Forårsløg til drivning

Af Winnie Poulsen, væver

Narcisser

Nacisser er en af de arter, som kan drives, og der er et meget stort sortsudvalg at vælge imellem. Foto: Karna Maj

Om sommeren er jeg slet ikke interesseret i blomster indendørs. Da foregår det meste udenfor, og det er der, blomsterne skal være. Om vinteren er det noget helt andet. Da skal der helst være blomstrende potter.

Potter med forårsløg

En af den slags potteplanter, der bliver brugt i store mængder hos os, er forårsløg. De bliver lagt i potter, hvor alt under løgene er kompost, alt over løgene er sand eller grus. Løgene ligger ret højt i potten, så de kun lige er dækket af grus. Så snart de kommer i handelen om efteråret, bliver de lagt og stillet i mit mørke, kolde, frostfri viktualierum, hvor de står til spirerne viser sig. Derefter kommer de ind i huset. Hver anden, tredie uge får potterne lidt vand. Mine står i store zinkbakker, så det er nemt at vande i bunden af bakken.

Valg af løg til drivning

Når der vælges løg til drivning, går jeg efter det sikre. Det er så vigtigt med blomster om vinteren, langt vigtigere end hvilke. Efter forsøg med mange, mindre succesrige arter og sorter, kan jeg anbefale disse:

  • Narcisser, Narcissus: ‘Tete á Tete’ og den hvide ‘Thalia’
  • Hyacinter, Hyacinthus orientalis: Både på glas og i potter. I potter er de mangeblomstrende multiflorasorter nok de mest charmerende. De kommer med mange blomsterstilke fra bare et stort løg. Blomsterne er mindre og mere elegante end de sædvanlige hyacinter, og duften er lige så god.
  • Vibeæg, Fritilaria meleagris): Er noget af det yndigste, jeg ved, så der kan umuligt blive for mange potter af dem
  • Anemone, (Anemona blanda: Trives fint i potter, hvis knoldene sættes i blød et døgn før lægningen.

Løgene kan plantes ud i haven bagefter

Og når så vinteren endelig engang er forbi, er der en dejlig masse løg at plante ud i haven til videre fornøjelse de kommende år. Jeg har et bed på nogle kvadratmeter med juleroser, de lyserøde Helleborus orientalis og de grønne Helleborus foetidus, som er særligt gode til at så sig selv. Heri har jeg gennem de sidste år sat ‘Tete á Tete’, og de både klæder hinanden og trives under de samme betingelser, halvskygge under nogle hasler og masser af bladkompost.

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Forårsløg til drivning

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider