgelig skrives med en pen, som er både vand- og lysægte.

Husk planteskiltet

Det er vigtigt at huske et skilt med sortsnavnet. Foto: Karna Maj

Dækning mod udtørring

Det er bedst at dække med hvid plast. I en vindueskarm må man aldrig bruge klar plast, da der herunder i solskin bliver alt for varmt. Hvis man skal spire i mørke uden jorddække, kan man f.eks. dække med en plade af hvid flamingo. Det er vigtigt, at der er nogle cm fri over jorden i kassen, da det kondensvand, som sidder i dråbeform på undersiden af plasten, ikke må røre ved de fremspirende planter.

Lene vander ikke fra såning, og til kimplanterne er kommet godt op.

Dækning med hvid plast

Såjorden må ikke tørre ud under fremspring. Foto: Karna Maj

Såkassen dækkes med hvid plastik

Såkassen dækkes med hvid plastik. Foto: Karna Maj

Fremspiring kræver varme

Lene bruger en spiretemperatur på 20–22°C. Chili kan godt lide lidt mere, men hvis temperaturen i såkasserne kommer op på 30°C, så giver det skader. Enkelte arter, selv enkelte chilisorter, skal udsættes for kulde, inden de vil spire.

Fjern plasten i tide

Lene ser til sine såkasser mindst to gange dagligt, da det er meget vigtigt for planternes videre udvikling, at overdækning­en fjernes på det helt rigtige tidspunkt.

Plasten skal være på, mens de fremspirende kimplanter stadig har rund nakke. Så snart bladene begynder at røre på sig, men stadig har en bøjet nakke, skal plasten af.Hvis man kommer en halv dag for sent, tager planterne varig skade, da de bliver ranglede.

Man får kun kompakte planter, hvis plasten kommer af i tide. Det er derfor vigtigt, at frøene har en god spireenergi, så de spirer samtidigt.

Fremspiring

På billedet, som ikke er fra ­Gartneri Toftegaard, er spiringen noget ujævn, og på en af planterne er der problemer med, at kimbladene ikke slipper frøskallen. Foto: Karna Maj

Lys og varme i rette forhold

Selv i en sydvendt, lys vindueskarm er der i marts måned for lidt lys i forhold til almindelig stuetemperatur. Når planterne registrerer, at der er varme og vand nok, men for lidt lys, tror planten, at der er planter ovenover, som skygger, og så gælder det bare om at vokse opad i en fart. Det giver de ranglede planter, som er så svære at undgå ved forkultivering i vindueskarm. Er der derimod kun 14° C efter fremspiring, bliver planterne mere kompakte, da de reagerer på kulde ved at blive nede ved jorden. Man kan også fremme kompakte planter yderligere ved at give dem en daglig kuldepåvirkning, f.eks. ved udluftning, så de kortvarigt udsættes for temperaturer på 10°–15°C.

tomatplanter efter fremspiring

God fremspiring i kasser med tomatplanter. Foto: Karna Maj

Kompakte tomatplanter

Tomatplanternes første blomsterklaser dannes allerede i kimplantestadiet. For høj varme og for lidt lys resulterer i, at første blomsterklase først kommer efter 5. eller 6. blad. Ved meget lys og lidt varme dannes første blomsterklase allerede over 2. eller 3. blad.

Hvis det ikke er lykkedes at få kompakte tomatplanter, eller første blomsterklase først ansættes højt oppe, kan man redde situationen lidt ved at plante dem dybere, når de plantes ud i potter eller ud i drivhuset. Tomatplanter danner rødder på den del af stænglen, som dækkes med jord, men det er Lenes erfaring, at planterne er mere modtagelige for angreb af både rodfilt- og rodbrandsvamp, når stænglen begraves i dyrkningsjorden.

Kompakte tomatplanter

Kompakte tomatplanter i Gartneri Toftegaard. Foto: Karna Maj

Gartneri Toftegaard

Gartneri Toftegaard har salg af udplantnings­planter både fra gårdbutikken ved Køge og deres net­butik.

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø af foderplanter

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Fantastiske Frø

Økologiske frø

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Frø og såning > Lenes såtips til forkultivering

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider