Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og forårets løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistauder og duftende uægte jasmin.
Det flotteste lige nu er dog staudebedene, hvis man har alle de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer. I krydderurtebedet blomstrer salvie, timian og purløg, som tiltrækker mange bier og insekter.
Junistauderne er flotte – her hvid okseøje og storkenæb. Foto: Karna Maj
I køkkenhaven er der nye kartofler, ny persille, sprød salat, og de første spidskål er begyndt at forme et lille hoved. Asparges kan man høste endnu en uge, men hvis det er unge planter, er det bedre at holde inde nu og lade dem samle energi til næste års skud.
Altafgørende lige nu er, at kartofler, jordbær, løg og ærter ikke mangler vand, da netop de fire afgrøder vil give et meget mindre udbytte, hvis de ikke kan optage vand nok netop nu, hvor de vokser og udvikler sig hurtigt.
Endelig nye kartofler – de blev først sat 14. april i en plastoverdækket lun jord. Da de kom op var de under fiberdug, indtil det blev lunere vejr midt i maj. Der var ialt 10 kartofler under toppen. Foto: Karna Maj
Det er længe siden, at det har regnet, og det kan efterhånden ses på havens planter. Store dele af Danmark er nu i orange farver på DMI’s tørkeindeks.
Vi mangler vand i den grad, og de fleste udplantningsplanter står noget i stampe på grund af sol, varme og tør jord, eller vokser nærmest nedad, hvis man ikke har haft mulighed, råd eller tid til at vande. Det vil være rart igen at kunne nyde haven uden at slæbe rundt på en vandkande og tænke på planter, der mangler vand, og hvor dyrt det er at vande. Regnvandstønderne er forlængst tomme, så det ville også være herligt at få dem fyldt igen.
Heldigvis er haven stadig enormt dejlig med grønne træer og buske, stikkelsbærrene vokser, det er dejligt at kunne se, at der ansættes små æbler, pærer, blommer og kirsebær på træerne. I drivhuset er der ingen problemer, og her er der ved at være nye lækre agurker, mens tomaterne er små og grønne, og der er en månedstid til første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.
På friland er det tørken, der har sat dagsordenen – gang på gang blev de lovede regnbyger til ingenting af betydning de fleste steder. Men har man vandet, er der masser af asparges, spinat, salat, purløg, dild og rabarber. Måske er de første jordbær ved at begynde at rødme, hvis man har en tidlig sort, og det er tid for at overveje, om man vil dele med solsortene, eller overdække bedene med net. Der er sikkert mange, som kan grave de første nye kartofler inden for den næste uges tid. Har man sat kartofter midt i april under plast, er der ved at være fiine små kartofler under.
Selv om man synes at der i løbet af ugen ser ud til at der kommer en hel del vand, skal man tænke fremad, for vand fordamper hurtigt, når først solen skinner og det blæser. Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er megen bar jord, så fordampningen er tårnhøj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.
Regnen i denne uge kommer lige tilpas til en række afgrøder i køkkenhaven, som skal have masser af vand – og regn ovenfra er at foretrække frem for at skulle vande. Det er kartofler, løg, jordbær, ærter, dild og salat. Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver bittert og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at tørste ret længe. Så det er på høje tid, at der kommer vand. Når regnen stilner af igen, gælder det om at forhindre, at vandet fordamper igen – ingen ved jo, om vi pludselig får en periode uden ret megen nedbør igen.
Her har hængende agurkplanter fået vand og et jorddække af afklippede forårsløgblade og blade af skvalderkål. Foto: Karna Maj
Sidst på ugen bliver det endelig perfekt plantevejr igen. Så her gælder det om at få plantet de sidste udplantningsplanter ud – og få efterplantet de steder, hvor noget er gået ud af tørke, katten har lagt det ihjel eller fasan eller rådyret har spist det.
Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl, og er der ingen haver med porrer i lokalområdet, så slipper du måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang.
I den tørre, men solrige periode har det været fint at plante tomater, majs, selleri, agurker, græskar og squash ud, da nætterne har være lune. Men det har krævet ihærdig vanding at få dem i gang, og de trænger til lidt mindre sol og mere fugtig jord for at komme i god vækst.
Hvert år ved den her tid dukker der lus op på havens planter. Det er især de sorte lus, vi først får øje på. De fleste steder, f.eks. på hyld gør de ikke mere skade, end at man kan leve med det. De forsvinder i løbet af et stykke tid igen – de fleste ædes af havens nyttedyr. På nyplantede og unge buske og træer er det dog en god ide at bekæmpe dem.
På de valske bønner gør de afgørende skade, da de sidder i toppen af planten og ødelægger topskuddet, som dermed standser væksten. Det betyder at udbyttet bliver betydeligt mindre, når der ikke bliver flere blomster end de allerede ansatte. Hold derfor øje med toppen af de valske bønner og bekæmp lusene i tide. En vandstråle kan spule en del væk. Man kan også bruge den lidt hurtigere, men mere ulækre metode med at kvase lusene med fingrene. Men pas på plantens stængel, den er hul og ødelægges let ved tryk.
Ser man nærmere på havens roser, så er der nu blade, der krøller sammen – årsagen er kolonier med lus på bagsiden, som suger saft. De kan også fjernes med en vandstråle – de fleste i hvert fald.
Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning og dermed behovet for vanding, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. Lige nu har vi nogenlunde styr på ukrudtet på grund af den tørre jord, men så snart vi får regn, spirer ukrudtet lystigt i den fugtige muld, så der skal hakkes og fingerluges
Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen. Det er noget planterne sætter pris på.
Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Jorden bliver perfekt fugtig til det efter den lovede regn i weekenden.
Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu. Klipper man nu, skal der klippes igen først i august. To gange klipning giver mere veltrimmede hække, men er et stort merarbejde.
En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.
De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.
Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås i dag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe. Vil man bruge en elektrisk hækklipper, fås den i udmærket kvalitet med batteri, så man undgår elledninger.
En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.
Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.
Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.
Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der er i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.
Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at placere mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.
Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.
Hvis man findeler hækafklippet, kan det fint bruges som jorddække i køkkenhaven. Her brugt under kål. Foto: Karna Maj
Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.
Hvis ikke græsset har nået at sætte frø inden slåningen, kan det bruges til jorddække, f.eks. mellem jordbærrækker eller under tomat- og agurkplanterne i drivhusjorden. Det er ved at være sidste chance for at jorddække i jordbærbedene inden bærrene begynder at modne.
Nu hvor de sidste forårsløgblomster er ved at være visnet ned, kan de sidste slappe blade fjernes – og de er fine til at jorddække med i køkkenhave eller blomsterbede. Når man alligevel er i gang i bedene, kan man lige så godt benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Når jorden er gennemvåd efter en god gang regn, er det muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.
Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.
Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.
Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, lærkespore, solbrud, knopurt, nelliker og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.
Dagliljer er smukke, og så kan blomsterne spises. Dagliljer af den gammeldags slags i gul og rødt findes i mange haver, og det er let at få fat i et stykke. Men der er mange nyere sorter i helt andre farver, hvis man vil købe. Foto: Karna Maj
Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der øjeblikkelig er der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder. Hen imod weekenden ser det ud til, at der igen bliver dejlig fugtig jord at plante i.
En del af de flotte stauder og de toårige blomster kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.
I skoven vokser den lille yndige surkløver med lysegrønne blade og sarte hvide blomster. I blomsterstativerne med sommerblomster kan man finde surkløver med store mørke blade. De kan være interessante til at give kontrast i en plantekasse. Det er egentlig en knoldplante, som kan komme igen næste år, hvis man har mulighed for at overvintre knoldene frostfrit. Foto: Karna Maj
Hvis man er uheldig, har man aspargesbiller i haven, og de er parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.
Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.
Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.
Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.
Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er den populære version, og sådan nogle dage har vi haft i den tørre periode, så har allerede sået bl.a. bønner på friland i denne varme periode. Og i mange haver er der bønner på vej op. Men ikke alle er så heldige, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne. Og det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst.
Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op fint op, mens andre måske ikke spirer. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.
Men den manglende fremspiring kan også skyldes at jordtemperaturen har været nede på 12–14° C i spiringsperioden, og massiv regnvejr eller havevanding er ikke det bedste for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og at de, der kommer op, ikke er sprudlende planter, som vokser med lynets hast.
Jorden er nu ved alle steder at være minimum 14° C, og mange steder er den på vej mod de 16° C. Så jordtemperaturen er fin til at så bønner i, men det er antagelig bedst at vente, hvis der er udsigt til megen nedbør. I øvrigt kan man så bønner frem til juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare sent. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.
Med den udsigt kan det være en god ide at lægge frøene til forspiring, inden man sår dem på friland. Når bønnerne er forspirede, undgår man også spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose et lunt sted. Hold øje med at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter.
Bønner er andet end grønne buskbønner. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.
Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.
Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.
Brede snitbønner, tynde haricotver, blå bønner, tofarvede bønner – bønner er meget forskellige. Foto: Karna Maj
Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter. Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand gerne efter udtyndingen. De borttyndede planter kan for en stor dels vedkommede spises – de små blade er fine i salater.
Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise bladene af de planter, man fjerner ved udtyndingen. De kan holde sig nogle dage i køleskabet. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.
Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.
Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Og små spæde gulerodsblade er også spiselige. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak. Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel. Og er der for flere tallerkensmækkere, der spirer frem, end der skal blive stående, så kan de små blade herfra også bruges til pynt i salatskålen sammen med små blade af appelsintagetes.
Rødbederne skal tyndes til en passende afstand, som er 8–10 cm, hvis rødbederne skal nå fuld størrelse. Ønsker man at høste små rødbeder kan man nøjes med en mindre planteafstand. Bladene på de bortlugede rødbedeplanter er fine i salatskålen. Foto: Karna Maj
Kartoflerne har haft gode vækstforhold, hvis de er blevet passet med vand. Hvis man er begyndt at grave kartofler op allerede, så får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny afgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter.
Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når de høstes midt til sidst i juli. Og allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at dyrke de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål, og kun hvis de sås nu.
Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her kan satses på lidt mindre planteafstand med 30–35 cm mellem planterne.
Fin frugtsætning på surkirsebærtræet. Foto: Karna Maj
De hjemmeavlede agurker smager af noget i modsætning til købte agurker. De er søde og gode. Foto: Karna Maj
Nelliker blomster i store mængder lige nu og udsender den lifligste duft. Foto: Karna Maj
Drueagurkerne var store og flotte planter, men tørken har gjort det svært at følge med til at vande planterne nok. Foto: Karna Maj
Man kan nu begynde at se, hvor mange frugter, der kommer på de forskellige frugttræer. Her er det pærer på vej. Foto: Karna Maj
Der er ikke længere vand i vandtønderne – der må bruges af det dyre kommunale vand. Foto: Karna Maj
Hold øje med de valske bønner – det er de kommende uger, at de invaderes af sorte lus, som ødelægger dannelsen af bælge. Foto: Karna Maj
Ærterne skal have rigeligt med vand. Men de skal også have noget at klatre op af – medmindre det er en lav selvhæftende sort. Her er sat flethegn op af bambus, men alle grene kan bruges til ærtehegn. Foto: Karna Maj
Purløg går i blomst lige nu, og det er gode insektblomster. Men vil man have purløgsblade, skal de klippen helt ned til jorden, så de hurtigt kan sætte ny top. Vand ved tilbageklipning – det fremmer en hurtigere nyvækst. Foto: Karna Maj
Knopurten er en af de farverige junistauder. Ser man godt efter, kan man se lidt hvidt spyt. Det er skumcikadens »vugge« til sit afkom, som sidder inde i spyttet. Foto: Karna Maj
De grønne ribs hænger nu i lange klaser og lover en god høst. Foto: Karna Maj
Krybeklokke, Campanula portenschlageniana er en dejlig lav klokkeblomst, som blomstrer med et hav af blå klokker lige nu. Den står med grønne blade hele året og danner med årene hele puder. Foto: Karna Maj
Det er ikke små vindruer, men blomsterknopper, der lige nu kan ses på de nye skud på vinrankerne. Foto: Karna Maj
Er aspargesplanterne gamle og veletablerede, kan man høste helt frem til sankthans. Er de stadig af nyere dato kan det være en god ide at holde inde nu, så de når at samle mere energi. Det er en god ide at jorddække i aspargesbedet – her er brugt ålegræs hentet på stranden. Foto: Karna Maj
Et flot insekt – hvor heldigt, at den er min have, er den første tanke. Men når man finder ud af, at det er en aspargesbille, starter jagten på biller og deres afkom. Foto: Karna Maj
Stangbønner giver et stort udbytte og høst over lang tid, men der skal etableres et mindst 2 meter højt bønnestativ og gerne højere. Her sorten Blauhilde. Foto: Karna Maj
Spansk margurit er en meget populær sommerblomst til krukker. Foto: Karna Maj
Her er kommet så rigeligt med persillerodsplanter i den såede række. Der skal tyndes, så der kan blive store fine rødder. Foto: Karna Maj
Står rødbederne for tæt i rækken, så brug de borttyndede til salat. Her blade af sorten ‘Bull’s Blood’. Foto: Karna Maj
På mange af havens træer og buske kan man lige nu finde de første spind, hvor spindemøl har etableret deres yngel inde i seje spind, hvor de er godt beskyttet. Her kan man se den lille larve inde i spindet. Med en stiv kost kan man ødelægge spindet, så havens fugle kan komme til at rydde ud i antallet af larver. Foto: Karna Maj
Blomstrende timian. Foto: Karna Maj