Havenyt uge 4, 2013

Hvordan kan den her isnende kulde blive ved midt i en tid med global opvarmning? De fleste er ved at være ret trætte af vintervejret, og nu har vi udsigt til endnu nogle døgn med bidende kulde og ned mod de 15 minusgrader om natten. Og en isvinter er tæt på, forudser meterologerne. Men heldigvis er der en chance for at vi får lunere vejr fra natten til mandag.

I haven er der ikke mange ting, vi kan udrette ud over at tage os godt af fuglene med foder, vand og nye fuglekasser. Frosten er hård ved planterne, og man skal være glad, hvis der er et pænt snedække, som beskytter jorden, så den ikke fryser til i dybden. De vinter- og stedsegrønne træer, buske og stauder kan let få frostskader, hvis deres rødder ikke kan optage vand, når jorden fryser til.

Foder til fuglene

Man behøver ikke at fodre havens fugle, da de fleste arter klarer sig uden vores hjælp. Og det er naturligt, at der dør mange fugle i en hård vinter, og der tyndes ud i bestanden af de svageste individer.

Hvis man vælger at fodre, vil flere overleve, når de har let adgang til føde i kolde perioder, og dermed bruger mindre energi på at skaffe føde. Især de små fugle har brug for masser af fedtholdigt foder – det er sørgeligt at finde en lille gærdesmutte, som er bukket under for kulden. Solsortene elsker æbleaffald og æbler med begyndende råd.

Du kan læse mere om fuglefodring i artiklen Vinterfodring af havens fugle. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan du finde opskrifter på hjemmelavet fuglefoder.

I hård frost er det svært at holde drikkebeholdere til havens fugle og dyr med vand. Det gælder også til høns og ænder, hvis man ikke kan stille det et frostfrit sted.

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det er bedst, at de når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du på DOF’s hjemmeside finde links en byggevejledning til fuglekasser.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Trangen til at så

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt, hvis man ikke vil ud i at etablere plantelys i de næste 1–2 måneder. Planterne bliver simpelthen lange og ranglede, hvis de ikke får lys nok. Det eneste, man kan forsvare at så nu, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår frø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomat og de fleste andre planter, hvis lyset er til den karrige side.

Så kimplanter a la karse

I stedet for kan man kaste sig over at dyrke kimplanter til spisebrug. Karsefrø er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Men der er mange andre frø, som man kan så og spise som kimplanter, f.eks. kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant og rucola.

Måske er det en god ide til at se nærmere på resterne af krydderurtefrø fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor man er usikker på spireevne. Hvis man får held med spiredyrkningen, kan man overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så man har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning.

Hjemmedyrkede spirer

Hjemmedyrkede spirer er igen ved at blive et hit, og her kan man få mulighed for at få afløb for spiretrangen. Man kan spire mange forskellige bønner, ærter og frø, bl.a. mungbønner, lucerne, radise og rucola. Det er vigtigt at købe frø specielt beregnet til spiredyrkning, som er testet for salmonella og diverse bakterier m.m. Der er et meget stort udvalg af forskellig frø til spiring. Firmaet Plantefrø har en række økologiske spirefrø, som er testede. Der er en lang række forhandlere af spirefrø.

Ved spiredyrkning er det vigtigt at skylle jævnligt under spiringen, som skal foregå et godt lunt og mørkt sted. En spireboks er en god hjælp.

Hvis man ikke har dyrket spirer før, kan man finde mere om spiredyrkning i bogen Friske spirer – en guide til spiring af Miriam Sasha Sommer. Den findes både som trykt bog og som e-bog.

Afgrøder ude i den stivfrosne have

Grønkål, rosenkål og porrer står stivfrosne og ser nærmest ud, som om de svinder dag for dag, efterhånden som bladene får en staidg mere hængende attitude. Men så snart det bliver tøvejr igen, kommer de tilbage med et mere fyldigt udseende – hvis frosten altså ikke har ødelagt planterne. Men indtil videre har de hårdføre vintersorter klarer kulden. Og selv om de er stivfrosne, kan man godt plukke både rosenkål og grønkålsblade ind til optøning. Porrerne er det sværere at høste, da de er frosset fast, med mindre jorden har et godt tykt lag dække med løv, halm eller lignende.

Hvis rodfrugterne ude i køkkenhaven er godt dækket og yderligere er dækket af et godt lag sne, er frosten ikke trængt ret langt ned, og man kan stadig grave rodfrugter op, hvis reservelageret er sluppet op. Det er en fornøjelse at se fugtig jord midt i al sneen, men en kold fornøjelse at få taget rodfrugterne op. Hvis man alligevel ikke er selvforsynende med gulerødder indtil april, så kan man vælge at købe gulerødder i frostperioder, og gemme gulerødderne ude i haven, indtil det bliver tøvejr igen.

Frostfri opbevaringsforhold skal revurderes

Det er efterhånden svært at finde et frostfrit sted at anbringe kartofler, æbler, rodfrugter, løg osv., hvis man ikke har et isoleret rum beregnet til det samme eller en rigtig jordkælder. Og med nattemperaturer ned til – 15° C, er man nødt til at overveje, om vinterforrådet står et frostfrit sted.

Frosten trænger ind i udhuse og rum, hvor der ellers plejer at være frostfrit. Hvis det ikke er muligt eller rimeligt energimæssigt at sætte en varmeblæser med frostsikring til at varme, er eneste mulighed at flytte kasserne ind i husets køligste, men frostfri rum. I vore moderne huse er det som regel både for varmt og tørt til at være ideelt til opbevaring af frugt og grønsager i længere tid. Men lige nu må man bruge de forhold, man har, og så overveje, hvordan man fremover får bedre opbevaringsforhold.

Hvis man har etableret en jordkule med rodfrugter og kål, er det vigtigt ikke at åbne den i frostvejr, da det kan resultere i, at frosten trænger ind. Her er man henvist til at vente, til det bliver tøvejr.