Havenyt uge 22, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Haverne er flotte lige nu med farverige stauder og grønne køkkenhaver, og vi nød de dejlige varme sommerdage i sidste uge i fulde drag. Og aftenerne med, hvor de hvide marguritter og hvidtjørnen lyste i tusmørket og duften fra de hvide og lilla aftenstjerner bredte sig.

Aftenstjerne kaldes ofte fejlagtigt for natviol

Aftenstjerne, Hesperis matronalis, er en dejlig toårig blomst, som villigt selvsår. Den er både smuk og har en dejlig duft. Den kaldes ofte også natviol, men natviol, Hesperis tristes, er en helt anden plante. Foto: Karna Maj

Det var en virkelig hyggelig pinse med masser af hygge i haven, og hvor også havens kølige skyggepladser kom i brug – ikke mindst til babyer i barnevogne.

Plantebabyerne ville også have ønsket at blive trillet i skygge og passet godt med vand. Men alle vore nyudplantede små planter i blomsterbede og køkkenhaven stod og stegte i en ubarmhjertig sol, og lynhurtigt tørrede jorden rundt om rødderne, som endnu ikke er nået godt langt ned i jorden. Det krævede flittig brug af vandkande, og mange er måske kommet hjem fra pinseferie til varmeskadede planter. Pinsen blev varmere og mere tør end forudsagt – især manglede vi regnen fra de lovede regnbyger.

Heldigvis kan man nå at plante nye, hvis de er udgåede planter. Helt frem til Grundlovsdag er det uden problemer at plante nyt, hvis man har reserveplanter stående, eller kan få fat i nye. Den næste uges tid bliver kølig, med masser af skyer og sidst på ugen regn. Desværre også en del blæst, men trods alt bedre for små planter end stegende sol, hvis der er lidt læ.

De nye kartofler er der – eller på vej. Jordbærrene vokser også, og de tidligste sorter er begyndt at få enkelte rødmende bær. Både de små kartofler og de grønne jordbær skal bruge masser af vand for at vokse de kommende uger. Er jorden tør, så vand nu – også selv om der loves regnbyger senere på ugen. Hurtig hjælp til tørkeramte kartofler og jordbær giver merudbytte af rang. Og mængden af regn er usikker.

Nye kartofler i maj

Den varme periode kombineret med vanding har virkelig givet resultat i bedet med tidige kartofler – det her er udbyttet af to toppe. Foto: Karna Maj

Udplantning og blæsevejr

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer. Men måske står der også stadig sommerblomster, krydderurter og andet og venter på udplantning.

Rigeligt med regn er altid godt, når man har planter, som skal plantes ud. Men helst sammen med stille vejr, og det er ikke netop det, der er udsigt til i denne uge. Hvis der er god læ i haven, kan det selvfølgelig lade sig gøre, hvis man har afhærdet planterne inden udplantningen. Hvis der ikke er læ, må man overveje at udsætte udplantningen til nogle dage uden for megen blæst, og i stedet for sætte planterne i venteposition et sted med læ.

Alle de varmekrævende sorter som majs, tomater, græskar, drueagurker, bønner, selleri, som ikke tåler frost, tåler heller ikke så godt kulde og blæst ved udplantningen. Også her er det bedre at vente til dage uden for megen blæst, og imens afhærde dem på et sted med rigtig god læ. Er de allerede plantet ud i sidste uges varme periode, vil de klare sig rimeligt, da de nu er vænnet til udelivet på stedet.

Hokkaido udplantet i den sommerlige uge – den er kommet i vækst, men selv for græskar var det rigeligt varmt. Foto: Karna Maj

De mest kuldskære af planterne er tomatplanterne, som det kan være en god ide at sætte en tunnel med fiberdug hen over ved udplantningen, da nattemperaturen måske dykker ned til 5° C sidst på ugen. Hold øje med de lokale vejrforudsigelser. Fiberdug dæmper også vinden og giver et bedre mikroklima.

Kålplanter der hænger permanent med bladene

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr. Men bliver de ved, selv om man vander, og er bladene også slappe om morgenen, så er der helt sikkert andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålrødder er åbenbart en dejlig spise, og flere forskellige syndere kan findes, men oftest er det larver af kålfluen, der er på spil eller et svampeangreb. Grav derfor en plante op med godt med jord ved. Læg det ned i et fad og undersøg roden. Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny, inden man planter en ny plante.

Larver gnaver på kålrod

En stor flot rødkålsplante visnede næsten fra dag til dag, trods vanding. Da planten blev gravet op, kunne man se synderne. En mængde larver var i gang med at æde af roden. Foto: Karna Maj

Nye kartofler til Grundlovsdag

Der er måske allerede nye kartofler på bordet i de familier, hvor man har gjort en særlig indsats for at kunne grave nye kartofler op allerede til pinse. I hvert fald var der mange avlere, som solgte nye danske kartofler i pinsen i år, og med en rimelig pris på omkring 25 kr for en lille posefuld.

Men måske kan servere nye kartofler til Grundlovsdag på tirsdag. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Ellers kan man forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Husk at sørge for, at kartoflerne får vand nok, fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Kartoffelblomster

De nyere kartoffelsorter har ofte ingen blomstring, som ellers er praktisk til at se, om planten er ved at sætte kartofler. Her er det den gamle sort Blå Mandel, der blomstrer. Foto: Karna Maj

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed. Til græskar høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Kartofler med sortbenssyge

Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel.

Jordbær skal bruge masser af vand

Jordbærsæsonen står for døren, men udbyttet og bærstørrelsen afhænger helt af, om de i den kommende tid har adgang til nok vand. Kommer der ikke vand fra oven, skal jordbærbede grundvandes 1–2 gange om ugen, afhængig af vejret. Og vent ikke på evt. regn om nogle dage. Er jorden tør, skal der vandes. Jordbærrødder når kun ca. 25 cm ned.

De første danske jordbær er på markedet, og har man en tidlig sort, er de første bær måske ved at rødme.

Jordbær på vej

I den periode, hvor jordbærplanten udvikler store mængder af jordbær, må den ikke mangle vand. Foto: Karna Maj

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes. Man kan også godt nå at så spidskål med kort udviklingtid.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Drivhuset og knibning af agurk og tomat

Drivhuset er nu endelig ved at være ryddet for andet end de planter, som skal fylde det resten af sommeren og give masser af tomater, agurker, chili og måske endda meloner. Og det hele er ved at være endelig udplantet – sidste uge var varm nok til det. Til gengæld bliver denne uge lidt kold, men planterne klarer det nok, hvis udetemperaturen holder sig over de 5° C. Man kan evt. dække med fiberdug, hvis der pludselig loves endnu lavere temperaturer lokalt. Eller etablere opvarmning.

Nu gælder det om at gøde og vande, så de vokser godt og hurtigt og sætter så mange frugter som muligt – men ikke flere end de kan udvikle. Knibning af sideskud er en måde at regulere væksten på både hos agurk og tomat. Husk at busktomater ikke skal knibes – det skal derimod de højtvoksende snoretomater i drivhuset.

Du kan læse mere i artikelen: Knibning af tomatplanter. Du kan finde vejledning i opbinding og beskæring af agurker i disse to artikler: Beskæring af agurk i drivhus og Agurk kan beskæres på flere måder.

Sideskud og blomsterklase på tomat

På de høje snoretomater skal alle sideskud knibes af. Foto: Karna Maj

Så nyt hold salat

Denne kølige uge er god til at så et nyt hold salat, da salatfrø ikke spirer ved alt for høje temperaturer. Så direkte på voksestedet, eller så salatplanterne i potter eller træningspotter, så er de lette at få i gang ved udplantningen.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det er en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden – det er lettest i en fugtig jord. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Når bedene er ordnede, kan man plante sommerblomster, eller nye stauder. Ofte opdager man under blomstringen, at der mangler blomster i nogle bede, eller at der skal nye arter og farver ind for at give et flottere bed. Først i juni er ikke det bedste plantetidspunkt, men det er ikke noget problem, hvis man passer dem godt med vand hen over sommeren.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Men inden man går i gang med at jorddække, skal man give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning. Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat og vær tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.

Roserne må ikke mangle vand, og her er det vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen.

Iris sibirica blomstrer omkring 1. juni

Sibirisk iris har nogle fantastisk flotte blomster, og så er det en let dyrket staude. Foto: Karna Maj

Gang i beskærersaksen

Forsytia og fjeldribs er afblomstrede, og netop de to buske bliver flottere, mere buskede og med flere blomster næste år, hvis man beskærer dem. Skær de grene tilbage, som har blomstret i år. De nye skud vil blomstre næster forår.

Hak og kultiver flittigt

Så snart jorden får vand, kan vi se alt ukrudtet meget tydeligt, og det konkurrerer med blomster og grønsager om vand og plantenæringsstoffer. Derfor gælder det om at få det uskadeliggjort, mens det endnu er småt. Og inden det når at sætte frø.

Når ukrudtet først er stort, må hakkejernet igang, men er man ude i tide, kan man vælte ukrudtet bare ved at kultivere jorden mellem planterne, så kimplanterne væltes omkuld. Ukrudtsbekæmpelse er altid mest effektiv på en dag med tørvejr – og helst med udsigt til nogle dages tørvejr.

I regnvejrsperioder skal alt ukrudt større end kimplantestadiet fjernes, da det ellers gror igen.

Vinterskader på træer og buske

Der er mange figenbuske og laurbærbuske, som ser døde ud her ved udgangen af maj. Men vær tålmodig, de er antagelig ikke helt døde, men vil skyde nye skud helt fra bunden i løbet af juni. Der kan også stadig nå at komme nye skud frem på grene og stamme af et figentræ eller -busk, så vent med at beskære det lidt endnu. Sidste år kom der først nye skud fra de frostskadede figentræer et stykke ind i juni. Så vær tålmodig, selv om det ser helt dødt ud og ikke pynter i haven.

I øvrigt kan man ved at klippe en gren over se, om den er død – vækstlaget er da helt brunt. Vækstlaget er det lag, der sidder lige under barken, og hvor vand- og næringsstoftransporten foregår. Er vækstlaget brunt, kan man forsøge at beskære grenen længere inde, indtil man finder levende vækstlag. Det gælder ikke kun figen og laurbær, men også andre buske og træer, som ikke sætter nye blade og skud til normal tid.

Hjælp til naboer, hvor der sprøjtes ind til haver

Når det konventionelle landbrug sprøjter deres marker, påvirkes et ukendt, men formentlig stort antal private haveejere. Sprøjtningen med giftstoffer skaber utryghed, fordi den indebærer en risiko for at opleve akutte gener, synlige skader og ukendte langsigtede virkninger. Alene frygten for virkningerne er nok.

Nabostridigheder er noget, de fleste ønsker at undgå for enhver pris. Og da det nemt kan virke provokerende at henvende sig med det formål at få vished for, at sprøjtning ikke påvirker »over hegnet«, har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi udformet et nabobrev, som man kan udfylde og aflevere til sin nabolandmand. I Landsforeningen Praktisk Økologi får vi en del henvendelser, når skaden er sket. Vi håber med brevet, at vi kan medvirke til at reducere gener ved at bo ud til konventionelt dyrkede marker, forebygge konflikter og ikke mindst bevare det gode naboskab.

Hvis du gerne vil se og evt. bruge brevet til nabolandmanden, kan du finde det her: Nabobrev om sprøjtning. Se også artikler om sprøjtning og sprøjteskader.

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 22, 2012

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider