Havenyt uge 48, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Dagene er så milde her ved indgangen til december, at man næsten ikke fryser på figrene, selv om man roder i jorden, river visne blade sammen eller har gang i spade og greb.

Det milde vejr fortsætter ugen ud og sikkert endnu længere, men med noget blæsende dage og en hel del regnperioder. Dog vil solen også titte lidt frem, og hvis man har mulighed for det, så er det med at benytte sig af det og gå ud og nyde en solbeskinnet november- eller decemberhave. Solen gør en virkelig en forskel på den her årstid, hvor det er mørkt igen, inden man når at få ludrettet ret meget derude.

Kristtorn i sol

Disede novemberdage kan være stemningsfulde i haven, men solen giver varme, glæde og får de få farver i haven til at træde i karakter. Her smukke røde bær på en kristtorn Foto: Karna Maj

Det milde vejr har også betydet at vi næsten har glemt, at vinteren er lige om hjørnet. Æblekasserne står stadig udenfor, de fleste har måske endnu ikke dækket rodfrugter mod frost – eller kun lidt, og hovedkålene står stadig på roden og vokser i størrelse, og sprødheden er helt i top. Men vær parat til at dække alle de frostfølsomme afgrøder, hvis der skulle komme en enkelt frostnat hist og her.

Ude i haven spirer og gror ikke kun ukrudtet, men også spildte frø af dild, spinat, tagetes og andre sommerblomster. Det skyldes den årstidsmæssige ret høje jordtemperatur på 6–7° C. Også kålen vokser stadigvæk, ikke kun grønkål og rosenkål, men også de sent udplantede spidskål.

Trods det milde vejr er der nu mindre end en måned til juleaften, og vi har allerede haft det første lys i adventskrans eller -dekoration tændt, og i denne uge er det kalenderlysets tur. Det er også nu, at der skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant.

Oktoberkirsebær og kejserbusk blomstrer i november

Det kan være svært at tænke i juletræ og stedsegrønt, hvis man er så heldig at have blomstrende buske og træer i haven.

Et helt fantastisk syn i det sene efterår er de hvide blomstrende oktoberkirsebærtræer. De har stået i blomst allerede siden oktober med de smukke lysrøde til hvide blomster. De kan i milde vintre være i blomst i mange måneder, men de udsprungne blomster ødelægges i frostperioder. Overvejer man at plante et oktoberkirsebær, så er det botaniske navn Prunus subhirtella ‘Autumnalis’.

Kejserbusken, Virburnum × bodnantense, kan man i år også se i blomst allerede nu. Den blomstrer afhængig af vejret fra november og helt frem til marts, men går lidt i stå i frostperioder. Busken kan blive 2–3 meter høj, og en busk i den størrelse fyldt med hvide blomster kan på den her årstid få de forbipasserende til at strække hals.

Oktoberkirsebær

Oktoberkirsebær har i år levet helt op til sit navn og har blomstret siden oktober. Det er flot syn med et blomstrende kirsebær træ i efterårs- og vintermånederne. Det botaniske navn er Prunus subhirtella ‘Autumnalis’. Foto: Karen Riemenschneider

Jordtemperaturen er stadig høj nok til at plante

Jordtemperaturen er svagt faldende, men stadig meget høj set i forholdt til, at vi er sidst i november. Sidste år havde vi på det her tidspunkt sne og frost. Her ved indgangen til uge 48 er den i 10 cm dybde stadig 6–7° C, men prognosen for jordtemperaturen sidst på ugen er 5–6° C.

Med andre ord jorden er rigtig fin lun til at plante løvfældende træer, buske og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april.

Blomsterløg og hvidløg titter op

Ude i haven kan man under de visne blade se spidserne af både vintergækker og narcisser stikke op af jorden. Så midt i en kold og mørk tid, kan man lige hilse på foråret – dejligt at vide, at det allerede er på vej.

Vintergækkerne spirer frem

Kan man huske, hvor vintergækkerne står, kan man lige fjerne bladene og hilse de fine lyse spirer velkommen op. Foto: Karna Maj

I mange køkkenhaver er hvidløgene også begyndt at titte op af jorden. Og de stikløg af zittauerløg, som blev sat i oktober til tidlige løg næste forår, er dukket op og står i rækker. Ideelt set burde det nu have været så koldt, at de ikke var kommet op før i den sene vinter. Sidste år var de dog også spiret frem i november, og de klarede sig fint under vinterens beskyttende snedække. En vinter med barfrost er hårdere ved dem, og normalt overlever de ikke alle vinteren.

Stedsegrønne træer og buske i haven

Om sommeren kan man godt synes, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, fæ og fugle. De kan lukke af for en måske mindre pæn udsigt til nabohaver og hindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier. Og især fuglene har brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Haven bliver lidt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag. Nåletræer kan give haven karakter, dels fordi de fleste er stedsegrønne, dels på grund af deres skulpturelle virkning. De er gode redetræer og skjulesteder for fugle. Men det er vigtigt at vælge de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Det kan f.eks. være skovfyr til sandjord, sortfyr til tør kalkholdig jord, bjergfyr, penselfyr eller canadisk hemlock til den lille have, og så er der selvfølgelig ene, lærk og taks. Fyr har som store træer også en meget flot bark.

Det hele behøver dog ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade, f.eks. laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom. Og her op til jul ikke at forglemme mistelten, som er en stedsegrøn busk, men også en halvsnylter, der stjæler vand og mineraler fra det træ, den vokser på.

Man kan godt få virkelig lyst til at plante stedsegrønt i haven nu, men det må som sagt vente til april måned, når vinteren er ovre. En anden god grund til at plante stedsegrønne træer og buske er muligheden for at kunne hente friskt pyntegrønt i egen have.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, japanlygter og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.

Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor – og uden børn i nærheden.

Pyntegrønt er friskt, når det kommer fra egen have.

Nogle få grene er nok til at lave nogle flotte dekorationer – til døren, til kalenderlyset eller til kirkegården. Foto: Karna Maj

Bind selv kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet.

Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

Selv om det er til et gravsted, kan man godt lade fantasien råde og binde alternative smukke dekorationer og måske kombinere med smukke figurer og lys.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – eller et par grene med røde hyben.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde.

Hent gratis gran og materiale til dekorationer

Der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene – reglerne herfor kan man finde i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven – men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside i artiklen Hvad må jeg samle. Der er stor forskel på, hvad man må indsamle i de private og offentlige skove.

I områder, hvor det skæres til pyntegrønt er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene. Man kan også på Naturstyrelsens hjemmeside se en liste over arealer med gratis gran

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de vil med det milde vejr, som loves i december i år, kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.

Æbleopbevaring og det lune efterår

I en normal november med nattefrost og måske dagsfrost ville problemet være at beskytte de nedplukkede æbler mod nattefrosten. I år er problemet i november de høje temperaturer, som helt sikkert på sigt vil give æblerne en kortere holdbarhed i år. Det gælder derfor om at have æblerne til at stå udenfor et sted med skygge hele dagen, så de opbevares så koldt som muligt. Udenfor er luftfugtigheden også højere end inde i garage eller udhus, og det gør, at æblerne bedre bevarer sprødheden.

Æblekasser skal man huske at efterse for rådne æbler med få ugers mellemrum, da råddenskab hurtigt kan smitte til naboæbler, og begynder der først at sive væske ud af de rådnende æbler, kan mange store flotte æbler i en kasse blive ødelagte.

Hold også øje med evt. mus, som sagtens kan synes, at æblerne i kasserne er mere interessante end nedfaldsfrugten ude i haven. Se tip til at musesikre æblekasser.

Det milde vejr fortsætter ind i december, så foreløbig skal æblerne blive derude. Men dæk ved evt. nattefrost – måske kommer der en enkelt nat midt på ugen på udsatte steder.

Insekter i æble i november

Stormen har rystet de sidste æbler ned. Her er dog et par, som har overlevet rysteturene til glæde for fugle – og insekter. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 48, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider