Havenyt uge 12, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når stærene en morgen pludselig sidder i trætoppene og knevrer på livet løs, er det et sikkert tegn på, at foråret er på vej. I det hele taget er fuglestemmerne med til at få os i forårshumør sammen med de stadigt længere dage. Et andet sikkert tegn er, når solbær, stikkelsbær og jostabær får grønne skudspidser – og det har de nu.

Og foråret er på vej med endnu lunere vejr end i første halvdel af marts, som ellers har været lun med en gennemsnitstemperatur på 4,5° C mod normalen på 2.1°. Antallet af solskinstimer har også været væsentlig større end normalt. Fra på onsdag bliver det lunere, mindre blæsende, ingen nedbør og masser af solskin. Vi får dagtemperaturer op mellem 10 og 15° C. Med andre ord et perfekt havevejr, hvor vi for alvor kan komme i gang med at forårsklargøre haven.

Blå anemoner

Blå anemoner kan man fint dyrke i et skovbundsbed, hvor man bearbejder jorden minimalt. Foto: Karna Maj

Men jorden er stadig kun 5–6° varm, og det ændrer sig ikke trods lune dagtemperaturer, da temperaturen om natten vil nå ned omkring frysepunket og måske endda under. Og selv om vi nu er på vej mod længere dage end nætter, så er natten her ved forårsjævndøgn stadig næsten 12 timer. Det er derfor stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven. Men måske bliver jorden varm nok, hvis man har etableret nogle bede med plastdække. I drivhuset eller i drivbænke kan man dog godt så f.eks. salat og radiser.

bladbede med gule stængler

Vinteren har taget livet af de største bladbeder, men en del af de mindre har overlevet. Som denne bladbede med gule stængler. Foto: Karna Maj

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomster eller tomatplanter plantes ud.

Man bliver så glad, når der står lidt krukker med forårsblomster, når man kommer ind i haven, og det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne. De kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost.

Hornvioler

Hornvioler har lidt mindre hoveder end stedmoderblomster, og findes i dag i mange fine farver. Tidligere var de normalt mørke- eller lyseblå, evt. gule. Foto: Karna Maj

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt – de behøver ikke ret mange graders varme for at komme i god vækst.

Purløg er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidt grønt drys til en ægge- eller spege, pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende deres tykke løgtop op, måske står de allerede med store blade. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Hvidløgene er kommet godt gennem vinteren og er allerede i god vækst. Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg er de på vej op nu, men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg. ER der hvidløg, man ikke har fået taget op sidste sommer, så står de nu ret højt med flotte grønne blade, som man kan høste af til at drysse i eller på maden eller salaten.

hvidløg i marts

Hvidløgene her er den kraftige sort: Rød Estisk Slangehvidløg, og de vokser hurtigt i det tidlige forår, og det er derfor en god ide at gøde dem nu. Foto: Karna Maj

På forkant med forårstravlheden

Det er en god ide at få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge her i marts og april. Når foråret eksploderer, bliver det sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan. Og midt i denne travlhed ligger påsken, hvor vi håber på godt havevejr, men hvor man ikke lige kan købe alle de nødvendige ting til haven.

Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måske har man i vinterens løb glemt, at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn og slibning, eller måske skal der købes en ny. Havemøblerne skal også frem og have en omgang rengøring og vedligeholdelse – måske skal de i brug et lunt sted med sol.

Forår med mange gøremål

Det er en god ide at begynde at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roser eller rive grene, kviste og gammelt filtlag af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse.

Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede. I år, hvor jorden ikke er alt for fugtig, er det tidlige forår perfekt til at bekæmpe skvalderkål, hvor man kan komme til at grave med en gravegreb. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter, som let kan hives op.

Nogle stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrosten.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.

Her i det tidlige forår kan man også så småt begynde at køre kompost ud på bede med hvidløg, bede til tidlige kartofler og rabarber, bede med frugtbuske og staudebede. Alle disse steder får planterne hurtigt brug for næring.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne bryder, så det kan måske lige nås for nogle af arterne. Men det vil gå stærkt de kommende dage med temperaturer op til 15° C midt på dagen. Har man endnu ikke nået at beskære vin, samt brombær og efterårshindbær, så skal det gøres nu.

Man kan stadig plante de løvfældende træer og buske, som kan fås i potter med et intakt rodnet. De stedsegrønne skal vente, til vi er sikre på, at frost og sne er et overstået kapitel.

Rengjort drivhus

Drivhuset skinner af forårsvask, og næste trin er at rydde op i køkkenhaven, fjerne vinterdække og gamle visne planter. Foto: Karna Maj

Jorden kan bearbejdes de fleste steder

Vi har i lang tid ikke fået ret megen nedbør, og derfor er jorden langt de fleste steder lige nu fin at plante træer og buske i – eller fjerne f.eks. buske. På de lettere jorde er der slet ingen problemer, og selv på lerjord kan man mange steder bearbejde jorden uden problemer i forbindelse med plantning eller fjernelse af buske og stød.

Man skal derimod kun bearbejde jorden i køkkenhave og blomsterbede, hvis den smuldrer let, når man kultiverer og river. Ellers risikerer man at ødelægge den gode jordstruktur.

Hvis man vil anlægge nye bede i en eksisterende græsplæne, så er det muligt at gå i gang nu.

Anlæg en køkkenhave eller udvid arealet

Det er dejligt at dyrke giftfri fødevarer i sin egen have. Så ved man, hvor de kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også al den sol og lys som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, så kan det være en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet velegnet sted.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede, og med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så god – og så koster det ingenting at etablere det.

Men det er nu, man skal planlægge, hvor køkkenhaven skal etableres. Og det er nu, man skal i gang med at rydde jorden, så den kan være klar til der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Hvis man vil anlægge højbede, er det en god ide at overveje materialerne nøje. Trykimprægneret træ og gamle jernbanesveller bør man ikke kante sine grønsags- og urtebede med. Vælg derfor naturligt holdbart træ som robinie, eller helt andre materialer som f.eks. jern. Der findes også en lang række færdige højbede, som man kan købe. Bor man i et område med problemer med dræbersnegle, bør man overveje at sætte sneglehegn op allerede ved etablering. Du kan i vores forhandlerguide finde forhandlere af materialer til højbede og færdige højebede i disse to kategorier: Træ og hegn og Plantekummer og krukker.

Plant en frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man i stedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret megen pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis at frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene. I frughaven kan man også lave et bed til rabarber.

Jo hurtigere man kan få plantet nye frugtræer og frugtbuske, jo bedre kommer de fra start. Men forårsplantede træer og buske har ikke rødderne så langt nede, og derfor skal man hele sommeren sørge for, at de ikke kommer til at mangle vand.

Forkultiver flere af de tidlige afgrøder inde

Tomater, chili og auberginer er allerede i gang i vindueskarmen, hvor de står allerede med små grønne blade og lyser op. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sådant sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man har lige nu en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Det er lige nu, man skal forsøge at huske, at der er lang tid, til det hele kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset i første halvdel af april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål, spidskål, krydderurter og sommerblomster til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- eller kålhoved ude i haven.

Kan man så grønsager i drivhuset?

Jorden i drivhuset er nogle få grader varmere end undenfor, og det er lige nok til at nogle få grønsager kan spire. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6° varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere – se artiklen Spiretemperatur og spiretid. Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden at der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild. Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan f.eks. sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Spinat i drivhus

Spinat kan sås i drivhus. Det kan være en fordel at så den i kasse, så plantekassen kan flyttes ud, inden det bliver så varmt, at spinaten går i stok. Foto: Karna Maj

Plastdække øger jordtemperaturen nogle grader

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plast over. Det kan man bl.a. gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger giver en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Hvis man har haft klar plast over jorden i flere uger på nuværende tidspunkt til de tidlige kartofler, så skal temperaturen op på mindst 8°C, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Måske når vi op på det her midt på ugen, men med udsigt til lave nattemperaturer og måske nattefrost, skal det overvejes nøje. Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte. Hvis man overvejer det alligevel, er det en god ide at dække med noget isolerende om natten. Ekstra arbejde, men går man efter de helt tidlige kartofler, skal de snart i jorden. Som altid er det en god ide kun at sætte en del af de tidlige kartofler i marts og vente med resten til først i april. Det giver en længere sæson med små nye kartofler.

De sene kartoffelsorter skal forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula og Sofia, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

Hvis man vil vide mere om hvilke sorter, der er tidlige eller mellemtidlige og deres resistens mod knoldskimmel, rattle virus, mop top virus, nematoder og kartoffelskurv, kan man finde informationer om det på siden Sortsdatabase for kartofler. Eller endnu mere detaljeret på The European Cultivated Potato Database.

Gamle haver fyldt med løgblomster

Lige nu kigger man lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud, for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

Hvis man ser sig for i havens bede, inden man sætter hakken eller kultivatoren i jorden, vil man ofte kunne se de selvsåede løgplanter som små grønne strittere lige rundt om de blomstrende forårsløgblomster. Får de lov til at stå, til de visner ned først på sommeren, de næste par år, vil løgenes størrelse øges, og de komme i blomst efter 3–4 år.

Lige nu er vintergækkerne ved at være afblomstrede, og det er et godt tidspunkt at grave gamle blokke op på, så de kan plantes ud – det er bedst altid som minimum at plante tre løg, de holder ikke af at vokse enkeltvis. Måske man er så heldig, at man kan få lov til at få et par store blokke fra en gammel have med masser af vintergækker. Men det kræver jo, at man tør spørge.

Krokus og erantis

En flot blok lilla krokus midt i et tæppe af erantis, som er ved at visne. De får lov til at stå og smide frø, så der kommer endnu flere. Også krokus kan selvså, hvis man ikke hakker i bedet i forårsmånederne. Foto: Karna Maj

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Fuglene er i gang med at etablere reder, så det er allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud.

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 12, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider