Havenyt uge 44, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Brune, gule, røde og grønne blade hvirvler gennem luften og dækker langsomt jorden, mens træerne bliver stadig mere nøgne. Vinden blæser dem sammen, og snart ligger der så mange, at børn og barnlige sjæle kan vade i raslende blade. Eller man kan begærligt samle dem sammen til at vinterdække havens bede med. Blade er et gode, ikke noget som skal køres væk fra haven.

Æbletræ i gult i november

Et enkelt glemt æble midt i alt det gule – og uden risiko for at falde ned. Foto: Karna Maj

Heldigvis falder ikke alle af på en gang, og det gælder om at nyde de farverige blade – der er et helt år til næste løvfald. Ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade er flotte lige nu, men der er også mange prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Efterhånden er der plantet så mange arter og sorter med glødende efterårsfarver i byerne, at man bliver næsten skuffet over at gå en tur i skovens mere afdæmpede efterårsfarver, selv om den lige nu står i gyldne farver, ikke mindst bøgeskoven.

Har man ingen bær eller flotte blade i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven eller nogle, der giver føde for fuglene. Lige nu står rønnebær med masser af røde bær, og paradisæblerne gløder i gult og rødt.

Løvfaldet er startsignalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske. Det er i de kommende uger det allerbedste plantetidspunkt, hvor jorden endnu er varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinter. Og vi får masser af godt vejr til at plante i – de kommende dage bliver lune for årstiden, både dag og nat, og uden ret megen nedbør.

Paradisæbler lyser op i novemberhaven

Paradisæbletræer lyser op i novemberhaven, når de står med store mængder af små æbler i gule, orange, røde nuancer – alt efter sort.

Plantetid for de barrodede i november

I november er det allerbedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er åbenbart slet ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år mere og mere til det lune forår, hvor det er lunt og lækkert at gå i haven, men træer og buske har bedst af at blive plantet i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede her i november, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er nattefrost, men med plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Roser trives bedst i en god muldjord. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.

Rose

Roserne blomstrer ikke nu, hvor man kan plante dem. Men heldigvis er der masser af bøger om roser og gode netsteder at gå på udkig efter lige netop de roser, man drømmer om. Husk også at overveje sorternes sundhed. Foto: Karna Maj

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Vinteræbler skal nedplukkes

Vi er nu i november, så hold godt øje med de sene æblesorter, hvis de stadig sidder på træerne. Det er ved at være plukketid, men sidder de godt fast, kan man lade dem sidde lidt endnu, da der ikke er frost i sigte.

Men hold øje med frugterne, for pludselig synes solsortene, at de smager bedre end nedfaldsfrugten på jorden, og så kan de begynde at hakke i dem og kan nå at ødelægge mange frugter – og oftest de største og flotteste.

Skurvangreb

Den meget våde sommer har giver mange æbler med skurvangreb, og det betyder at disse æbler har kortere holdbarhed. Æbler med skurv smager lige så godt som ellers. Skurven sidder uden på skrællen og kan helt fjernes ved skrælning. Med en æbleskrællemaskine er det hurtigt at skrælle mange æbler. Foto: Karna Maj

Pigeoner skal have sol for at blive røde

Har man en kasse nedplukkede pigeoner stående, som ikke er smukt røde, så skal de have sol. Normalt lægger man efter plukning pigeonerne ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. De skal vendes med jævne mellemrum – i frugtplantagerne lægges de på fiberunderlag, hvor vandet kan sive ned i gennem, og de vendes ved at »feje« med en blød kost.

Hvis man klæber f.eks. et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.

Mild november i køkkenhaven

November viser sig fra den milde side i år, og der er ikke umiddelbar udsigt til nattefrost. Det betyder, at vi foreløbig bare kan nyde at hente masser af grønsager ude i køkkenhaven. Men det er en god ide at overveje, hvordan man vil beskytte de grønsager, som man ikke har nået at bruge, inden det bliver frostvejr.

Af vintergrønsagerne skal man især tage sig af hovedkål og bladselleri, som ikke tåler andet end let nattefrost. Rodfrugterne er beskyttet af jorden og fryser ikke ved en enkelt nats frost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, selleri, kålroe, kålrabi, majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge et lag visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne.

I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter, men de, der stikker op af jorden, skal dækkes ekstra meget, eller graves op og slås ned i jorden.

Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til brug her i efteråret. Der dækkes ved enkelte frostnætter, eller de høstes og lægges til vinteropbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. Opbevares de udenfor under et isolerende dække, er det bedst at tage de løse yderblade af. Opbevares de inde i et udhus eller lignende, kan de evt. beholde bladene på. Savojkål tåler fald ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet hoved bliver savojkålen lettere frostskadet.

Vinterhvidkål

Alle kål smager bedst friskhøstede, og derfor er det en god ide at lade dem stå på roden derude, indtil der kommer nattefrost. Enkelte nætter med nattefrost kan man evt. klare med overdækning. Foto: Karna Maj

Brug bladene til at dække med

Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

De visne blade kan også bruges som dække i staudebede, hvis der er steder med bar jord.

Blade på græsplænen

De fleste blade kan man bare lade ligge, hvor de daler ned, men det er en god ide at fjerne dem fra græsplænen. Foto: Karna Maj

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.

Konservering med mælkesyregæring

Hvis man har mange grønsager og dårlige opbevaringsforhold, kan man overveje at konservere med mælkesyregæring. Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring. Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, kan du eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Læs mere herom i Camilla Plums artikel Mælkesyregæring.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 44, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider