Et lysegrønt bøgetræ skal der til, før det er rigtig forår. Det store, gamle bøgetræ på Skansen i Nakskov stod i det sarte lysegrønne skrud mandag. Det hører til blandt de tidlige. Det første udsprungne bøgetræ er i år fotograferet den 23. april i Mesinge på Fyn. Det er sent i år – sidste år sprang det første bøgetræ ud allerede 29. marts.
Bøgeblade i udspring – et smukt syn, når de pliserede blade folder sig ud Foto: Karna Maj
Men der er også noget, som dukker frem til tiden, selv om foråret er koldt. Der er asparges på vej op, og det er ikke meget senere end normalt. Nu skal der bare lidt varme og væde til, som kan sætte skub i skududviklingen. Og begge disse to ting har vi til gode. Varmen kommer måske efter weekenden, og efter nogle nætter med stor risiko for nattefrost. Ikke det bedste, hvis man har kartofler, som er kommet op. Og tomaterne skal ind for natten.
Men haverne er flotte lige nu med masser af gule og hvide påskeliljer og de gule forsythiabuske lyser op i haverne. Hækkene grønnes langsomt, og har man udsyn over marker, kan man se kornet spire frem i lange lysgrønne rækker. I haverne er der få ting, der spirer frem andet end stikløg, dild, radiser, spinat og morgenfruer. Og kun de tidligste af de botaniske tulipaner blomstrer, mens vi må nyde de statelige grønne tulipanknopper og pænt vente på, at se de nyindkøbte tulipansorter i fuldt flor.
Det hele er dog ikke gult i haven lige nu – en af undtagelserne er lungeurt, hvis blomster endda er i flere farver. Foto: Karna Maj
Når man elsker planter, er det næsten ikke til at bære at smide planter væk, når de bliver tilovers. Det gælder alt lige fra tomatplanter til en stor flot buksbom, som der ikke længere er plads til. Eller små selvsåede kristtornplanter.
Normalt kan man afsætte en del af de for mange planter til naboer og venner, men slår de gamle forbindelser ikke til, så prøv at sætte dem til afhentning eller bytte på Deljorden.dk. Her er der ved at komme godt gang i at dele planter. Så måske er der også noget interessant i dit lokalområde, som du har lyst til at hente. Og du kan sikkert finde nogen at bytte tomatplanter eller sommerblomster med, som har andre sorter, end du har sået i år. Eller måske georgineknolde i andre sorter.
Man kan også stadig nå at sætte jordskokker, og har man ikke læggemateriale, så er det let at finde på Del Jorden – eller man kan lave sit eget opslag med et ønske om jordskokker.
Se mere om at oprette et opslag på Del Jorden.
Har man varme i drivhuset om natten og på kolde dage uden sol, så kan alt det forkultiverede stå der døgnet rundt. Men det er en dyr fornøjelse, så de fleste vælger udfordringen med at forkultivere i et koldt drivhus.
Et uopvarmet drivhus er normalt ikke et problem, da de fleste planter kan forkultiveres tidligt nok til at blive plantet ud i løbet af maj måned. I år bliver kålplanter, porrer og sommerblomster lidt senere klar til udplantning end normalt, men hvis de er plantet ud inden Grundlovsdag, vil vintersorterne kunne nå fuld udvikling. Men den lidt senere udplantning vil give senere salathoveder, sommerkål, spidskål og sommerporrer. I år gør det virkelig en forskel at have sået et hold inde i vindueskarmen, som kan plantes ud nu.
Derimod giver det kolde vejr stadig problemer med alle de varmekrævende planter som tomater, chili, agurk, melon, der skal ind hver nat, så længe nattemperaturen i drivhuset kommer under 8° C for tomater og 10° C for de andre. Og nu kommer der også snart squash og græskar, som den første tid også skal med ind ved kolde nætter. Forhåbentlig får meterologerne ret i, at der i næste uge kommer højere nattemperaturer, så tomaterne kan blive derude om natten og måske snart kan plantes ud i plantesække eller drivhusjorden.
Risikoen for nattefrost er tilstede flere gange i denne uge. Hold øje med din lokale udsigt, da der i øjeblikket hele tiden kommer små og store ændringer. Ikke mindst på lovede nedbørsmængder.
Hvis der er kommet kartofler op i din have, er det en god ide at forebygge frostskader ved at overdække – også selv om der måske loves 2° varme lokalt. Bliver der kun let nattefrost, vil en overdækning med fiberdug normalt forhindre frostskader på kartoffelplanterne, hvis dugen ikke rører planterne. To lag isolerer bedre end et lag. Alternativt kan man overdække med farvet plast, gamle lagner, gardiner eller lignende som sollyset ikke kan skinne igennem. Husk at de helst ikke må røre toppen, da det, som rører, frostskades. Er kartoflerne kun lige kommet op, kan man i stedet hyppe jord helt op over planterne.
Kartoffelplanterne er kommet op, og de har det fint under fiberdugen. Men kommer der frost, kan det skade toppene, hvor dugen rører ved dem. Et enkelt lag fiberdug beskytter også kun mod let frost, så det kan være en god ide at dække yderligere. Foto: Karna Maj
Går det helt galt, og man kommer ud i haven til stivfrosne planter, kan de normalt reddes, hvis solen endnu ikke er stået op. Man kan evt. sætte vækkeuret til før solopgang og tage et kontrolkig. Når det kun er let nattefrost, kan man de fleste gange tø planterne op med koldt vand. Er frosten på retur, vil planterne ikke fryse igen. Alternativ må man forsøge at få overdækket planterne med noget lystæt, så de kan tø op, inden overdækningen fjernes.
Er man faldet for fristelsen og har plantet sommerblomster udenfor i krukker, så kan man også her dække med to lag fiberdug – eller tage krukkerne ind for natten.
Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk The Hungry Gap alvor. Maj er den måned med mindst mad i haven – der er ikke meget at hente derude af nyt spiseligt ud over persille, purløg og rabarber. Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.
Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken. Ny blomsterskud på gamle kålplanter er også en delikatesse, såkaldte kålskud – læs Camilla Plum artikel herom
Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første aspargesbundter fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg.
Varme og væde skal der til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.
Nye kartofler må de fleste i år vente mange uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der måske nye kartofler til Grundlovsdag 5. juni, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem godt mod nattefrosten, som ikke vil give slip i år. De vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost.
Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes ud under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til lave nattemperaturer sidst på ugen, er det en god ide med fiberdug over det første stykke tid. Eller man kan vente til sidst på ugen.
Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er man nødt til som minimum at finde et par overskyede dage, hvor planternes noget reducerede rodsystem kan følge med til at optage vand nok til bladene. Det er bedst at plante den type planter ud i forbindelse med regn og overskyet vejr.
Her bliver masser af tidlige salathoveder – planterne er sået inde i vindueskarmen i marts, men priklet i drivhus i april i drivbænk. Efter plantning er der sat buer med fiberdug over. Bagved kan man ane store forkultiverede kartoffelplanter under fiberdugen i venstre side. Foto: Karna Maj
Lige nu er jordtemperaturen 6,5–8°C i den danske muld. Du kan finde din lokale jordtemperatur på Landbrugsinfo.dk. De meget lave nattemperaturer får den til at falde en anelse i de kommende dage.
Der er ingen grund til at så dyre frø, inden jordtemperaturen er høj nok til, at de kan spire – se tabel. Og selv om der i oversigter står, at frøene kan spire ved en meget lav temperatur, så spirer de både bedre og hurtigere ved en temperatur nogle grader højere. Gulerødder kan spire ved 6°C, men i praksis er der ingen grund til at så, før jorden er 8° varm. Rødbeder sået i en kun 6° varm jord kan spire, men det er bedst at vente med at så til midt i maj, når jorden er lidt varmere.
Hvis man dækker jorden med fiberdug, bliver jordtemperaturen 1–2° højere.
Jorden er perfekt at bearbejde i øjeblikket, og derfor er det vigtigste arbejde i køkkenhaven lige nu at få gjort bedene klar til såning og plantning. Måske får vi lige pludselig al den nedbør, vi sukker efter, og så kan det blive umuligt at løsne, kultivere og gøde bedene, hvor der om 1–3 uger skal plantes kål og porrer ud og sås ærter og majs.
Det er også en god ide at klargøre blomsterbede, hvor man vil så sommerblomster direkte, når der kommer en lidt lunere og især fugtig periode. Sommerblomsterne skal sås inden for de næste 14 dage.
Lige nu er jordtemperaturen kun 6,5–8° afhængig af, hvor man bor, og det er hverken nok til at så marværter, sukkerærter eller slikærter. Kun skalærter er der muligt at så i kold jord med godt resultat, de andre skal ikke sås, før jordtemperaturen er på minimum 8–10° C. Bønner har en optimal spiring i intervallet 22–30° C, og jorden skal være minimum 14° før bønner spirer bare nogenlunde godt.
Så hvis man drømmer om tidlige lækre ærter eller drømmer om tidlige gule eller grønne bønner, kan man så et mindre antal til udplantning efter midten af maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Ærterne kan sås i drivhuset. Bønnerne skal spire inde i varmen og kan senere flyttes ud i drivhuset. Men det er lidt et spil i lotteriet med hensyn til bønnerne – da jorden selv sidst i maj kan være for kold og våd til, at bønner trives godt. Men normalt får man succes med et hold tidlige bønner. Bønner skal sås i en del jord, f.eks. rodtræningspotter eller 3 frø i en 10 cm potte.
Bønner forkultiveret i rodtræningspotter og ved at være klar til udplantning sidst i maj 2012. Foto: Karna Maj
Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan placeres i drivhuset om dagen efter fremspiring. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.
Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.
Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Forspir dem evt. indenfor, da nætterne stadig er kolde i drivhuset. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.
Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid, og i givet fald er det en god ide at vente med at så til efter weekenden, hvor nattemperaturen bliver lidt højere. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.
Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring. Det vil i normale år sige omkring midten af maj, og sår man meget senere end 20. maj, får man sene majs og i en dårlig sommer måske kun få majskolber. Med den lave jordtemperatur nu, bør man overveje at forkultivere i hvert lidt majsplanter for at være sikker på at få tidlige og fine majs. Til direkte såning skal man bruge en tidlig majssort.
Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller så halvdelen indenfor i varmen og spire en fjerdedel i drivhuset under køligere forhold, og så resten på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.
Det økologiske, tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut begyndte sidste år at sælge frø af tre ekstrasøde majssorter, som har forskellig tidlighed, så de samlet giver en lang dyrkningssæson. Sorterne er frøfaste, og det er usædvanligt – ellers er de ekstrasøde sorter altid F1sorter. Sidste sommer blev sorterne afprøvet af en række medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, og det er rigtig gode sorter. Selv den sene sort udviklede store og velsmagende majskolber. Man kan evt. nøjes med den tidlige og sene sort.
Ekstra-søde majskolber fra Bingeheimer Saatgut. Foto: Karna Maj
Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.
Det indtil nu ret tørre forår er ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde. Og lav sneglefælder ved at vande en plet jord godt og dække den med f.eks. et gammelt bræt eller lignende, som er let at løfte op for at indsamle sneglene. Læg evt. lidt kål- eller salataffald ud som lokkemad i fælden.
Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.
Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.
Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.
Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet. Eller sæt opslag op, så alle husker at det er nu, man kan reducere antallet af snegle i lokalområdet, så de ikke kommer alt for godt i gang med at opformere sig.
Mynterne sender nu masser af fine skud op – en kop frisk myntete til at varme fingrene omkring er nu en mulighed. Foto: Karna Maj
Skønne tulipanknopper en tidlig kold morgen. Foto: Karna Maj
Kulden har taget livet af mange rosmarinplanter i år. Men nu er nattefrosten ved at slutte, og så er et tid for at finde en eller flere nye rosmarinplanter til haven. Foto: Karna Maj
Det er vigtgt at så flere hold salat – her nyspirede kimplanter. Foto: Karna Maj
Det varer lige nogle uger, før hvidkålsplanterne her er klar til at plante ud i haven. Foto: Karna Maj
Enkelte tidlige botaniske tulipaner er sprunget ud og lyser op i solen. Foto: Karna Maj
Man kan stadig hente vinterporrer i god kvalitet ude i haven. Men det er en god ide at få de sidste hentet ind og kommet i fryseren, da de snart vil sende blomsterstængel op. Foto: Karna Maj
Aspargesplanterne sender ufortrødent skud op i kulden – måske er det solopvarmningen af jorden om dagen, der får aspargesskud frem til normal tid på året. Foto: Karna Maj
Rodtræningspotter giver gode planter med et godt rodnet, som ikke ødelægges, da potterne kan åbnes. Foto: Karna Maj
I gamle haver kan man finde ældre sorter af forsythia, som har mindre blomster og en mere dæmpet gul farve end de nye sorter. Foto: Karna Maj
Man ser næsten ikke dild kimplanterne, når de endelig kommer op – de er så små. Foto: Karna Maj
Kejserkrone ses mest i gamle landbohaver – det er ikke en blomst, som plantes i nye haver. Foto: Karna Maj
Squash vokser meget hurtigt til, når den står lunt og godt. Foto: Karna Maj
Bingenheimers sene ekstra-søde majssort med store kolber den 18. september. Foto: Karna Maj
Det er ikke alle juleroser, som springer ud samtidig. De tidligste er allerede ved at få grønlige blomster, men denne står på sit højeste. Foto: Karna Maj
Stikløg på vej op og ud af den tørre top. Foto: Karna Maj
Påskeliljer, hvor både blomsterblade og trompet er helt gul. Foto: Karna Maj