Så blev efterår til vinter, og vi kan håbe på, at vinteren følger efterårets eksempel med dejligt lunt og godt vejr i forhold til årstiden. Middeltemperaturen i efterårsmånederne blev 9,9° C mod normalen på 8,8°. Efteråret var mere regnrigt end gennemsnittet, men efter en meget tør sommer og sensommer, er jorden stadig kun dejligt fugtig, og det har været fint at plante hele efteråret og anlægge have. Og indtil frosten binder jorden, kan der plantes.
Vi får et kraftig blæst sidst på ugen og i weekenden ser det ud til, at kulden trækker ned over os, og der kan komme slud og snebyger. Det er med andre ord en god ide at få lavet de sidste vinterforberedelser, så man kan trække indenfor med god havesamvittighed.
Det er ikke længere nok at dække knoldsellerierne mod nattefrosten. De skal tages op og opbevares frostfrit, indtil de skal bruges. Foto: Karna Maj
Inden man går i gang med julerierne er der et par ting, man skal overveje at gøre. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, harer og rådyr får øje på denne herlige føderessource, når der kommer frost og sne, og fødemængden begrænses. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus. Æblekasserne skal i øvrigt flyttes ind, hvis temperaturen kommer under 4–5° frost om natten, og bliver det dagsfrost, bør de flyttes ind. Og så skal man have en plan for, hvordan vinterforrådet kan opbevares frostfrit.
Til de hyggelige sysler i december er julepyntning og juledekorationer, som kan blive fantastiske alene med materialer fra have og natur. Og så er der ønskeseddelen – skal man i år ønske noget godt ud til haven – eller måske et par havebøger.
Lige nu er der ingen problemer med at opbevare kartofler, rodfrugter, løg og æbler i et udhus eller en garage. Frosten kommer ikke ind de første mange dage, selv om det bliver en del frost om natten. Så længe der er plusgrader om dagen, er der ingen problemer, og der er på det her tidspunkt et godt varmelager i gulvet.
Husk at kartofler ikke skal under 5° C, da kartoflerne ellers får en sødlig smag. Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til 0°, mens kål slet ikke tåler frost. Æbler kan i kortere tid tåle nogle grader under frysepunktet.
Så indtil videre kan vi sove roligt, når vinterforrådet er under tag, selv om der kommer både nattefrost, sne og slud.
Hvis man ikke har gode frostfri opbevaringsforhold vinteren igennem, er det mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser indenfor – det er bare koldt for fingrene at få fat i dem, hvis der er sne og frost.
Vinterporrer og vinterhårdføre rosenkålssorter klarer sne og kulde, og så længe rodfrugterne er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte, er der heller ingen fare for, at de fryser. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem.
Selv i frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det kan være lidt koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedriverne.
Det er let at lave en udgravning og sætte knoldsellerierne ned i. Derefter fyldes der jord ned mellem knoldene og helt op til jordoverfladen. Til sidst dækkes der et tykt lag vinterdække over, som holdes på plads med fiberdug. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at tjekke tilstanden af især løg og æbler, inden juletiden tager al opmærksomhed. Både løg og æbler kan der komme råd i under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som ligger klods op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter jævnligt og fjerne rådangrebne løg og frugter. Lad være med at komme de rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års afgrøder. Rådne æbler er en delikatesse for fuglene.
Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.
Det er en god ide at få sorteret evt. rådnende løg fra vinterbeholdningen af løg, da de vil kunne smitte de gode løg. Foto: Karna Maj
Når frosten kommer for alvor, slutter festen med den almindelige salat. Hvis man stadig har salathoveder stående tildækket på friland, skal man måske overveje at høste et antal hoveder og lægge i køleskabet til en uges tid, for de klarer måske ikke frosten hen mod weekenden.
Til gengæld kan man glæde sig over vårsalaten, som er den mest vinterfaste bladgrønsag overhovedet, og man kan ikke undgå at beundre de små grønne rosetter, som tåler frost og kulde i måneder, for bare at vokse sig endnu større, når foråret kommer. Allerede nu er de største planter så store, at de kan høstes og bruges i salatskålen.
Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden fryser til og dækkes med sne. Og det sker jo på et tidspunkt. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.
Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.
Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia er en yndlingsspise. I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.
Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med net ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.
Kompostbunken bør dækkes mod den megen nedbør, som falder i vinterhalvåret, da næringsstofferne ellers udvaskes. Og de skal jo gerne være til gavn for næste års afgrøde i havens bede. Har man ikke allerede overdækket kompostbunken, bør det gøres snarest muligt. En overdækning er også med til at give lidt lunere forhold i bunken, og dermed øge omsætningen i vinterhalvåret.
Selv om vi har mange naturting i haven, som kan bruges til julens dekorationer, så er det fint at kunne supplere ved at samle lidt kogler, grene og mos i skoven her op mod jul og tage det med hjem. Og hvis man kender reglerne, kan man samle det meste med god samvittighed. Det er vigtig at vide, om man befinder sig i en statsskov, hvor man må samle i hele skoven, eller i en privat skov, hvor man kun må samle, hvad man kan nå fra veje og stier.
Man må kun samle til eget brug og i en begrænset mængde, som på Skov- og Naturstyrelsens side nærmere defineres som »ca. en bæreposefuld af hver (mos, lav, kogler)«. Det er også tilladt at samle grene, kviste og løv. Og tilladt at klippe grene af væltede træer – det gælder dog ikke i områder, hvor der høstes pyntegrønt. Læs reglerne for at samle i skoven. Men selvom man godt må samle, så sørg for at gøre det så hensynsfuldt som muligt overfor naturen.
Se i øvrigt den fine decemberdekoration, som Renate Rosenmeier har givet fremgangsmåden på her på Havenyt. Renate Rosenmeier har lavet en lang række artikler med månedens dekoration. Det særlige er, at Renate Rosenmeiers dekorationer er lavet kun med blomster og plantedele fra have og natur.
I haver og hegn er der også masser af fine røde små hyben, som er fine i dekorationer. Når man bruger pyntelige ting fra have og natur, skal man være forberedt på, at de ikke holder hele december, men der skal fornyelse til med 1–2 ugers mellemrum. Foto: Karna Maj
I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting, som vil gøre havearbejdet lettere eller især sjovere. Mange frøfirmaer har allerede det ny frøsortiment klar.
Det er ofte først, når solen begynder at skinne for alvor i marts, at man finder ud af, at der er haveredskaber, som skal skiftes ud. Tjek det nu – så kan det nå at komme med på ønskeseddelen. Foto: Karna Maj
En bog er altid en dejlig gave at få, og lige nu skal der skrives ønskeseddel. I boghandelen – eller på nettet – kan du gå på opdagelse efter havebøger, som du endnu ikke har. Der er mange typer af havebøger: Opslagsbøger med nyttig viden om havebrug og planter, bøger som kan inspirere med deres engagerede beretninger, og bøger som man nærmest læser som billedbøger med lækre fotos.
Claus Dalby har skrevet en ny dejlig havebog – af den store omfattende slags fyldt med flotte og inspirerende fotos. Titlen er Den hvide have og trods årstiden er det ikke om vinterhaven, men om begrebet den hvide have, hvor blomsterne er hvide, hvidlige og med gråt eller broget løv. Mest kendt er Den hvide Have i Sissinghurst Castle Garden, og den har da også givet Claus Dalby inspiration til at anlægge en hvid afdeling i sin egen have. I bogen er der besøg i mange hvide haver, store og små i hele Europa. I den sidste halvdel af bogen omtales mange planter til den hvide have: løg og knolde, sommerblomster, stauder, planter med gråt og broget løv, hosta. På de mange billeder er der også megen inspiration at hente med hensyn til kombination af arter og sorter.
Hvis man er til selvforsyning – enten aktivt eller bare gerne vil vide mere om det, så er Frank Erichsens to bøger om Det enkle liv gode bøger at fordrive de lange vinteraftener med. Selv om man har set Bonderøven på TV, så kan man i bøgerne finde mere om de forskellige teknikker, som Frank har demonstreret i sine bestræbelser på at blive selvforsynende på så mange områder som muligt.
Den første bog hedder Det enkle liv. I den nye bog Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning, som er kommet i år, kan man bl.a. læse om at holde geder, sætte hegn, at dyrke kartofler, at lave huggehusarbejde, at dyrke, høste og bruge bær og at opføre en grindbygning. Der er ligesom i den første bog mange arbejdstegninger, der viser detaljerne i de brugte metoder. Bogen er også fyldt med mange gode og inspirerende fotos og tegninger.
Se et kapitel fra den første bog, hvor Frank fortæller, hvordan man fremstiller sin egen le.
Det er tid for at iagttage fuglene både i haven og ude i naturen, og så er det godt med en god fuglebog. Hvilken det skal være afhænger helt af, hvor fugleinteresseret, man er, og hvad man allerede ved om fugle. Der kommer en lind strøm af fuglebøger, så se på udvalget i boghandelen, hvor man kan kigge lidt i bøgerne. Inden for de seneste måneder er der bl.a. kommet disse:
Fugle felthåndbogen af Lars Gejl er netop kommet i 2. oplag på Gyldendal – den har ellers været udsolgt. Det er en meget omfattende bog med masser af oplysninger og gode fotos. Skal den med i felten, kræver det rygsæk – den er for stor og tung til jakkelommen. Der er QR koder i bogen, så man kan scanne dem og høre den enkelte fugls lyde.
Lars Gejl er også forfatter til en anden ny fuglebog Havefugle, hvor man kan læse om de fugle, man træffer i sin have. I bogen er der også QR koder, så man kan høre fuglestemmerne.
Naturhistorisk museum udgiver tidsskriftetNatur og Museum og har netop udsendt heftet Kragefugle af Allan Gudio Nielsen. Kragefuglene omfater ialt 124 arter, men bogen handler om de danske kragefugle: skader, nøddekrige, allike, råge, krager, ravn og lavskrige. Hefter giver et godt indblik i kragefuglenes liv.
En gave kan vare et helt år – i hvert fald hvis man forærer et års gaveabonnement på Tidsskriftet Praktisk Økologi. Modtageren oprettes som medlem af foreningen og får desuden adgang til Havelyst.dk, hvor man kan få sin egen have, se mange andre økologiske hver og havebilleder og udveksle erfaringer med andre medlemmer. Man får også adgang til en række arrangementer og ture med medlemsrabat.
Hvis man giver et abonnenment for 2014 som julegave, får man Praktisk Økologi 6/2013) med gratis, så der foruden gavekortet også er et nummer til at lægge under juletræet. Bestil et gaveabonnement.
Buksbom er rigtig fin til at give fylde i bunden af en dekoration eller til at fylde store vaser med, hvis man har mulighed for at klippe hele grene af. Foto: Karna Maj
Hvis man stadig har masser af lækre vintergrønsager ude i haven, så gælder det om at få dem beskyttet mod frosten, så de kan gemmes til forbrug hen over vinteren, Foto: Karna Maj
Når man ikke længere kan beskytte hovedkålene mod frost med overdækning, må de tages op og ind under frostfri forhold. De opbevares bedst på stok med rod. Yderbladene fjernes, da det giver mindre fordampning under opbevaringen. Foto: Karna Maj
Rødbede bløder kraftigt, hvis man skærer toppen af, og det forringer holdbarheden. Bladene fjernes ved afrivning og rødbeden er klar til opbevaring som den ser ud på billedet. Foto: Karna Maj
Køber man sorterede aspargesplanter, er det hanplanter, man får, da de giver højere udbytte end hunplanter, som bruger energi på at sætte bær. Til gengæld går man glip af de flotte røde aspargesbær, som glæder i decemberhaven med deres højrøde bær. Foto: Karna Maj
Så slemt kan et lille frugttræ blive skadet af haregnav, hvis vi får en vinter med tykt snedække, hvor harerne ikke kan finde anden føde. Foto: Karna Maj
Thuja med kogler er fine til dekorationer. Foto: Karna Maj
Trods navnet, så er majroen allerbedst her sidst på året. Majroer sået i sidste halvdel af juli har en fin størrelse nu. De største kan tages op og graves ned til vinterbrug, så de ikke skades af frosten. De mindre kan man bruge af nu og bare dække dem lidt mod nattefrosten – de tåler ligesom ræddike og kinesisk radise let nattefrost. Foto: Karna Maj
Er det gamle drivhus for lille? Og er det store julegaveønske et nyt drivhus inden forår? Foto: Karna Maj