Havenyt uge 48, 2012

Det er ret sikkert, at vi går koldere dage og især nætter i møde i denne uge. Om det kun blive nattefrost med plusgrader om dagen, eller der bliver mere udbredt frost, er ikke helt til at vide. Men det skulle være sikkert, at der kommer lidt hvidt fra oven i form af slud og tøsne. Og det passer jo perfekt til at vi runder 1. december og det er første søndag i advent i denne uge.

Dagene er nu så korte, at plusgrader i dagtimerne ikke kan opveje frost i de mørke timer, og derfor er vi nu nødt til at gå i gang med de sidste vinterforberedelser og redde, hvad reddes kan af sarte planter og lækre grønsager. Og det kan godt tage en del timer, hvis ikke man allerede så småt er gået i gang i løbet af november.

Tjekliste for vinterforberedelser i prydhaven

I køkkenhaven må vi kapitulere og indstille os på, at det antagelig ikke er nok at dække mod frosten denne gang, selv om jorden stadig er 6° C. I løbet af ugen forventes jordtemperaturen at falde til 3° C i 10 cm dybde – og lavere i jordoverfladen.

Her er en liste – hvor de fleste vinterforberedelser er med. Det er svært at huske det hele:

• Alle potter med små planter under opformering skal ned i jorden eller potteklumpen skal beskyttes på anden måde.
• Alle ikke frostsikre krukker skal tømmes og under tag
• Alle planter, som ikke tåler frost skal ind et frostfrit sted, f.eks. pelargonier, fuchsia, ananassalvie, citronverbena, citrustræer og mange andre.
• Planter som tåler let frost kan evt. overvintres i drivhuset slået ned i jorden og dækket med to lag fiberdug. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. Hvis temperaturen er på vej under 10° frost kan der være grund til at flytte dem til lunere omgivelser – mens jorden endnu ikke er frosset til.
• Krukkeplanter, som ellers godt kan tåle frost, skal enten slås ned i jorden, da rodsystemet ikke kan tåle frostpåvirkningerne ovenfor jorden.
• På friland er det en god ide at beskytte sarte stauder og buske med grangrene.
• Er der endnu knolde i jorden af f.eks. georginer og knoldbegonia, så er det sidste chance for at redde dem ind under frostfrie forhold.
• Er der endnu pæne chrysantemum i drivhuset, så pluk dem ind i spande og sæt dem et køligt sted, hvis de endnu ikke er udsprungne nok til at sætte i husets vaser.
• Hvis man har chrysantemum, som har svært ved at overleve en dansk vinter med kulde og fugtig jord, så slå planterne ind i et hjørne i drivhuset.

De tekniske installationer og haveredskaber

Der er også andre ting, som skal være i orden, inden vinteren.

• Batterier i elektriske maskiner skal tages ind,
• Vandet skal tømmes ud af vandtønder, og vand fra nedløbsrør skal igen ledes til kloakafløbet.
• Havemøblerne kommer nok ikke i brug mere i år, så derfor er det en god ide at tage de havemøbler, som ikke kan tåle at stå ude, ind for vinteren.
• Mange haveredskaber ikke skulle bruges mere før til forår. De bør rengøres, træskafter gives olie eller lak. Gravegreben skal dog fortsat bruges, hvis man vinteren igennem skal hente rodfrugter eller porrer i haven. Løvriven kan der også være brug for lidt endnu, for mange blade har endnu ikke fundet en blivende plads for vinteren, men blæser fortsat rundt og lægger sig til bunke, hvor man skal færdes.
• Opbindingspæl er det en god ide at tage op nu, hvis de ingen gavn gør længere. Det forlænger deres holdbarhed.

Tjekliste for vinterforberedelser i køkkenhaven

Inden frosten sætter ind, er det en god ide at have sørget for følgende:

• Æblerne er taget ind og opbevares et frostfrit sted eller dækket godt til mod nattefrosten. Sorter evt. dårlige æbler fra, inden de tages ind.
• Rodfrugter, som ikke tåler frost, kan man tage op og lægge i kasser med sand et frostfrit sted, f.eks. et udhus, jordkælder eller jordkule. Man kan også vælge at lade dem stå på friland og dække dem mod frosten med et isolerende lag på min. 25 cm. Dæk evt. også jordskokker, skorzonerrod og pastinak, selv om de tåler frosten – det gør det muligt at grave op i frostvejr. Selleri, rødbede, majroe, kålroe m.m. med knold over jorden skal graves op og slås ned i jorden inden dækning, hvis de skal blive på friland.
• Hovedkål tåler i modsætning til grønkål og vinterrosenkål ikke frost og skal tages ind til opbevaring et frostfrit sted eller opbevares i kule med effektivt dække mod frost.
• Sommer- og efterårsporre tåler ikke gedigen nattefrost eller døgnfrost. Tag dem og op sæt dem i en spand et frostfrit sted. De kan fint holde sig i 14 dage. Har man større mængde, kan de nedfryses uden blanchering. Vinterporrer klarer fint frost og sne. Hvis du dækker jorden godt mellem dem, kan du måske blive ved med at hente porrer, selv efter længere tids frost.
• Bladselleri og knoldfennikel tåler ikke frost, og ved vedvarende frost kan man ikke dække godt nok. Plant en spand til med opgravede planter og sæt den frostfrit.
• Bladbeder og spinatbeder kan man evt. dække ind omkring og overdække dem med en tunnel med plast. Det kan give mulighed for høst i starten af vinteren. Planterne overlever ofte og giver nye blade i det tidlige forår.
• Har man flere salathoveder, bladselleri eller knoldfennikel tilbage, end der kan tages ind til opbevaring i f.eks. køleskabet eller et koldt udhus i plastposer, så forsøg at dække så godt som muligt på friland. Måske kommer der en mildning i løbet af næste uge og redder de kære grønsager endnu en gang.
• Beskyt frugttræernes stammer mod mus, harer og rådyr.

Kalenderlys og 1. søndag i advent

Vinterens komme falder lidt heldigt sammen med, at deti denne weekend både er 1. decmber og 1. søndag i advent, og så begynder en dejlig tid med friske grønne dekorationer og masser af lys i vinduer og stuer. Det er måske en god ide at få hentet pyntegrøntet i hus, inden der kommer for megen sne. Især hvis man skal i skoven og samle gran- og fyrkogler eller mos og lav. I år kan man rationalisere og lave dekoration til kalenderlys og 1. søndag i advent på en gang.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, japanlygter og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.

Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor – og uden børn i nærheden.

Bind selv kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet.

Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

Selv om det er til et gravsted, kan man godt lade fantasien råde og binde alternative smukke dekorationer og måske kombinere med smukke figurer og lys.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – eller et par grene med røde hyben.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Hvis man nænner det, kan nogle af svampene bruges i dekorationer.

Hent gratis gran og materiale til dekorationer

Der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene – reglerne herfor kan man finde i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven – men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside i artiklen Hvad må jeg samle. Der er stor forskel på, hvad man må indsamle i de private og offentlige skove.

I områder, hvor det skæres til pyntegrønt er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene. Man kan også på Naturstyrelsens hjemmeside se en liste over arealer med gratis gran

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de vil med det milde vejr, som loves i december i år, kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.