Havenyt uge 5, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Frosten bider derude i denne uge – ned til -15° C om natten. Det er vigtigt at huske at fodre havens fugle og sørge for frisk vand til dem. Planterne kan vi ikke gøre ret meget for – de hårdføre klarer sig, og de mere sarte gør normalt også, hvis man har beskyttet dem. Og hvis man har glemt det, så kommer der måske mere sne og lægger sig som et beskyttende lag ud over hele haven fra midt på ugen. Den største trussel mod havens planter er i sne- og frostperioder rådyr, harer og mus, som bruger haven som deres spisekammer.

stiivfrosne vintergækker

Vintergækker stivnet i sne og frost midt i deres begyndende blomstring. Foto: Karna Maj

Der er ikke så meget at foretage sig derude i den hvide have. Det er mest det over jorden, man kan gøre noget ved, f.eks. kan man fjerne frugtmumier. Vinterbeskæring af træer og buske bør man holde sig fra i frostvejr. Og de rodfrugter, som man har dækket og ladet stå i jorden, kan man bare håbe på klarer frostgraderne. Forhåbentlig fik man gravet en god forsyning op, inden frosten satte ind igen. Et godt snelag modvirker, at frosten trænger ned i jorden.

Det bliver en uge med klingende frost dag og nat, og dermed trænger frosten ind i vore uopvarmede huse, så æbler, løg, rodfrugter, kartofler, kål, georgineknolde m.m, der ikke tåler frost, er i fare for at blive ødelagte. Der er ikke så mange velegnede opbevaringsmuligheder, når frosten først bider for alvor. Man kan etablere varme, som kan holde opbevaringsstedet frostfrit, eller man kan flytte hele baduljen ind i huset. Det skal være til det mest kolde rum, da æblerne ellers rynker, kartoflerne spirer, og alt vil kunne holde sig væsentlig kortere tid, jo varmere det opbevares. En frostfri kølig kælder er det bedste, men findes i få huse.

Skovløberhus, Hvidkildeskoven

Vinterromantik i kanten af Hvidkildeskoven på Sydfyn – en drøm af en have med gamle æbletræer op mod skoven. Foto: Karna Maj

Kyndelmisse

Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig helligdag. Kyndelmisse regnes for årets koldeste dag, og det kan i år meget vel komme til at passe. Lad os håbe at Skt. Peter følger traditionen og smider den varme sten i vandet denne dag, så isen kan smelte og foråret komme.

Ved kyndelmisse regner man med at være halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår.

Sne kan skade træer, buske og drivhus

Til gengæld er megen sne en trussel mod vore træer og buske, så her gælder det om at være på vagt og fjerne sne og snetryk. Tykke lag sne på stedsegrønne og vintergrønne buske kan få grene til at knække, så det kan være nødvendigt at tage en kost og feje sne ned, selv om det ødelægger det snepudrede havelandskab. Hvis træer og buske ender i store snedriver skal man være opmærksom på, at grene kan fryse fast i sneen og blive trukket med ned, når sneen smelter. Og den smelter ikke altid kun ovenfra. Den kan også smelte nedefra. Her kan det være nødvendigt at grave grene fri – der er så stor kraft på spil, at grene kan trækkes ud af en stamme.

Ikke alle drivhuse kan holde til trykket fra et tykt lag sne, så fej det ned og lad være med at tage chancer på det her punkt. Det er dog altid en god ide at efterlade et mindre lag, som kan isolere lidt, hvis man har planter derinde. I øvrigt kan det være en god ide i frostvejr at dække planterne i drivhuset med et par lag fiberdug.

Beskær ikke i hård frostvejr

Man kan godt beskære træer i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring. Og derfor bør dette foretrækkes.

Vælger man alligevel at beskære i vintertiden, bør man undgå at beskære i frostvejr. Kraftig frost kan betyde, at grene bliver som glas og springer, det gælder f.eks. for ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, indtil det er tøvejr – hvis man vil beskære om vinteren.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en næsten ubændig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu, og inden den kommer i groning, er der lys nok.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. Den kan senere plantes ud i haven, men først i juni, når sidste rest af frostrisiko er væk.

Forkultivering med tilskudslys

Hvis man absolut ikke kan vente med at så længere, så er man nødt til at anskaffe sig noget plantelys. Planter trives ikke med det lys, som kommer fra vore almindelig lamper og pærer. Det skal være specielt plantelys, uanset om det er en pære eller LED lys.

Det skal dog lige understreges, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu med tilskudslys. Om 14 dage kan man så chiliplanter uden tilskudslys, og omkring 1. marts kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering.

Kan man begynde at forkultivere?

Men mange havenørder kan slet ikke vente til der er lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, indtil det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Derfor vælger langt de fleste haveejere med at så chili og de første sommerblomster til sidst i februar, og til først i marts med tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Det er en klog beslutning, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

Først senere, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter.

LED-plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, skal man givet omkring LED-plantelys og overveje det. Det er dyrere i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, ca. 50.000 timer, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Det er dog en ret ny teknik, og den lange levetid gælder for dioderne, men hvor længe holder blæseren, som skal holde dioderne tilpas afkølede for at sikre deres levetid? En 50 W skulle kunne dække minimum et planteareal på 2 × 2 m. Minuset til privat brug er, at lyset er rødligt eller blåligt, og at der kommer en summen fra blæseren i armaturet. Man skal derfor nøje overveje, hvor man kan bruge det. Det er ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

LED plantlys

LED plantelys er ikke ligefrem stuebelysning af den hyggelige slags, men planterne trives optimalt, når man vælger det rigtige lys. Foto: Anja Egeriis

Man kan efterhånden købe LED armaturer mange steder, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er LED plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her har man jo også et helt drivhus med samme art. Vær opmærksom på, at udviklingen går meget hurtig, f.eks. brummer den ny generation af LED lys betydeligt mindre.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer med denne nye type lys til planterne.

Vi har fået en ny kategori i forhandlerguiden – her vil man fremover bl.a. kunne finde leverandører af plantelys: Lys, vanding og formering.

Harer, mus og rådyr på rov i haven

De fleste af de små nytte- og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald. Mange håber på, at frosten tager livet af skadedyrene – men desværre gør den det også af med en del nyttedyr. Balancen mellem de nyttige og skadelige er nok ca. den samme til foråret.

Men med frost, sne og koldt vejr begynder vi snart at kunne se spor efter de sultne harer, mus og rådyr i haverne. Det kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses. Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, frugtræer og -buske, når jordbær, spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området, og her er haver gode steder.

Hvis man ikke kan leve med det, så må man opsætte et 2 m højt hegn hele vejen rundt, så der er lukket effektivt af. De professionelle bruger et 1,65 m højt dyrehegn, som er haresikkert forneden, og supplerer med 3 rækker pigtråd foroven. Man kan også forsøge at dyrke planter, som rådyr godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. F.eks. græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn. Eller vælge planter, som rådyrene ikke er så vilde med – se artiklen Rådyr i haven.

Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder. Nogle steder virker det at ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse. Smøring med hjortetaksolie afskrækker med lugten, men regner efterhånden af. Ifølge bogen Frugt og bær, som er rettet mod de økologiske avlere, kan man lægge en skovlfuld muslingeskaller rundt om frugttræets stamme som værn mod musegnav. Hvis mus er et problem, skal alt dækkemateriale fjernes inde omkring stammerne.

Haregnav på frugttræ

Her har harerne spist barken helt af et lille frugttræ. Billedet er fra foråret 2010 efter en vinter med langvarig frost og højt snedække. Foto: Karna Maj

Ny bog: Dyr & Spor

Når man ser på sneen er der masser af spor efter fugle og dyr, men kender du de forskellige dyrespor, og kan du se på en grankogle, om er mus eller et egern, der har haft den under behandling for at få fat i frøene. Kan du se, om det er mus eller harer, som ødelægger træernes bark. Også dyrenes afføring afslører, hvem der færdes hvor i natur og have.

I en ny bog Dyr & Spor af Lars-Henrik Olsen kan man blive meget klogere på dyrespor. Bogen beskriver dyrespor som bla. fodspor, ekskrementer, gevirer, gnav på træer, svampe og roer, samt endvidere dyrebehandlede kogler, nødder og kirsebærsten, gylp, kranier, knogler. fjer og reder. I bogen beskrives de enkelte dyrs spor indgående. Med bogen i hånden kan man forsøge at lege detektiv ude i haven og naturen. Bogen er illustreret med meget informative fotos og tegninger. Bogen er udgivet på Gyldendal.

Løver i haven

Vinteren er vist heller ikke lige sagen for løverne i den lille italiensk inspirerede have ved Stenstruplund – løvespor var der ingen af. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 5, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider